Udviklingen af ​​ADHD-diagnosen

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der ofte forbindes med børn. Den kaldes også Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Tilstanden diagnosticeres oftest hos børn i skolealderen, men voksne kan også få diagnosen og opleve symptomer på ADHD. Forekomsten af ADHD er dobbelt så høj hos drenge som hos piger. Kvinder med ADHD har desuden en øget risiko for fejldiagnose. Det skyldes flere faktorer, herunder forskelle i, hvordan symptomerne viser sig, samt et historisk manglende fokus på kvinder med ADHD i forskningen.

I en videnskabelig udviklingsperiode på 25 år er der sket store fremskridt inden for forståelsen af ADHD. Tidligere blev ADHD beskrevet som en hyperkinetisk forstyrrelse i barndommen. Senere blev den officielt anerkendt som en psykisk lidelse. Denne artikel forklarer, hvordan forståelsen af ADHD har udviklet sig gennem tiden, og giver indblik i de nyeste fremskridt inden for behandling og støtte til mennesker med ADHD.

ADHD’s historie

1798

Dr. Alexander kom fra Skotland og rejste senere til Rusland, hvor han studerede forskellige nervesygdomme. Han var den første, der beskrev symptomerne på ADHD som en form for uopmærksomhedsforstyrrelse. Han bemærkede, at personer med ADHD har svært ved at holde fokus i længere tid. Ifølge Dr. Alexander er denne tilstand medfødt, og symptomerne kan aftage med alderen. Han beskrev også, hvordan personer med ADHD nemt bliver distraheret af ydre påvirkninger.

1902

George Frederic, grundlæggeren af pædologi, holdt i 1902 et foredrag om “Atypisk fysiologi hos børn”. Han studerede uopmærksom adfærd hos børn og bemærkede, at nogle børn var aggressive og havde svært ved at følge instruktioner. Derudover havde de problemer med at forstå konsekvenserne af deres handlinger. Sir George forklarede, at disse træk ikke skyldes ydre påvirkninger, men er medfødte.

1968

I 1968 udgav psykiatriske fagfolk manualen for psykiske sygdomme, kendt som DSM-II. Her blev der beskrevet en tilstand kaldet hyperkinetisk lidelse. Den blev kendetegnet ved uopmærksomhed, distraherbarhed, hyperaktivitet og rastløshed. Selvom navnet indeholdt ordet “hyperkinetisk”, vidste fagfolk allerede dengang, at ikke alle børn med tilstanden udviste hyperaktiv adfærd.

1980 

I 1980 udkom en revideret udgave af manualen, DSM-III, hvor betegnelsen ADHD blev brugt for første gang. Den beskrev lidelsen som en tilstand med eller uden hyperaktivitet. Dengang mente man, at ADHD kun forekom hos børn og ikke hos voksne. I 1987 kom en opdateret udgave af DSM-III, som tydeliggjorde de karakteristiske træk ved ADHD.

1990

I 1990 steg antallet af ADHD-diagnoser markant. De mere præcise diagnosekriterier gjorde det lettere for fagfolk at identificere tilstanden. Samtidig voksede bevidstheden om symptomerne, men også modstanden. Medierne skabte debat og mistillid ved at stille spørgsmålstegn ved, om ADHD var en reel lidelse. Det medførte stigmatisering af børn med ADHD, og nogle begyndte fejlagtigt at give forældrenes opdragelse skylden.

2000

I 2000 udkom endnu en revision af DSM, DSM-IV, som introducerede tre typer af ADHD:

• Overvejende impulsiv ADHD
• Overvejende uopmærksomhed ADHD
• Kombineret ADHD

Tidligere udgaver beskrev kun symptomerne, men ikke de forskellige typer.

2008

I 2008 blev ADHD officielt diagnosticeret hos voksne for første gang. Diagnosen blev givet ud fra de samme kriterier som hos børn, men hos voksne viser ADHD sig ofte gennem vanskeligheder med planlægning, organisering og tidsstyring både på arbejdet og i privatlivet.

ADHD i dag

I dag er ADHD anerkendt som en velbeskrevet psykisk lidelse. Forskere undersøger stadig de præcise årsager. I 2020 fandt man en tydelig sammenhæng mellem arv og ADHD, hvilket betyder, at børn har større risiko for at udvikle ADHD, hvis en af forældrene har lidelsen.

Moderne ADHD-behandlingsmetoder

Det sidste kvartal af århundredet gjorde værdifulde fremskridt inden for ADHD-behandling. Det omfatter:

• Forskere fokuserer mere på de faktorer, der påvirker succesen med ADHD-behandling. For eksempel forskes der i omsorgspersoners eller forældres rolle i behandlingen af ​​ADHD. 
• Adfærdsinterventioner og færdighedstræning har vist sig effektive for ADHD-børn. Disse tilgange forbedrer de betydelige funktionsnedsættelser hos ADHD-børn. 
• Det er kendt, at kombinationen af ​​medicin og adfærdsstrategier fungerer bedst for ADHD. Imidlertid tyder nyere beviser på, at det er bedre at starte behandling med psykologiske interventioner end først at ordinere medicin.
• Der findes strategier til at øge engagementet hos ADHD-personer i behandlingsprocessen. Det omfatter motiverende samtaler og andre problemløsningsteknikker.
• Der gøres i øjeblikket en indsats for at inkludere de forskellige ADHD-populationer i forskningen. Der er dog behov for en større indsats på dette område.

Kulturelle perspektiver på ADHD-diagnose

Diagnose og behandling af ADHD varierer på tværs af kulturer og samfund. ADHD er dog en globalt anerkendt psykisk lidelse. Kultur spiller en vigtig rolle i, hvordan man forstår og forholder sig til psykisk sygdom. Samtidig påvirker både uddannelses- og sundhedssystemer måden, ADHD bliver identificeret og behandlet på. Forståelse af kulturelle forskelle er derfor afgørende for at kunne tilbyde støtte, der passer til den enkelte og deres baggrund. Kulturelle holdninger til psykisk sygdom former måden, ADHD bliver opfattet på. I nogle kulturer findes der stigma og misforståelser omkring psykiske lidelser som ADHD. Dette kan få mennesker til at tøve med at søge hjælp, hvilket fører til forsinket diagnose og uhensigtsmæssig behandling. I samfund, hvor der er større åbenhed omkring psykisk sundhed, får mennesker oftere hjælp i tide. Kulturelle værdier omkring familie, følelser og sociale roller påvirker også, hvordan man forstår og håndterer ADHD. Uddannelsessystemer fungerer forskelligt på tværs af lande og kulturer, og det har betydning for, hvordan ADHD bliver opdaget og håndteret. I samfund, hvor der lægges stor vægt på akademiske præstationer, forventes børn at lære og opføre sig på en bestemt måde. Når et barn ikke lever op til disse forventninger, kan det skabe bekymring og nogle gange føre til overdiagnosticering af ADHD.

Nøgle takeaways

• De sidste 25 år har bragt betydelige ændringer i diagnosen af ​​ADHD.
• I oldtiden var ADHD kendt som hyperkinetisk forstyrrelse i barndommen. Senere i 1980’erne kaldte manualer om psykiske lidelser det officielt ADHD. I 2000 blev det klassificeret i tre undertyper.
• I 1990’erne begyndte diagnoseraten for ADHD at stige. Dette skyldes den klare identifikation af sygdom, der er blevet angivet i den diagnostiske manual for psykiske lidelser.
• I dagens verden er der fundet en forbindelse mellem gener og ADHD.
• Behandlingen af ​​ADHD har også udviklet sig sammen med diagnosen. Adfærdsinterventioner og færdighedstræning spiller en stor rolle i ADHD-håndtering. Derudover er motiverende samtaler en anden god teknik til at øge engagementet hos ADHD-personer.
• Kulturelle holdninger påvirker også diagnosen og opfattelsen af ​​ADHD. Stigma omkring psykisk sygdom fører til forsinket diagnose og sene interventioner. Derudover påvirker uddannelsessystemet også håndteringen og diagnosen af ​​ADHD.
• Du skal konsultere en psykolog, hvis du har ADHD.

Afsluttende tanker

ADHD har udviklet sig meget gennem tiden. Nye forskningsmetoder og værktøjer har forbedret forståelsen af tilstanden og gjort det muligt for psykologer at se ud over de traditionelle adfærdskriterier. Fremtidens forskning har potentiale til at afdække de præcise årsager til ADHD og skabe mere målrettede behandlinger.

Der er behov for flere fagfolk med kulturel forståelse samt øget brug af telehealth, så flere mennesker kan få støtte uanset, hvor de bor. Forskningen peger på, at kortsigtede, men effektive behandlinger kan få stor betydning for personer med ADHD.

ADHD kan håndteres, hvis den bliver opdaget og behandlet i tide. En professionel behandlingsplan kan hjælpe dig med at forstå din diagnose og skabe balance i hverdagen. Du kan bestille en tid på psykiater.dk og få professionel hjælp til at leve et velfungerende og tilfredsstillende liv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår får ADHD sin første officielle diagnose?

I 1980 kaldte manualen for psykiske lidelser, dvs. DSM, officielt sygdommen for “opmærksomhedsforstyrrelse med eller uden hyperaktivitet”.

Hvornår begyndte antallet af ADHD-diagnoser at stige?

I 1990 begyndte antallet af ADHD-diagnoser at stige. Dette skyldes klarheden i ADHD-kriterierne. Det gør det muligt for fagfolk at diagnosticere tilstanden effektivt.

Hvem var den første til at nævnte ADHD-sygdommen?

Sir Alexander var den første til at diskutere den tilstand, der er kendt som ADHD i dagens verden.

Hvad er forbindelsen mellem gener og ADHD?

Der er en stærk sammenhæng mellem gener og ADHD, som blev fundet i 2020. Den siger, at chancerne for at få ADHD er højere blandt børn, hvis forældre har ADHD.

Hvad er de moderne behandlingsmetoder for ADHD?

Adskillige moderne strategier anvendes til ADHD-behandling. Det omfatter adfærdsinterventioner og færdighedstræning. Derudover forbedrer motiverende samtaler også engagementet hos ADHD-personer. Du kan bestille en tid hos vores psykiater og få professionel hjælp.