Sådan håndterer du angstanfald

Introduktion

Angstanfald er overvældende følelser af frygt eller angst. De kan komme pludseligt og uden varsel. Personer, der oplever angstanfald, får både fysiske og følelsesmæssige symptomer. Et angstanfald varer kun få minutter, men det kan føles som en evighed for den, der oplever det. Mange forbinder angstanfald med panikangst. Angstanfald kan dog også opstå ved andre angstlidelser, f.eks. social fobi eller agorafobi.

Personer, der får angstanfald, føler ofte, at de mister kontrollen. Denne følelse af at miste grebet forværrer angsten og kan gøre anfaldet stærkere. Mange føler, at deres liv er i fare, selv om der ikke er nogen reel trussel. Disse oplevelser får dem til at undgå steder og situationer, der kan udløse et angstanfald. Denne undgåelse påvirker deres daglige liv negativt. Derfor er det vigtigt at håndtere angstanfald.

For at behandle eller håndtere angstanfald er det vigtigt at kende symptomerne. Derfor har denne artikel til formål at forklare tegnene og årsagerne til angstanfald. Derudover får du også tips til, hvordan du kan håndtere dem.

Symptomer på angstanfald

Tegn på angstanfald varierer fra person til person. De typiske symptomer på et angstanfald inkluderer dog:

• Øget puls eller hjertebanken
• Sved, især i håndfladerne
• Tæthed i brystet eller ubehag i brystet
• Følelse af at blive kvalt eller manglende evne til at trække vejret
• Uhåndterlig kulderystelse
• Svimmelhed

Årsager til angstanfald

• Gener og arv spiller en stor rolle i udviklingen af ​​angstanfald. Personer, der har en familiehistorie med angstanfald, har en højere risiko for at få det.
• Visse miljømæssige stressfaktorer bidrager også til udviklingen af ​​angstanfald. Stressfulde livsbegivenheder eller traumer, f.eks. skilsmisse, dødsfald af en elsket osv., kan føre til angstanfald. Derudover kan økonomiske problemer også bidrage til det.
• Psykiske sygdomme, f.eks. andre angstlidelser og stofmisbrug, kan også forårsage angstanfald hos enkeltpersoner.
• Nogle få medicinske tilstande kan også udløse angstanfald hos enkeltpersoner.

Konsekvenser af angstanfald

• Personer, der oplever angstanfald, har tidligere været bekymrede for, hvornår det næste vil ske. Denne uforudsigelighed fører til konstant stress.
• Personer, der har angstanfald, undgår de steder og situationer, der kan udløse det. Denne begrænsning fører også til social isolation.
• Angstanfald har også negative virkninger på en persons personlige og professionelle liv.
• Personer, der får panikanfald, oplever ofte intense følelser af skam og skyld.
• Et angstanfald påvirker også en persons fysiske helbred. Det dræner en persons energi og fører også til søvnproblemer.

Tips til at håndtere angstanfald

Fokus på vejrtrækningen

At holde fokus på dit åndedræt giver en beroligende og lindrende effekt. Det hjælper dig med at sænke tankeprocessen. Du behøver ikke at mestre vejrtrækningsteknikker for at finde ro. Fokuser blot på vejrtrækningen, når du indånder. Fyld lungerne med luft. Udånd derefter langsomt gennem næsen. Nogle mennesker bruger kroppen til at finde ro. For at gøre det kan du sætte fødderne i gulvet og mærke underlaget. Disse vejrtrækningsteknikker er også nyttige til at håndtere stress og angst.

Øv dig i 3-3-3-reglen

3-3-3-reglen er meget effektiv, når du oplever stærk angst. Som navnet antyder, skal du finde 3 ting i dine omgivelser. Lyt derefter efter 3 forskellige lyde. Til sidst fokuserer du på 3 kropsdele og bevæger dem. Denne regel bryder løkken af angstfyldte tanker. Den bringer også opmærksomheden tilbage til øjeblikket. At bruge 3-3-3-reglen kan dæmpe tegnene på et angstanfald.

Positiv selvsnak

Personer oplever ofte irrationelle tanker under intens angst. Mange forestiller sig de værst tænkelige konsekvenser. For eksempel kan en person få et angstanfald før en præsentation og tænke “Alle vil dømme mig” eller “Jeg gør det ikke godt nok”. Positiv selvsnak hjælper med at bryde dette mønster. Sætninger som “Jeg er forberedt” eller “Jeg kan godt klare det” flytter fokus væk fra de tanker, der øger angsten.

Langsigtet håndtering af angstanfald

Følgende er selvhjælpsstrategier til at forebygge angstanfald på længere sigt, herunder:

• Fysisk træning er ikke kun godt for den fysiske sundhed, men også for den mentale velvære. Motion frigiver de hormoner, der er ansvarlige for at forbedre ens humør. At udføre fysisk aktivitet dagligt, selv i 20 minutter, hjælper med at håndtere stress og angst.
• Journalskrivning hjælper også med at håndtere usunde tanker. At skrive dine følelser og tanker ned giver dig et komplet billede. Det gør det også muligt for en person at forstå de faktorer, der forårsager
• angst. Hvis du har angst, skal du begrænse indtaget af koffein og andre stoffer, f.eks. alkohol. Dette skyldes, at koffein virker stimulerende. Derudover kan alkohol forværre den allerede eksisterende angst.
• At dele dine følelser med venner og nære har en positiv indvirkning på den mentale sundhed. At udtrykke dig foran mennesker, der får dig til at føle dig tryg, giver dig følelsesmæssig lindring. 
• Søvn er afgørende for at håndtere angst og stress. Mangel på søvn forværrer tegnene på angst. Etabler derfor en regelmæssig soverutine. Begræns desuden skærmtiden og skab et beroligende miljø i rummet.
• Hvis du har alvorlig angst, skal du søge professionel hjælp. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en nyttig behandlingsmetode til håndtering af angstanfald.

Panikangst (ICD-10)

Det væsentligste træk ved panikangst er intense angstanfald. Disse anfald er ikke knyttet til bestemte situationer og kan opstå når som helst. Typiske symptomer på panikangst ligner symptomerne ved andre angstlidelser. Det omfatter øget hjertefrekvens, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær. Derudover kan der være en følelse af at miste kontrollen. Hvis en person har depression samtidig med et panikanfald, vil hoveddiagnosen være depression. Panikangst kræver dog stadig diagnose og opmærksomhed, da det påvirker livskvaliteten betydeligt.

Vigtige konklusioner

• Angstanfald er den intense oplevelse af frygt eller angst. De kan opstå når som helst og kan ikke forudsiges.
• Personer, der oplever angstanfald, oplever også vejrtrækningsbesvær. Derudover er der en følelse af at miste kontrollen og hjertebanken. Sved og svimmelhed kan også forekomme.
• Årsager til angstanfald kan være genetiske og miljømæssige. Desuden kan stressende livsbegivenheder også føre til angstanfald. Det omfatter skilsmisse, dødsfald af en elsket eller økonomiske problemer osv.
• Der er flere strategier, der er nyttige til at håndtere angstanfald. Det omfatter at fokusere på vejrtrækningen og tale positivt til sig selv. Desuden hjælper det også at praktisere 3-3-3-reglen for angst.
• Visse ændringer i livsstil hjælper også med at forebygge angstanfald. Det omfatter fysisk træning og et stærkt støttesystem. Desuden hjælper det også at sove nok og skrive sine tanker ned.
• Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du har tilbagevendende angstanfald.

Afsluttende tanker

Angstanfald er en intens oplevelse af frygt eller angst. De kan ikke forudsiges og kan opstå når som helst. Personer, der får angstanfald, oplever også kropslige tegn. Det kan være øget puls, vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet og svedtendens. Personer, der oplever angstanfald, føler ofte, at de mister kontrollen. Dette forværrer den angst, der allerede er til stede.

Angstanfald kan være forårsaget af genetik. Livsstress, kronisk sygdom og traumer kan også udløse angstanfald. Der findes forskellige strategier, der kan hjælpe med at håndtere angstanfald. Det omfatter positiv selvsnak, dyb vejrtrækning og brug af 3-3-3-reglen. Visse ændringer i livsstil kan også hjælpe med at forebygge angstanfald. Hvis du har hyppige angstanfald, bør du søge professionel hjælp. Book en session på psykiater.dk og få professionelle mentale sundhedsydelser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et angstanfald?

Et angstanfald er en ekstrem og intens følelse af angst eller frygt. Det er uforudsigeligt og kan opstå når som helst. Symptomer på angstanfald inkluderer vejrtrækningsbesvær, svedtendenser og øget hjerterytme osv.

Hvad forårsager angstanfald?

Gener og miljømæssige faktorer forårsager angstanfald. Adskillige livsstressfaktorer, f.eks. skilsmisse, økonomiske problemer, dødsfald af en elsket person, kan udløse angstanfaldene. Visse medicinske tilstande kan også føre til angstanfald.

Hvordan kan jeg forhindre angstanfald?

Ændringer i livsstil hjælper med at forebygge angstanfald. Det omfatter fysisk træning og tilstrækkelig søvn. Begræns desuden indtaget af koffein og alkohol. Skriv desuden dagbog og opbyg et socialt støttesystem.

Hvordan behandler man angstanfald?

Forskellige terapeutiske tilgange er nyttige til håndtering af angstanfald. Det omfatter kognitiv adfærdsterapi og eksponerings- og responsforebyggelse. For professionel hjælp, du kan bestille en tid hos vores psykiater og få psykiske sundhedsydelser.