Psykiske lidelser hos mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser

Det kan være svært at leve med en intellektuel funktionsnedsættelse. Nogle mennesker har også psykiske lidelser. Psykiske sygdomme påvirker, hvordan en person føler, tænker og handler. De kan gøre hverdagen mere udfordrende. Familier og omsorgspersoner kan også føle bekymring.

Denne artikel giver klare, venlige og enkle oplysninger. Den er til familier og til mennesker med en intellektuel funktionsnedsættelse. Den er også til venner og til dem, der holder af dem.

En intellektuel funktionsnedsættelse betyder, at hjernen lærer langsommere. Det kan påvirke, hvordan en person taler, lærer eller løser problemer. Personen kan have brug for hjælp til daglige opgaver. Nogle har brug for meget støtte, andre har brug for lidt. En intellektuel funktionsnedsættelse er ikke det samme som en psykisk sygdom. Men en person kan have begge dele på samme tid.

Psykiske lidelser og psykiske sygdomme er ord, vi bruger til at beskrive problemer med sindet. Sådanne problemer kan gøre en person trist, bekymret, bange eller forvirret. Nogle gange kan en person høre eller se ting, der ikke er der, og det kan være meget skræmmende. En psykisk sygdom kan gøre det svært at gøre de ting, man holder af, og kan påvirke både personen selv og deres nærmeste.

Hvor almindelige er psykiske lidelser hos mennesker med intellektuelle handicap?

Mange mennesker med en intellektuel funktionsnedsættelse kan også have en psykisk sygdom. Det er mere almindeligt, end mange tror. Psykiske lidelser viser sig ikke altid på samme måde hos mennesker med en intellektuel funktionsnedsættelse. Det kan gøre dem svære at opdage. Derfor er regelmæssig pleje og helbredsundersøgelser vigtige.

Tegn at holde øje med

En person kan handle anderledes, når de har en psykisk sygdom.

• De kan virke mere trætte end normalt.
• De kan sove for meget eller for lidt.
• De kan holde op med at spise. Eller de spiser måske for meget.
• De kan græde meget.
• De kan hurtigt blive vrede.
• De har måske ikke lyst til at være sammen med mennesker.
• De kan være bange for ting, de engang kunne lide.
• De kan sige ting, der ikke giver mening.
• De kan have nye frygter.

Disse kan være tegn på en psykisk lidelse eller psykisk sygdom.

Almindelige psykiske lidelser hos mennesker med intellektuelle handicap

Depression kan få en person til at føle sig trist og nedtrykt. De kan miste glæden ved ting i længere tid. Angst kan få en person til at bekymre sig konstant. De kan føle sig anspændte eller have ondt i maven. Psykose kan få en person til at se eller høre ting, der ikke er der. De kan tro på noget, der ikke er sandt.

Bipolar lidelse kan få en person til at svinge mellem perioder med højt og lavt humør. Obsessive tanker kan føre til gentagne handlinger. Dette er nogle typer psykiske lidelser. Hver person er forskellig, og symptomerne kan vise sig på mange måder.

Hvorfor de kan ske

Der er mange grunde til, at en person med en intellektuel funktionsnedsættelse kan få en psykisk sygdom. Livet kan være svært. Nogle oplever smerte, tab eller store forandringer. Nogle føler sig ensomme. Nogle bliver mobbet. Andre har helbredsproblemer eller smerter, de ikke kan forklare. Nogle har problemer i skolen eller på arbejdet. Stress kan bygge sig op over tid. Hjernen kan også fungere anderledes, og visse typer medicin kan give humørsvingninger. Ofte opstår psykisk sygdom som et resultat af flere faktorer sammen.

Hvordan diagnose fungerer

Læger og fagpersoner inden for psykisk sundhed bruger samtaler og tests. De taler med personen og familien, ser på adfærd og følelser og gennemgår personens historie. De spørger ind til søvn, mad og daglige rutiner. De observerer, hvordan personen har det over tid. Diagnosen kan tage tid, især hvis personen har svært ved at tale. Derfor bruger vi enkle værktøjer og klare spørgsmål.

Hvordan behandling kan hjælpe

Mange behandlinger kan hjælpe mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse og psykisk sygdom. Samtaleterapi kan hjælpe, især når terapeuten bruger enkle ord og tydelige trin. Terapi kan lære personen nye måder at håndtere svære situationer på. Støtte i hjemmet er også vigtigt. Rutiner, ro og klare regler kan gøre en stor forskel. Et team, der arbejder sammen, giver ofte det bedste resultat. Det kan være en læge, en terapeut, en omsorgsperson og familien.

Familiers og omsorgspersoners rolle

Familier og omsorgspersoner spiller en vigtig rolle. De kender personen bedst og kan opdage små ændringer hurtigt. De kan støtte med terapi og rutiner og skabe tryghed. De kan give kærlighed og tålmodighed. At tage sig af nogen kan være krævende, og omsorgspersoner har også brug for pauser og støtte. Støttegrupper kan hjælpe. Vi tilbyder råd og enkle trin til at skabe ro i hjemmet.

Hvornår skal man søge akut hjælp

Søg hjælp med det samme, hvis en person ønsker at skade sig selv eller andre. Kontakt vores psykiater for yderligere information.. Søg også hjælp, hvis personen holder op med at spise eller drikke, virker meget forvirret eller ser ting, der skræmmer dem. Hvis en omsorgsperson frygter for personens sikkerhed, skal der søges hjælp med det samme.

Hvordan kan vi hjælpe?

Vi starter med at lytte. Vi møder personen og familien og spørger ind til dagligdagen og bekymringer. Vi bruger enkle værktøjer til at vurdere humør og adfærd. Vi lægger en tydelig plan i små trin. Vi arbejder med venlighed og respekt. Vi lærer nye måder at håndtere udfordringer på. Vi skaber ro i hjemmet og i hverdagen og hjælper personen med at føle sig set og tryg.

Enkle trin du kan tage i dag

Hold en fast rutine. Lav en simpel tidsplan med søvn, måltider og aktiviteter. Brug korte og klare sætninger. Giv ros, når personen klarer sig godt. Bevar roen i svære øjeblikke. Prøv at dæmpe høje lyde og undgå hurtige skift. Sørg for, at personen ser en læge, hvis humøret ikke bedres. Giv små opgaver og tid til hvile.

Samarbejde med skoler og tjenester

Tal med skolen eller dagtilbuddet og del planen. Bed om små justeringer som korte pauser og klare instruktioner. Bed personalet bruge enkle ord. Sørg for, at de ved, hvad der hjælper personen med at forblive rolig. Aftal regelmæssige møder for at følge udviklingen.

Stigma og frygt

Mange mennesker føler skam over psykiske lidelser. Det kan forhindre dem i at søge hjælp. Det vil vi ændre. Mental sundhed er en vigtig del af helbredet. Det er helt okay at bede om hjælp. Ingen er skyld i en psykisk sygdom, hverken personen selv eller familien. Vi står sammen med jer.

Rettigheder og respekt

Alle mennesker har ret til sundhedspleje og respektfuld behandling. Det gælder også mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Vi lytter til personens ønsker og inddrager dem i beslutninger, så meget som muligt. Deres stemme er vigtig.

Små sejre betyder noget

Forandring kan tage tid. Små skridt er store sejre. En god dag er en sejr. Et smil er en sejr. En nat med god søvn er en sejr. Vi fejrer de små fremskridt, for de fører til store forandringer.

Hvad man kan forvente ved et første besøg

Vi vil spørge ind til personens historie, søvn, mad og humør. Vi vil tale om skole, arbejde og venner. Familie og omsorgspersoner deltager ofte. Vi bruger enkle værktøjer til at forstå situationen og laver en plan med små skridt. Derefter følger vi op sammen.

Samarbejde over tid

Behandling er en rejse. Vi mødes måske flere gange, ændrer medicin eller tilpasser terapi. Vi følger udviklingen, lærer nye strategier og sikrer, at personen føler sig tryg. Vi støtter også familien i deres rolle som hjælpere. Vi er med jer hele vejen.

Historier om håb

Mange mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser lever et godt og meningsfuldt liv med den rette hjælp. De lærer nye måder at håndtere udfordringer på. De får venner, lærer nyt og finder glæde. Med omsorg og støtte kan psykiske lidelser behandles. Livet kan blive lysere og mere fredfyldt.

Praktiske tips til omsorgspersoner

Før en dagbog med notater om søvn og humør. Brug billeder til at vise følelser. Skab tid til ro og leg. Opbevar medicin sikkert. Lav en liste over, hvem du kan ringe til i svære situationer. Tag pauser, når du kan, og bed om hjælp fra venner eller støttetjenester. Små handlinger kan gøre en stor forskel.

Opbygning af støtte omkring personen

Venner, familie, sundhedspersonale og lærere kan alle være en del af støtten. Del enkle trin og viden med dem. Mød hinanden jævnligt for at følge med i, hvordan det går. Sammen kan I skabe et trygt netværk.

Afsluttende tanker

Psykiske lidelser kan være svære, men der findes hjælp. Med omsorg, tålmodighed og den rette støtte kan livet blive bedre. Mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser fortjener pleje, der er venlig, tydelig og respektfuld. Familier fortjener støtte, der gør livet lettere.

Opfordring til handling

Hvis du er bekymret og ønsker at booke en session på psykiater.dk, så ring til os for en hyggelig og tryg snak. Vi lytter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem intellektuel handicap og psykiske lidelser?

En intellektuel funktionsnedsættelse handler om, hvordan hjernen lærer. En psykisk lidelse handler om humør, tankegang eller adfærd. En person kan have begge dele.

Kan terapi hjælpe, hvis en person har svært ved at tale?

Ja. Terapi kan bruge billeder, rollespil og enkle trin. Plejere kan deltage i sessionerne. Vi tilpasser terapien til personen.

Hvordan får jeg hjælp i en krise?

Hvis personen risikerer at skade sig selv eller andre, så kontakt os nu på psykiater.dk Selv hvis du er usikker, så tag ikke risici og book en session nu. Hav en kriseplan klar.