Behandling af angst i kognitiv terapi

Introduktion

Angst kan defineres som intens bekymring og frygt. Denne frygt er ofte ikke proportional med den situation, der udløser den. Angst viser sig i forskellige former. For eksempel opstår social angst, når en person frygter at blive dømt, mens generaliseret angst er en konstant bekymring for daglige aktiviteter. Uanset angsttypen findes der nogle fælles fysiologiske tegn. Det omfatter svedtendens, muskelspændinger og vejrtrækningsbesvær. Mild angst er en normal reaktion på en situation, der føles ude af kontrol. Behandling er dog nødvendig, når angsten begynder at forringe dagligdagen.

Kognitiv adfærdsterapi er en af de effektive tilgange til angsthåndtering. Den forklarer, hvordan tanker, følelser og adfærd hænger sammen. Kognitiv adfærdsterapi mener, at tanker kan føre til angstrelateret adfærd. Terapiens mål er derfor at vise, hvordan tanker opretholder angsten. Derudover arbejder kognitiv adfærdsterapi med at erstatte negative tanker med mere hjælpsomme tanker. Denne artikel har til formål at forklare den centrale del af kognitiv adfærdsterapi, der hjælper med at håndtere angst. Du vil også lære fordelene ved kognitiv adfærdsterapi at kende.

5 Hovedkomponenter i Kognitiv adfærdsterapi (KAT) i behandling af angst

1-Psykoedukation

Psykoedukation er en vigtig del af enhver psykoterapi, inklusive KAT. Det indebærer at uddanne klienten om den psykiske sygdom, dvs. angst, og om symptomerne. Derudover giver det information om udløsere af angst og om, hvordan angsten fungerer. Psykoedukation giver også viden om behandlingsmuligheder.

Psykoedukation øger selvtilliden og mindsker følelsen af hjælpeløshed. Derudover lærer den også familiemedlemmer, hvordan de kan støtte deres kære. Frem for alt hjælper psykoedukation med at bryde stigmatiseringen omkring psykisk sygdom.

2-Identifikation af angstfyldte tanker

Identifikation af negative tanker er det første skridt mod at ændre kognitionerne. I KAT lærer terapeuter teknikker til at spore de negative tanker. Oftest sker det ved hjælp af en tankejournal. En tankejournal indebærer at skrive den begivenhed ned, der udløser angst. Derudover skriver du de tanker ned, der dukker op i situationen. Denne teknik giver et klarere billede af tankemønstre.

Den mest almindelige tankefejl i forbindelse med angst er katastrofetænkning. Det betyder, at personen forestiller sig det værst mulige udfald i en given situation. For eksempel kan en person med angst for lukkede rum tro, at han vil dø, hvis elevatoren holder op med at virke.

3-Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering sker efter identifikation af de negative tanker, der skaber angst. Senere lærer terapeuten klienten at udfordre disse tanker. Det gøres ved at indsamle beviser mod disse negative tanker. Denne proces er kendt som kognitiv omstrukturering. Det hjælper med at give klienterne et realistisk perspektiv.

Kognitiv omstrukturering håndterer angst ved at bryde de negative tankemønstre. Ydermere ændrer det også de adfærdsmæssige reaktioner, der er forbundet med angstfyldte tanker. Desuden lærer det også klienten at evaluere frygten med logisk tænkning.

4-Eksponering

Eksponering er en anden effektiv teknik inden for kognitiv adfærdsterapi, der håndterer angst blandt individer. Det giver individer mulighed for at møde deres frygt gradvist. Eksponering starter med mindre truende situationer og bevæger sig derefter til de vanskelige.

For eksempel har en person frygt for at tale foran mennesker. Først bliver han bedt om at tale i et tomt rum. Senere bliver han bedt om at tale foran sin ven. Til sidst bad terapeuten ham om at tale foran en gruppe mennesker. Eksponering opbygger mestringsevner og reducerer angst. Derudover korrigerer det også individets irrationelle overbevisninger.

5-Adfærdseksperimenter

Adfærdseksperimenter tester tankernes gyldighed i den virkelige situation. På denne måde hjælper det med at bryde løkken af ​​angstfyldte tanker. For eksempel tror en person med social angst, at kassemedarbejderen vil dømme ham, hvis han taler. Klienten bliver bedt om at have en kort samtale med kassemedarbejderen. Han fandt ud af, at kassemedarbejderen taler neutralt. Denne proces udvikler rationel tænkning og minimerer også angst.

Adfærdseksperimenter håndterer ikke kun angst, men øger også selvtilliden. Det hjælper også med at reducere undgående adfærd blandt de mennesker, der har angst. Disse eksperimenter gør det også muligt for individet at se deres frygt på en adaptiv måde.

Fordele ved kognitiv adfærdsterapi

• Kognitiv adfærdsterapi giver lindring på lang sigt. Personer tager sig tid til at lære de teknikker, der bruges i kognitiv adfærdsterapi. Disse teknikker er dog nyttige, selv efter afslutningen af ​​terapisessionerne. Desuden forhindrer kognitiv adfærdsterapi også tilbagefald af en sygdom.
• Kognitiv adfærdsterapi er fleksibel psykoterapi. Den imødekommer behovene hos personer fra forskellige aldre og kulturer. Terapeuter skræddersyr behandlingen efter at have overvejet systemet.
• Symptomer og årsager hos klienten. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) lærer en klient at identificere sine egne negative mønstre og udfordre dem. Det hjælper klienterne med at bruge disse værktøjer i det praktiske liv, selv efter terapien er afsluttet. Således styrker KAT klienternes selvtillid, da de er i stand til at håndtere deres livsstressfaktorer på egen hånd. 
• Endelig er KAT en behandlingsmetode, der er stoffri. Den er bedst egnet til personer, der ikke ønsker at være afhængige af medicin for deres velbefindende. 

Udfordringer ved KAT

• KAT kræver klienternes deltagelse. Det inkluderer hjemmeopgaver, der skal laves uden for terapien. KAT giver ikke et ønskeligt resultat, hvis klienten ikke er villig til at samarbejde. 
• KAT får personerne til at konfrontere deres negative tanker. Det medfører stort ubehag. Desuden kan det være udfordrende for personerne at stå over for vanskelige følelser. 
• KAT tager tid at vise resultater. Det er svært at udfordre de tankemønstre, der dannes i de tidligere faser af livet. At ændre et sådant mønster kræver stor styrke og tålmodighed.

Generaliseret angstlidelse ICD-10 (41.1)

Generaliseret angstlidelse er vedvarende og kan opstå i mange forskellige situationer. Derudover er følelsen af frygt også til stede. Almindelige tegn på angst omfatter svedtendens og rysten. Derudover kan der være hjertebanken og muskelspændinger. Svimmelhed og ubehag forekommer også. Generaliseret angstlidelse kræver opmærksomhed og behandling.

Vigtige konklusioner

• Angst er den intense følelse af bekymring og frygt. Mild angst er en normal reaktion på en situation, der synes ude af kontrol. Det kræver dog behandling, når det begynder at forringe en persons funktion.
• Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den effektive og professionelle behandlingsmetode til håndtering af angst. Den arbejder på de angstfyldte tanker, der fører til usunde følelser og adfærd.
• KAT psykoedukerer en klient om deres sygdom, dvs. angst. Derudover giver den også information om behandlingsmulighederne.
• KAT arbejder på kognitiv reframing. Den erstatter negative tanker med neutrale. Det udføres efter identifikation af negative tanker.
• KAT bruger også eksponeringsteknikken til at reducere angst. Den giver individer mulighed for at møde deres frygt i et kontrolleret miljø.
• Adfærdseksperimenter udføres også for at kontrollere gyldigheden af ​​angsttanker. Det hjælper med at udvikle rationel tænkning hos individer.
• Fordelene ved kognitiv adfærdsterapi (CBT) inkluderer fleksibiliteten i tilgangen. Derudover medfører det en langvarig forandring.
• Udfordringerne ved CBT inkluderer, at det kræver tålmodighed og samarbejde fra klienter. Derudover konfronterer det en person med deres negative tanker, der kan medføre ubehag.

Afsluttende tanker

Angst er en overvældende følelse af frygt og bekymring. Der er forskellige fysiske tegn på angst. Det kan være muskelspændinger, svimmelhed og et bankende hjerte. Angst kan opstå i mange forskellige situationer. Ud fra situationen opdeles det i forskellige typer. For eksempel er social angst frygten for at være i offentlige sammenhænge. Generaliseret angst er bekymringer om daglige situationer. Hvis angsten bliver intens, kan den begynde at påvirke en persons liv. Derfor er det vigtigt at håndtere angst.

CBT er en af de mest hjælpsomme metoder til at håndtere angst. Det giver viden om tegnene og årsagerne til angst. Derudover hjælper det med at erstatte angsttanker med mere støttende tanker. Det gøres ved først at finde de negative tanker. Senere lærer terapeuten klienten at ændre disse tanker. Dette kaldes tankeomformulering. Adfærdseksperimenter og eksponering er teknikker, som kognitiv adfærdsterapi CBT bruger til at håndtere angst. Du kan også booke en session på psykiater.dk for at få professionel hjælp til angsthåndtering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange typer angst findes der?

Der findes flere typer angstlidelser baseret på de faktorer, der forårsager dem. Det omfatter generaliseret angst og social fobi. Derudover findes der separationsangst og panikangst. Agorafobi er også inkluderet.

Hvad er de almindelige tegn på alle angstlidelser?

Alle angstlidelser har få typiske fysiologiske symptomer. Det omfatter vejrtrækningsbesvær og sved. Derudover er der trykken for brystet og muskelspændinger. Rysten og en følelse af at miste kontrollen er også til stede.

Hvilke teknikker i CBT er effektive til at håndtere angst?

At udsætte en person for en frygtsom situation i et kontrolleret miljø sænker angsten. Desuden hjælper tankeomformulering også med at håndtere angst.

Kræver angst behandling, eller går den af ​​sig selv?

Mild angst er en persons normale reaktion på en alarmerende situation. Men når angsten bliver alvorlig, begynder den at begrænse personens funktionsevne. Derfor kræver den overvejelse og behandling. Du kan bestille en tid hos vores psykiater og få professionelle tjenester til at håndtere angst.