Stress, pres og psykiske problemer

Stress er en almindelig følelse, som alle møder på et tidspunkt. Den opstår, når livet kræver for meget af dig. Det kan være arbejde, studier, penge eller familieproblemer. Stress er ikke altid dårligt, det kan hjælpe i perioder. Men når stress varer ved for længe, kan det skade krop og sind. Lange dage med bekymring kan gøre søvnen svær og energien lav. Stress kan få små opgaver til at føles meget store og tunge. Det kan få dig til at føle symptomer som anspændt, rastløs eller let vred. Stress kan også ændre din appetit og din søvn. Nogle mennesker føler sig skyldige eller ubrugelige under stress.

Børn kan også føle stress og vise det i ændrede humørsvingninger. At vide, hvad stress er, kan hjælpe dig med at handle hurtigt. Denne guide vil forklare, hvad stress er og vise enkle trin til at håndtere det. Den vil liste almindelige stresssymptomer og hvordan man ser dem. Den vil beskrive langvarige stresssymptomer og hvornår man skal søge hjælp.

Hvad er stress?

Stress er kroppens måde at reagere på pres på. Det er et sæt af ændringer i kroppen og sindet. Stress hjælper i korte perioder. Det vækker dig og får dig til at handle. Det er ofte nyttigt. Men stress, der varer ved, er anderledes. Langvarig stress slider kroppen ned. Det belaster også sindet. Så hvad er stress? Det er både et signal og en belastning. Et signal fortæller dig, at du skal handle. En belastning svækker dig over tid.

Almindelige stresssymptomer

Stresssymptomer kan være tydelige eller små.

• Du kan have en stram nakke eller hovedpine.
• Du kan mærke dit hjerte slå hurtigt.
• Du kan føle dig søvnig eller utilpas om natten.
• Du kan spise mere eller spise mindre.
• Du kan føle dig stakåndet eller svimmel.
• Du kan have svært ved at fokusere.
• Du føler dig måske mere trist eller vred end før.

Disse stresssymptomer fortæller dig, at du skal sætte farten ned og tage dig af det.

Langvarige stresssymptomer

Langvarige stresssymptomer udvikler sig over måneder eller år.

• Du kan føle dig træt de fleste dage.
• Du kan miste interessen for ting, du engang kunne lide.
• Du kan miste hukommelsen eller have svært ved at vælge.
• Dit immunforsvar kan blive svagere.
• Du kan få flere forkølelser eller infektioner.
• Dit blodtryk kan stige.
• Du kan få maveproblemer eller smerter.

Psykiske problemer følger ofte langvarig stress, hvis den ikke behandles.

Hvordan stress hænger sammen med psykiske problemer

Stress kan starte eller forværre psykiske problemer. Mennesker med højt stressniveau kan føle sig meget angste. De kan føle sig deprimerede og håbløse. Langvarig stress kan føre til kronisk humørsvingninger. Stress kan få gamle sår til at føles nye. Stress kan øge sandsynligheden for panikanfald eller alvorlig tristhed. Når stress og psykiske problemer mødes, er der behov for omhu for at hele både krop og sind.

Nemme daglige ændringer, der hjælper

Små vaner kan ændre, hvordan stress føles.

• Sov til tiden hver nat.
• Spis afbalancerede måltider på faste tidspunkter.
• Gør lidt øvelse hver dag. Selv en kort gåtur hjælper.
• Prøv at trække vejret dybt i et minut.
• Prøv at drikke vand ofte.
• Læs en side i en bog hver aften.
• Læg din telefon væk ved sengetid.
• Sig nej til én ekstra opgave i denne uge.

Disse små handlinger kan virke ubetydelige, men de tæller.

Tankefærdigheder, der hjælper

Du kan lære dit sind nye færdigheder. Prøv at nævne én tanke, der bekymrer dig. Spørg: “Er det sandt nu?” Prøv at planlægge små skridt til at løse et problem. Opdel store opgaver i bidder. Brug en timer til arbejdstid og hviletid. Prøv en beroligende tanke som: “Jeg kan gøre én lille ting nu.” Øv dig ofte i dette, og det bliver lettere.

Hjælp på arbejde og i skole

Hvis arbejdet føles for tungt, så tal med en leder eller lærer. Bed om en lille ændring. Bed om et roligere tidspunkt eller en lille pause. Mange arbejdspladser og skoler tilbyder mental sundheds hjælp. Brug det, hvis du kan. En lille ændring på arbejdet kan gøre mange hårde dage lettere senere.

Stress og familieliv

Stress derhjemme kan gøre skænderier og tavshed mere almindelige. Forklar det til familien med rolige ord. Bed om en lille hjælp, såsom opvask eller indkøb. Lav en plan for hårde dage. Fortæl en ven, hvad du har brug for, med enkle ord. Lille hjælp i tide kan forhindre, at stressen vokser.

Søvn og stress

Søvn hjælper kroppen med at hele. Prøv en rolig vane ved sengetid. Dæmpet lys, varme drikke og blød musik kan hjælpe. Hvis søvnen stadig svigter, så kontakt en læge. Søvnmangel øger stress og gør det værre.

Børn og stress

Børn føler også stress. De viser det med dårlig søvn, store gråd eller vrede. Hold rutiner og rolige måltider. Tal med enkle ord om svære ting. Berolig dem med, at du er der. Søg hjælp, hvis deres humør eller skolearbejde falder meget.

Undgå skadelig coping

Prøv at undgå at bruge alkohol eller stoffer til at dæmpe følelserne. Dette kan forværre stress og give mere skade. Prøv først at tale, gå eller trække vejret dybt. Bed om hjælp, hvis du bruger stoffer til at håndtere det.

Hvordan terapi kan hjælpe

Terapi er et stille sted at tale. En terapeut lytter og lærer nye færdigheder. Du lærer at Mød stress med små skridt Du lærer måder at ændre svære tanker på. Terapi kan være kort eller lang. Det kan være én samtale om ugen eller mere. Mange mennesker finder stabil hjælp i terapi.

At lave en lille plan

Vælg én lille ændring i denne uge. Prøv en ti minutters gåtur tre gange. Sæt en sengetid og følg den i fem nætter. Bed en ven om at tjekke ind med en besked. Lav en liste over tre nemme ting at gøre hver dag. Opbevar listen, hvor du ser den. Små, stabile opgaver kan forvandle en tung måned til en lettere.

Værktøjer du kan bruge

Prøv box-åndedræt: træk vejret ind i fire tællinger, hold vejret i fire tællinger, ånd ud i fire tællinger, hold vejret i fire tællinger. Prøv at komme i jordforbindelse: nævn fem ting, du ser, fire du kan røre ved, tre du hører, to du lugter, en du smager. Prøv korte gåture. Prøv en varm drik og tag en dyb indånding. Prøv at skrive én linje om din dag.

Perfektion og stress

At forsøge at være perfekt forværrer stress. Perfektion kræver for meget. Prøv at gøre det, der er godt nok. Sæt små mål og ros små skridt. Lad nogle ting være okay i stedet for perfekte.

Sociale medier og stress

For meget sociale medier kan øge bekymringen. Det kan få dig til at sammenligne dig med andre og føle dig nedtrykt. Prøv at begrænse tiden på apps. Hold op med at følge konti, der får dig til at have det dårligt. Følg i stedet sider, der lærer dig rolige og simple færdigheder.

Grænser og at sige nej

Lær at sige nej til ekstra opgaver, du ikke har brug for. At sige nej er en måde at beskytte din tid og energi på. Øv dig i korte ord som Jeg kan ikke nu eller Jeg prøver en anden gang. Folk respekterer ofte et roligt nej.

Fællesskab og hjælp

• Find en gruppe eller et kursus, der bringer ro. En gågruppe eller et kursus i et medborgerhus kan hjælpe. Hjælp fra naboer eller venner er en stærk del af helbredelsen. Du behøver ikke at gøre dette alene.
• Prøv at skrive én linje hver aften om, hvordan du havde det. Registrer søvn, humør og stressfaktorer i en uge. Dette hjælper dig med at se mønstre. Det hjælper din læge eller terapeut med at planlægge behandling.
• For nogle hjælper tro, bøn eller stille tid. At udføre et lille ritual eller at sidde stille kan bringe fred. Det kan være et minuts taknemmelighed eller et langsomt åndedrag.
• Genoptræning tager tid og kræver lidt arbejde. Hvert lille skridt opbygger styrke. Nogle dage vil være hårde, og nogle dage vil være bedre. Hav små mål og fejr små sejre.

At sætte det hele sammen

Brug små vaner, hjælp fra andre, og få hjælp fra en professionel, hvis det er nødvendigt. Bland god søvn, blid bevægelse, venner og venlig snak. Hav en sikkerhedsplan, og bed om hjælp, når det er nødvendigt.

• Prøv denne hurtige øvelse for at få ro: Sid ned og træk vejret langsomt. Træk vejret ind i tre minutter og ud i fire. Gør dette i fem minutter.
• Søg efter lokale klinikker, hotlines og medborgerhuse for at få hjælp.
• Hvis du føler dig utryg, så ring til nødtjenesterne eller en kriselinje nu.

Vigtige punkter

• Stress er et normalt signal, men for meget stress er skadeligt.
  
• Stresssymptomer viser sig i krop og sind.
  
• Langvarige stresssymptomer kan føre til psykiske problemer som depression.
  
• Små daglige vaner kan mindske stress lidt hver dag.
  
• Søg hjælp, når stress skader dagligdagen eller får dig til at tænke på skade.
  

Føler du dig stresset af livet?

Hvis du føler dig meget nede eller i fare, så kontakt os nu på psykiater.dk for flere detaljer. Sæt et lille mål for i dag, og fortæl det til en ven, du stoler på. Du fortjener omsorg og hvile. Du fortjener tålmodighed, stabil omsorg og venlighed. Bliv ved med at prøve små skridt hver eneste dag. Du er ikke alene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er stress?

Stress er kroppens reaktion på pres. Det kan hjælpe i korte perioder og være skadeligt, hvis det varer længe.

Hvad er stresssymptomer?

Stresssymptomer kan være hovedpine, spændte muskler, dårlig søvn, ændringer i appetitten og humørsvingninger.

Hvad er symptomer på langvarig stress?

Langvarige stresssymptomer omfatter konstant træthed, hukommelsesbesvær, hyppig sygdom, forhøjet blodtryk og nedtrykthed.

Kan stress forårsage psykiske problemer?

Ja. Langvarig eller stærk stress kan føre til angst, depression og andre psykiske problemer.

Hvordan kan jeg hjælpe en person, der er stresset?

Lyt, tilbyd lidt hjælp, og foreslå en læge, hvis det er nødvendigt. Hjælp dem med at foretage en lille ændring, og bliv ved med dem, mens de prøver det. Du kan bestille en tid hos vores psykiater og få professionel hjælp.