Helbredsangst eller sygdomsangst er en kronisk psykisk sygdom. Tidligere blev det kaldt hypokondri. Mennesker med helbredsangst fysiske symptomer har en konstant frygt for livstruende sygdom med få eller ingen symptomer overhovedet. Frygten for livstruende sygdom er kun i deres hoveder. Medicin og helbredsangst behandling som kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan hjælpe med denne psykiske lidelse.

Hvad er hypokondri/helbredsangst?

Helbredsangst eller hypokondri er en type angsttilstand. Patienten lider af obsessiv og irrationel bekymring om at have en livstruende medicinsk tilstand. I virkeligheden er der få eller ingen symptomer på nogen kronisk sygdom, men det er i deres tanker, at de er syge. Det er også kendt som sygdomsangstlidelse og tidligere kendt som hypokondri.

Det er normalt for alle at være bekymrede, hvis man har visse symptomer på en sygdom. Men ved pia callesen helbredsangst har du en konstant tro på, at du har et symptom eller symptomer på en alvorlig medicinsk tilstand. Du begynder at bekymre dig om dit helbred i en sådan grad, at det forårsager ubehag med en indflydelse på dit liv.

Når du er bekymret for dit helbred, er det mest logiske at gå til din læge. I tilfælde af helbredsangst, selvom læger forsikrer dig om dit gode helbred med negative rapporter, føler du stadig ekstrem ubehag på grund af dine forestillede symptomer.

I dag bruger sundhedspersonale betegnelsen sygdomsangstlidelse. Mennesker med denne psykiske lidelse er ude af stand til at kontrollere, hvordan de føler. Alle deres frygt er rationelle og reelle for dem.

Symptomer på helbredsangst

Følgende er symptomerne på helbredsangst.

Fysiske symptomer

• Overdreven bevidsthed om kropslige fornemmelser: Personer kan bemærke og blive generet af normale kropsfunktioner, såsom hjerteslag eller fordøjelse.
• Somatiske symptomer: De kan opleve ægte helbredsangst fysiske symptomer, der ofte er milde og ikke indikerer en alvorlig sygdom, såsom hovedpine, svimmelhed eller mavesmerter.
• Øget reaktion på almindelige fysiske symptomer: Mindre symptomer såsom løbende næse eller mild hovedpine kan opfattes som tegn på en alvorlig sygdom.

Kognitive symptomer

• Vedvarende helbredsproblemer: Konstant bekymring for at have en alvorlig, udiagnosticeret medicinsk tilstand på trods af sygeforsikring.
• Katastrofal tænkning: Fortolkning af medicinske oplysninger eller normale kropslige fornemmelser som tegn på alvorlig sygdom.
• Koncentrationsbesvær om andre opgaver end helbredsproblemer: Optagethed af helbredsproblemer kan forringe fokus på andre områder af livet.
• Kompulsiv research af sygdomme: Bruger timevis på at finde sundhedsinformation, symptomer og sygdomme på internettet.

Adfærdssymptomer

• Hyppige lægebesøg eller medicinske tests: Søger beroligelse om ens helbred på trods af tidligere negative testresultater.
• Lægeshopping: Skifter læge gentagne gange, hvis de føler, at deres bekymringer ikke bliver tilstrækkeligt behandlet.
• Undgåelsesadfærd: Undgåelse af medicinske programmer, hospitaler eller aktiviteter, der kan minde dem om sygdom, eller omvendt undgåelse af medicinsk behandling af frygt for at opdage en alvorlig sygdom.
• Tjek din krop for tegn på sygdom: Undersøg dig selv regelmæssigt for nye symptomer eller ændringer i din krop.

Følelsesmæssige symptomer

• Angst og frygt for potentielle sygdomme: Oplevelse af betydelig stress eller angst omkring helbred, der er ude af proportion med den faktiske sandsynlighed eller sværhedsgrad af de frygtede sygdomme.
• Føler sig let bekymret over personlig helbredstilstand: Hurtig til at antage det værste om helbredsangst fysiske symptomer.

Sociale og funktionelle symptomer

• Belastningen på personlige relationer: På grund af hyppige diskussioner om helbredsproblemer eller at søge tryghed fra sine nærmeste.
• Nedsat daglig funktion: Helbredsangst kan forstyrre arbejde, sociale aktiviteter og den generelle livskvalitet, da enkeltpersoner kan undgå bestemte steder eller aktiviteter af frygt for sundhedsrisici.

Årsager og risikofaktorer

Sundhedseksperter er ikke helt sikre på den præcise årsag til helbredsangst. De nedenfor nævnte faktorer kan dog være nogle af årsagerne til helbredsangst.

• Du har dårlig eller ingen forståelse af kropslige oplevelser og sygdomme. Måske holder dine tanker sig bare til det punkt, at kun en alvorlig sygdom forårsager kropslige fornemmelser.
• Du har et sted i nærheden, hvor du kan bekymre dig om dit helbred.
• Du har oplevet alvorlig sygdom tidligere eller i barndommen. Herefter gør små eller store pia callesen helbredsangst dig angstfyldt.

Helbredsangst opstår oftest i den tidlige eller midterste voksenalder. Det bliver værre med alderen. Ældre mennesker, der frygter for deres helbred, kan udvikle hukommelsesproblemer. Andre risici ved helbredsangst kan være;

• en stressende begivenhed eller situation
  
• tjekker dine symptomer for meget på internettet
  
• at blive misbrugt som barn
  
• kan have en alvorlig sygdom i barndommen
  
• kunne have en forælder med en bestemt kronisk sygdom
  
• at have en tvangsmæssig bekymrende personlighed
  

Indvirkning af helbredsangst på dagligdagen

Helbredsangst vil have en dybtgående indflydelse på dagligdagen. Det påvirker også dit personlige liv, dit professionelle liv og dit sociale liv. Her er nogle punkter om, hvordan sygdomsangst påvirker din hverdag.

1. Enkeltpersoner kan bruge store dele af dagen på at tænke på deres helbred, hvilket distraherer dem fra dagligdagens opgaver.
   
2. En betydelig mængde tid kan bruges på at planlægge og deltage i lægekonsultationer for at berolige.
   
3. Der kan bruges timer på at søge sundhedsinformation online. Dette fører til øget angst og potentiel misfortolkning af information.
   
4. Folk kan undgå bestemte aktiviteter, steder eller fødevarer, som de mener kan udgøre en risiko for deres helbred. Dette begrænser i høj grad deres livserfaringer og glæder.
   
5. Konstante samtaler om helbredsproblemer og det at søge tryghed kan belaste forholdet til familie, venner og kolleger.
   
6. Omkostningerne forbundet med hyppige lægebesøg, medicinske tests og helbredsangst behandling kan føre til økonomisk stress.
   
7. Helbredsangst kan forstyrre arbejde og akademiske forpligtelser. Dette fører til reduceret produktivitet, fravær eller endda jobtab.
   
8. Helbredsangst kan vise sig i fysiske symptomer, såsom hovedpine, mavebesvær og træthed. Dette fortolkes fejlagtigt som et tegn på alvorlig sygdom, hvilket yderligere forstærker hypokondri.
   
9. Kronisk angst kan føre til symptomer som depression, irritabilitet og ensomhed.
   
10. Enkeltpersoner kan trække sig tilbage fra sociale aktiviteter af frygt for helbredsrisici.
    

Diagnose af hypokondri

Du bør vide, at helbredsangst ikke er en del af American Psychological Associations Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Tidligere var det kendt som hypokondri.

Personer, der nu diagnosticeres med hypokondri, klassificeres under to lidelseskriterier;

• Sygdomsangstlidelse
  
• Somatisk symptomforstyrrelse
  

For at diagnosticere en helbredsangstlidelse vil din læge udføre en fysisk undersøgelse af dig for at udelukke eventuelle medicinske problemer, du måtte have. Hvis du viser dig at være rask, vil din sundhedsplejerske henvise dig til en psykolog.

De vil hjælpe dig ved at følge processerne.

• Foretag detaljerede psykologiske evalueringer. I denne vil de stille dig mange spørgsmål om din historie, symptomer, bekymringer, stress og ting, der påvirker dit liv.
• Beder dig om at udfylde et selvevalueringsskema.
• Spørg dig om dit brug af stoffer, alkohol eller andre stoffer.

Hvad er forskellen mellem sygdomsangst og somatisk symptomforstyrrelse?

Helbredsangst og somatisk symptomforstyrrelse er to forskellige tilstande. De kan nogle gange forveksles på grund af deres overlappende funktioner. Det skyldes primært tilstedeværelsen af ​​helbredsangst fysiske symptomer og helbredsrelateret angst. De væsentligste forskelle ligger dog i symptomerne og fokus for angsten:

Helbredsangstlidelse

• Primær bekymring: Det centrale træk er overdreven bekymring eller angst for at have en alvorlig sygdom. Det forekommer ofte i fravær af nogen, kun milde eller helbredsangst fysiske symptomer.
• Symptomfortolkning: Personer har en tendens til at misfortolke normale kropsfornemmelser eller mindre symptomer som tegn på alvorlige helbredsproblemer.
• Sygeforsikring: Angst fortsætter normalt på trods af sygeforsikring og negative testresultater. Enkeltpersoner kan fortsat søge flere lægelige udtalelser.
• Fysiske symptomer: Ikke nødvendige for diagnose; Fokus er på angsten og bekymringen ved at være syg, snarere end på selve de fysiske symptomer.

Somatisk symptomforstyrrelse

• Primær bekymring: Karakteriseret ved et eller flere kroniske fysiske symptomer, der er belastende eller resulterer i betydelig forstyrrelse af dagligdagen.
• Symptomfokus: Der lægges vægt på selve symptomerne, som ikke er bevidst frembragt. Den fokuserer på symptomer snarere end overdreven bekymring for at have en sygdom.
• Reaktion på symptomer: Personer kan være bekymrede for, at symptomerne indikerer en alvorlig sygdom. Fokus er på deres reaktion på og optagethed af symptomerne, hvilket varierer afhængigt af deres sværhedsgrad.
• Medicinsk forskning: Personer med somatiske symptomforstyrrelser bliver muligvis ikke beroliget af negative medicinske tests eller forsikringer. Deres fokus er dog mere på ubehaget og forstyrrelsen forårsaget af symptomerne end frygten for en specifik sygdom.

Helbredsangst fokuserer i bund og grund på angst og bekymring for at have en alvorlig sygdom, ofte uden betydelige helbredsangst fysiske symptomer. Mens somatisk symptomforstyrrelse centrerer sig om ubehag og forstyrrelser forårsaget af faktiske kroniske fysiske symptomer, uanset om man frygter en alvorlig sygdom.

Behandling af helbredsangst

Din læge vil henvise dig til en psykiater eller psykolog. Dette vil være for at håndtere din sygdomsangst. På denne måde kan du få regelmæssig pleje fra din udbyder.

Behandlingsmuligheder for hypokondri er:

Kognitiv adfærdsterapi (CBT): KAT er fantastisk til at få dig til at tale om din frygt og angst for at håndtere den på en sund måde. Din terapeut vil hjælpe dig med at overvinde dine negative tankemønstre.

Antidepressiva: De lægemidler, der anvendes mod pia callesen helbredsangst, er antidepressiva. Det hjælper dig med at kontrollere din angst.

Psykiater.dk kan hjælpe dig med at håndtere din pia callesen helbredsangst ved at tilbyde dig skræddersyet behandling. Den sporer din sygehistorie og hvordan medicin påvirker din krop. Vi kontakter dig med din bekvemmelighed i tankerne.

Selvhjælp til helbredsangst

Du kan helbredsangst behandling selv ved at bruge strategierne nedenfor:

Skriv en dagbog:

Hold en dagbog med dig, hvor du kan tjekke, hvor ofte du tjekker din krop om dagen. Nævn punkter om sundhedspersonale for at sikre, at du har det godt, og at frygten er indeni dig. Prøv gradvist at reducere disse ting over en uge.

Modargumenter dine tanker:

Du er nødt til at modvirke tankerne og frygten for at slippe af med den. Du kan gøre det, når en bekymrende tanke opstår. Modvirk det med det samme ved at tænke over den mulige årsag og begrundelse for det. På denne måde kan du overvinde din bekymrende adfærd.

Hold dig travlt beskæftiget:

Ja, at have travlt hjælper mod angst. Når du får trang til at tjekke din krop, så distraher dig selv ved at ringe til en ven, dyrke en hobby eller bare gå en tur.

Tal med din terapeut:

At søge terapi er til stor gavn for din fysiske og mentale sundhed. Gå og snak med din terapeut om din bekymrende adfærd. Din terapeut kan give dig afslapningsterapi for at hjælpe dig med at slappe af.

Ofte stillede spørgsmål om helbredsangst

Hvad er falsk alarm ved helbredsangst?

I forbindelse med helbredsangst refererer “falsk alarm” til, når en person fejlagtigt tror, ​​at de oplever symptomer på en alvorlig sygdom. Selv følelserne er normale kropsfunktioner eller mindre, ikke alvorlige tilstande. Denne fejlfortolkning giver næring til unødvendig bekymring og angst. Dette fører til, at de søger beroligelse eller lægehjælp for en sygdom, de ikke har.

Kan helbredsangst forebygges?

Desværre kan ingen hypokondri forebygges. At hjælpe patienter med pia callesen helbredsangst med støtte og forståelse reducerer dog sværhedsgraden.

Hvad er prognosen for helbredsangst?

Helbredsangst er en kronisk psykisk sygdom. Du kan have perioder med lidt eller ingen angst overhovedet, men så pludselig vender den tilbage. Men fortsæt med at tage terapi for at håndtere det.

Sidste ord

Helbredsangst eller sygdomsangst er en kronisk psykisk lidelse, hvor en person altid er bange for at blive alvorligt syg. Der er ingen symptomer, men al frygten er i deres sind. Det er en tilstand, der kan håndteres med medicin og helbredsangst behandling. Professionel hjælp fra Psykiater.dk kan hjælpe dig med pia callesen helbredsangst på en god måde.