HJEM
Traumer er smerte, der bliver ved efter en hård oplevelse. Det kan være et chok for både sind og krop. Det kan ændre, hvordan du føler, tænker og handler. Verden kan føles utryg. Søvnen kan blive let og urolig. Glæden kan føles langt væk. Voksne kan bære traumer i mange år. Nogle ved hvorfor. Andre ved det ikke, men mærker stadig tyngden. Denne artikel forklarer, hvad traumer er, og viser tegn, du kan være opmærksom på.
“Hvad er traumer” forklarer præcist, hvad et traume er. Et traume er det, der sker indeni dig efter en meget svær oplevelse. Det kan være én voldsom begivenhed eller mange små hændelser, der har gjort ondt over tid. Det kan være en ulykke, et tab, misbrug, forsømmelse, krig eller en katastrofe. Det kan være en trussel mod liv eller sikkerhed. Det kan også være dyb skam eller frygt, der bliver ved i årevis. Et traume er ikke bare selve begivenheden. Det er såret, der bliver tilbage. Det er alarmen, der fortsætter med at ringe, efter at faren er ovre.
Hvordan traumer virker i kroppen
Din krop har et alarmsystem, som skal holde dig tryg. Når en trussel opstår, går alarmen i gang. Hjertet slår hurtigere, og vejrtrækningen bliver kort og hurtig. Musklerne spændes. Det hjælper dig med at løbe eller kæmpe. Men traumer kan låse alarmen fast i tændt tilstand. Kroppen bliver ved med at forberede sig på fare. Her er, hvad traumer kan gøre ved din krop:
- Du kan ryste.
- Du sveder måske.
- Du kan føle dig følelsesløs.
- Du kan også fryse.
Frysning er det tredje forsvar. Det er kroppens sidste skjold, når den ikke kan løbe eller kæmpe. Frysning kan føles som om, man er langt væk, selvom man er i rummet.
Hvordan traumer virker i hjernen
Hjernen lærer af fare og forsøger at beskytte dig næste gang. Den husker syn, lyde, lugte og steder. Senere kan disse minder udløse alarmen. Du kan få et flashback eller føle panik uden at vide hvorfor. Den tænkende del af hjernen kan blive svag, når alarmen er høj. Det kan gøre det svært at planlægge eller tale. Husk, at det ikke er din skyld.
Traumelidelser hos voksne
Nogle voksne har traumesymptomer, der ikke forsvinder. Når tegnene bliver ved og begynder at påvirke hverdagen, kan det være en traumelidelse. Posttraumatisk stress er én type. Nogle kalder det PTSD Det kan følge én hård begivenhed.
Komplekse traumer kan opstå efter mange former for smerte over tid, ofte i barndommen eller i utrygge hjem. Der findes også andre former, som akut stress i de første uger efter en svær oplevelse, eller stærk frygt og sorg forbundet med tab og forandring. Alle disse former har noget til fælles. Alarmen bliver for stærk, for ofte og i for lang tid til, at omsorg alene kan dæmpe den.
Almindelige tegn efter traume
Traumer kan se forskellige ud hos alle. Men nogle tegn er meget almindelige.
- Mange voksne har mareridt.
- Mange vågner i mørket og kan ikke hvile sig igen.
- Mange føler sig nervøse og scanner rummet.
- Mange undgår steder og personer, der minder dem om begivenheden.
- Mange føler sig følelsesløse og langt væk fra andre.
- Nogle føler skyld eller skam.
- Nogle føler sig vrede de fleste dage.
- Nogle skubber folk væk for at føle sig trygge.
- Nogle trækker folk tæt ind og er bange for, at de vil forlade dem.
- Hovedpine, mavesmerter og spændte skuldre er også almindelige.
Disse tegn betyder ikke, at du er svag. De betyder, at du er blevet såret.
Triggere og flashbacks
En trigger er et signal, der vækker alarmen. Det kan være en lugt, en lyd, et ansigt, en dato, et tonefald eller et rum. Et flashback er, når fortiden føles, som om den sker lige nu. Hjertet kan hamre, huden kan prikke, og du kan se billeder i dit sind. Du kan også miste tidsfornemmelsen.
Trauma, angst og lavt humør
Traume og angst går ofte hånd i hånd. Kroppens alarm står højt og reagerer hurtigt. Når bekymringen vokser, bliver søvnen dårligere, og det kan være svært at holde fokus. Traume og depression hænger også ofte sammen. Nogle voksne bruger alkohol eller stoffer for at dæmpe smerten. Det kan give kortvarig lindring, men det forværrer skaden over tid. Det er modigt at bede om hjælp.
Traumer på arbejdspladsen
Traumer kan påvirke arbejdet. Du kan blive bange for møder eller undgå støjende rum. Du kan miste fokus og lave små fejl. En enkel plan kan hjælpe – som klare opgaver, korte pauser eller et stille hjørne. Det kan også hjælpe at have en tryg person, du kan skrive til. Du kan tale med en leder, du stoler på, og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Du har ret til at føle dig tryg på arbejdet.
Traumer fra barndommen
Nogle traumer begynder i barndommen. De kan opstå gennem omsorgssvigt, hårde ord, vold eller mangel på kærlighed. De kan komme fra et hjem præget af frygt og usikkerhed. Sådanne oplevelser kan forme den måde, et barn lærer at se verden på. Barnet kan vokse op og stadig bære byrden.
Den voksne kan yde meget og alligevel føle sig tom. De kan virke rolige udadtil, men have uro indeni. De kan tro, at de er “for meget” eller “ikke nok”. Helbredelse er stadig mulig. Hjernen kan danne nye veje hele livet. Pleje kan være blid og stabil. Fremskridt kan være langsomme, men ægte.
Hvordan helbredelse starter
Helbredelse begynder med tryghed. Tryghed i rummet. Tryghed i kroppen. Tryghed med en terapeut. Du behøver ikke fortælle hele din historie med det samme. Du behøver slet ikke fortælle den, hvis det ikke føles rigtigt for dig. Først opbygger vi færdigheder – som at tage en dyb indånding, når du føler dig angst, eller at lære at jorde dig selv. Andre færdigheder handler om at finde gode rytmer for søvn, mad og hvile.
Måder terapi kan hjælpe
Mange former for terapi kan hjælpe ved traumer. Nogle fokuserer på samtale med enkle og tydelige trin. Andre arbejder med kroppen for at hjælpe sindet – og nogle kombinerer begge dele. Traumefokuseret CBT kan hjælpe dig med at lægge mærke til og ændre hårde tanker. EMDR bruger øjenbevægelser, mens du besøger små dele af dine minder. Det kan hjælpe hjernen med at placere fortiden dér, hvor den hører til.
Somatisk arbejde hjælper dig med at føle dig tryg i kroppen igen. Mindfulness hjælper dig med at lægge mærke til nuet uden at dømme. Disse er værktøjer, ikke prøver. Du og terapeuten vælger sammen, hvad der passer bedst. At have et valg er i sig selv en del af helingen.
Daglige trin, der understøtter heling
Små ting i hverdagen kan gøre en stor forskel for heling. En let morgengåtur kan hjælpe dit indre ur. Et glas vand til hvert måltid støtter både hjerne og hjerte. Mad med farver nærer cellerne. En stabil søvnrytme lærer hjernen at hvile.
Ti minutters blid bevægelse hjælper kroppen med at slippe stress. Et kort møde med en tryg person kan dæmpe frygt. Et ryddeligt og roligt hjørne i dit hjem kan blive dit trygge sted. Disse enkle handlinger er ikke små. De betyder meget.
Grænser og valg
Traumer kan sløre “ja” og “nej”. Du siger måske ja, når du gerne vil sige nej. Du er måske bange for, at folk går, hvis du siger noget. At lære at sætte en grænse er en færdighed. En grænse er en slags linje. Den holder dig sikker. Du kan starte i det små. “Jeg kan ikke blive sent i dag.” “Jeg har brug for ro nu.” “Rør mig ikke uden at spørge.” Din krop vil lære, at dine ord kan beskytte dig. Det opbygger tillid til dig selv igen.
Triggers-plan
Lav en enkel plan for triggere. Skriv ned, hvad der sætter dig i gang, og hvad der hjælper dig med at falde til ro. Hav et kort i din pung eller en note på din telefon. Del planen med en tryg person. Planlæg søvn efter en hård dag. Planlæg et varmt måltid. Planlæg et bad, en gåtur eller et opkald. Når planen er klar, føles hjernen mere tryg.
Søg hjælp nu, hvis du tror, du kan skade dig selv. Søg hjælp nu, hvis du ser eller hører ting, der føles skræmmende og virkelige. Søg hjælp nu, hvis du føler dig fanget og ikke kan falde til ro. Fortæl det til en, du stoler på. Du fortjener tryghed og omsorg.
Opfordring til handling
Hvis traumer eller andre tanker rammer dig, så glem ikke at booke din tid nu på psykiater.dk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er der traume?
Trauma er det sår, der bliver efter skade. Det er alarmen, der bliver ved med at ringe. Det kan følge efter én begivenhed eller mange sår over tid.
Hvordan ved jeg, om jeg har en traumelidelse?
Led efter tegn, der varer ved og påvirker dagligdagen. Mareridt, nervøsitet, flashbacks, følelsesløshed, vrede eller dyb tristhed er almindelige tegn. En terapeut kan hjælpe dig med at tjekke det forsigtigt.
Kan traumer hele efter mange år?
Ja. Hjernen kan ændre sig i alle aldre. Sikkerhed, færdigheder og stabil støtte hjælper. Små skridt akkumuleres over tid.
Skal jeg fortælle hele min historie for at blive rask?
Nej. Du kan hele uden at fortælle alle detaljer. Vi starter med sikkerhed og færdigheder. Du styrer tempoet og vejen.
Hvad hjælper i et flashback?
Jordforbindelse hjælper. Langsomme vejrtrækninger. Fødderne på gulvet. Nævn fem ting, du ser. Rør ved noget koldt eller varmt. Sig til dig selv: “Jeg er her. Jeg er i sikkerhed lige nu.” Ræk ud til en tryg person, hvis du kan.
Hvorfor får små ting mig til at gå i stå?
Din hjerne prøver at beskytte dig. Den registrerer signaler fra fortiden. En lugt eller tone kan vække alarmen. Med omhu kan din hjerne lære, at nu ikke er dengang.
Hvordan kan familie eller partnere hjælpe?
De kan lytte. De kan bruge en blid tone. De kan spørge, hvad du har brug for. De kan respektere dit “nej”. De kan lære din triggerplan at kende. Tryg kærlighed hjælper med at hele.
Hvad hvis jeg føler mig følelsesløs?
Følelsesløshed er en traumereaktion. Den holdt dig i sikkerhed engang. Den vil forsvinde med sikkerhed, færdigheder og tid. Blid kropsarbejde og mindful check-ins kan hjælpe dig med at føle dig tilpas igen, lidt efter lidt.
Hvor skal jeg starte i dag?
Start med én lille handling. Drik vand. Træd ud i dagslyset. Tag fem langsomme indåndinger. Fortæl én tryg person, hvordan du har det. Book en rolig samtale med vores psykiater, når du er klar.Hvert lille skridt er virkeligt og stærkt.