Fakta om spiseforstyrrelser

Indledning:

Spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, der ændrer, hvordan en person tænker og føler omkring mad. De påvirker også hjernens kemi og dens måde at vurdere værdi og behov på. Spiseforstyrrelser er ikke et livsstilsvalg eller et spørgsmål om viljestyrke. Det er en alvorlig psykisk lidelse, som kræver støtte, mestringsstrategier og hjælp til at håndtere svære følelser som skam og angst. Når mønstrene bliver faste, kan det føles umuligt at tage en pause. Denne artikel deler klare og enkle fakta om spiseforstyrrelser for dig, der ønsker at lære mere. Den beskriver årsager, advarselstegn og hvordan sundhedspersonale stiller diagnosen.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) bruges ofte til behandling af bulimi og overspisning og er en af de mest anvendte terapiformer ved spiseforstyrrelser. Mad kan blive en måde at håndtere stress, tristhed eller smerte på. Denne strategi kan dog hurtigt blive en vane og skade både krop og sind. Spiseforstyrrelser kan ramme alle – piger, drenge, kvinder og mænd. De kan begynde i barndommen, ungdommen eller voksenlivet. De mest kendte typer er anorexia nervosa, bulimia nervosa og overspisning. Der findes også andre former, som undgående restriktiv fødeindtagsforstyrrelse.

Typer af spiseforstyrrelser

Der er flere almindelige typer.

• Anorexia nervosa betyder meget lav vægt og frygt for at tage på i vægt.
• Bulimia nervosa betyder overspisning efterfulgt af udrensning.
• Overspisning betyder gentagne episoder med at spise store mængder og føle sig ude af kontrol.
• Andre typer omfatter undgående restriktiv fødeindtagsforstyrrelse (ARFID) og andre specificerede spise- eller fodringsforstyrrelser (OSFED).

Folk kan skifte mellem typer over tid.

Skilte og advarselssignaler

Vær opmærksom på ændringer i kostvaner. Tegnene omfatter:

• Springer måltider over og tæller kalorier hele tiden.
• Led efter hemmelige spisesteder eller gemte madindpakninger.
• Pludselig vægtændring kan være et tegn.
• Andre tegn er humørsvingninger, lav energi og social tilbagetrækning.
• Bemærk også ændringer i toiletvaner efter måltider.
• Hvis en person trives med kontrol eller straffer sig selv, kan disse være røde flag.

Hvem er berørt, og hvor almindelige er de

Spiseforstyrrelser kan ramme alle, uanset alder, køn eller baggrund. De opstår ofte i teenageårene eller den tidlige voksenalder. Mange viser de første tegn mellem 12 og 25 år. Spiseforstyrrelser medfører alvorlige sundhedsrisici og kan i nogle tilfælde være livstruende. Forskning viser, at spiseforstyrrelser har en af de højeste dødelighedsrater blandt psykiske sygdomme.

Årsager og risikofaktorer

Der findes ikke én enkelt årsag til spiseforstyrrelser. Risikoen opstår ofte ud fra flere faktorer, der påvirker hinanden. Genetik og familiehistorie spiller en rolle. Pres fra medier, sociale platforme eller sportsmiljøer kan påvirke kropsopfattelsen og øge risikoen. Gentagne slankekure eller forsøg på at kontrollere vægten kan også udløse eller forværre problemerne. Psykiske problemer som f.eks angst, depression eller traumer spiller ofte en rolle. Stress, mobning eller større livsændringer kan også starte cyklussen.

Overspisningsforstyrrelse

Overspisning er kendt og er karakteriseret ved indtagelse af store mængder mad på kort tid. De fleste individer skammer sig eller føler sig skyldige i overspisning. Overspisning kan forårsage vægtøgning og andre helbredsproblemer såsom hjertesygdomme og type 2-diabetes. Dårlig ernæring og forringelse af den daglige funktion kan være komplikationer ved overspisning.

Behandlinger der virker

Behandlingen skal passe til personen. Mange mennesker har brug for både medicinsk og psykologisk behandling.

• Ernæringsmæssig hjælp og medicinsk overvågning er nøglen.
• Støttegrupper kan hjælpe folk med at føle sig mindre alene.
• For bulimia nervosa og overspisningsforstyrrelse, kognitiv terapi er en central behandling. Plejeplaner, der ofte inkluderer kognitiv adfærdsterapi (CBT) som førstelinjebehandling i psykologisk behandling.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for spiseforstyrrelser hjælper mennesker med at opdage og ændre skadelige tankemønstre. Behandlingen bygger på praktiske trin. Man lærer at møde frygten for mad, håndtere følelser som vrede eller skam og skabe mere stabile spisemønstre. Kognitiv adfærdsterapi kan også hjælpe med at bryde udrensningscyklusser ved overspisning.

Genopretning og tilbagefald

Genoptræning er mulig for mange mennesker. Det kan være langsomt og kan medføre tilbageslag. Tilbagefald er ikke fiasko. Det er en del af læringsprocessen. God opfølgende pleje og støtte mindsker risikoen for tilbagefald.

Myter og fakta

• Myte: Kun tynde unge kvinder får spiseforstyrrelser.
• Fakta: Alle kan få en spiseforstyrrelse. Mennesker i alle størrelser, køn og med alle baggrunde er berørt.
• Myte: Spiseforstyrrelser er en fase.
• Fakta: De er reelle sygdomme, der kræver behandling.

Når overspisning, udrensning eller sult ødelægger hverdagen, skal du søge hjælp. Akut hjælp er nødvendig i tilfælde af besvimelse, hurtig puls eller ekstremt vægttab.

Du kan også hjælpe dine venner og familie ved at bruge simple ord: Jeg er bekymret for dig. Lyt mere end du taler. Hjælp med at finde en læge eller tag med dem til en lægekonsultation. Undgå at kommentere på vægt. Vær tålmodig, fortsæt med at kontakte dem.

Fakta om spiseforstyrrelser, man skal huske

• Spiseforstyrrelser er ikke valg.
  
• De påvirker både krop og sind.
  
• De starter ofte i en ung alder, men kan starte i alle aldre.
  
• CBT er en evidensbaseret terapi for bulimi og overspisning.
  
• Overspisningsforstyrrelse kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.
  

Praktiske tips til hverdagen

1. Sæt faste måltidstider.
2. Planlæg små, afbalancerede måltider.
3. At trække vejret, gå og tale med en ven er øvelser i stress.
4. Minimér eksponering for sociale strømme, der udbreder kropsskam.

Søg akut behandling på grund af besvimelse, brystsmerter, besvimelse eller alvorlig underernæring. Ved planer om selvskade eller selvmord, ring efter en ambulance. Selvom spiseforstyrrelser kan være alvorlige, vil mange mennesker blive helbredt med den rette støtte og behandling. Terapi, støtte og omsorg kombineres for at hele.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) for spiseforstyrrelser

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) for spiseforstyrrelser har til formål at ændre de tanker, der styrer spiseadfærden. Terapeuten hjælper personen med at opdage uhensigtsmæssige tanker og afprøve dem gennem små handlinger. For eksempel kan en person frygte, at en lille snack vil føre til vægtøgning.

I terapien lærer man at spise den snack og derefter observere, hvad der faktisk sker. Mange opdager, at frygten aftager med tiden. CBT lærer også strategier til at håndtere stress og trang. Der gives ofte lektier, hvor man øver færdigheder mellem sessionerne. Sessionerne foregår som regel ugentligt og strækker sig over flere uger.

Hvad man kan forvente i terapi

Terapeuten begynder med at spørge ind til spisemønstre og følelser. Målene fastsættes i fællesskab. Personen kan blive bedt om at føre en enkel oversigt over måltider og tanker. Ændringen sker gradvist. Terapien kan inkludere rollespil, problemløsning og planlægning af svære situationer. Fremskridt følges op med korte samtaler, og terapeuter samarbejder ofte med læger, hvis der er fysiske helbredsproblemer.

Til forældre og omsorgspersoner

Bevar roen og undgå at moralisere over mad eller vægt. Giv venlige tilbud om hjælp. Lær tegnene og planen fra sundhedspersonale.

• Gør måltiderne til et trygt sted.
• Træn små skridt.
• Undgå magtkampe.
• Hvis den unge gør modstand, så hold døren åben og bliv ved med at tjekke ind.

Forebyggelse og tidlige skridt

Forebyggelse handler om at fremme sunde vaner og kropsrespekt. Lær børn, at kroppe ser forskellige ud, og at det er normalt. Undgå samtaler, der fokuserer på diæter eller udskamning af vægt. Støt udviklingen af sunde måder at håndtere stress og styrke selvværdet. Tidlig indsats ved spiseforstyrrelser øger chancen for fuld bedring. Hvis du bemærker tidlige tegn, så tal med en skolesygeplejerske eller familielæge.

Fakta om spiseforstyrrelser for familier

Pårørende føler sig ofte ensomme og bange. Støttegrupper for familiemedlemmer kan hjælpe, terapi kan fremskynde heling for unge mennesker. Små, stabile skridt tæller. Stol på teamet, og pas på dit eget helbred, så du bedre kan hjælpe.

Vigtige punkter

• Spiseforstyrrelser er reelle medicinske tilstande.
  
• De påvirker mennesker med alle baggrunde.
  
• Tidlig hjælp forbedrer resultaterne.
  
• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en dokumenteret behandling for bulimi og overspisning.
  
• Overspisning har sundhedsrisici som diabetes og hjertesygdomme.
  
• Hvis der er fare, søg akut hjælp nu.
  

Hvis du eller en af ​​dine kære lider, så kontakt os i dag på psykiater.dk Helbredelse er en trin-for-trin proces. Små gevinster tæller. Del håb. Bliv ved med at lære. Hvis du er en hjælper, så vær tålmodig med dig selv og vis omsorg for dig selv. Hvis du lider, så husk at mange mennesker har rejst denne vej før dig og fået hjælp.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor almindeligt er overspisning og spiseforstyrrelser?

Overspisning er en af ​​de mere almindelige spiseforstyrrelser. Mange siger, at overspisning er tilbagevendende og forstyrrende. Det kan ske for alle og kræver normalt terapi og lægehjælp.

Hjælper kognitiv adfærdsterapi (CBT) med alle spiseforstyrrelser?

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har solid evidens for bulimi og overspisning. Selvom KAT kan være nyttig mod anoreksi, kan du have brug for anden behandling udover lægehjælp. Behandlingen vil blive personliggjort for den enkelte.

Har forældre betydning for udviklingen af ​​folks holdninger?

Ja. Familiestøtte og familiebaseret terapi kan være en stor hjælp, især for unge. Plejepersonale tilbyder hjælp til måltider, lægebesøg og følelsesmæssig støtte.

Hvor kan jeg finde akut hjælp?

Hvis en person er i fare, skal du ringe til nødtjenesterne. For aftaler og for at lære nye artikler om spiseforstyrrelser kan du kan bestille en tid hos vores psykiater og få professionel hjælp.