Skizofreni og depression

Til tider føler man sig fortabt i livet. Det spørgsmål, mange stiller sig mest, er: Hvad er skizofreni. Skizofreni er en alvorlig hjernesygdom. Den kan ændre den måde, en person tænker, føler og opfører sig på. Personer med skizofreni kan muligvis ikke se, hvad der er virkeligt. De kan lytte til stemmer eller tro på store ideer, der ikke er virkelige. Depression er en humørsygdom. Den kan føre en ind i en langvarig periode med tristhed. Depression kan give problemer med at sove, spise, arbejde eller leve.

Forskere peger ikke på én enkelt årsag. Mange ting kan øge risikoen. Gener og familiehistorie kan spille en rolle. Det kan også afhænge af stor stress og stofmisbrug samt ændringer i hjernens signaler. Forskere fortsætter med at undersøge dette for at få mere viden. Denne artikel beskriver to helbredsproblemer, skizofreni og depression. Du vil vide, hvad de begge er. Du vil lære om almindelige tegn. Du vil finde ud af, hvordan det kan føles at være paranoid skizofren.

Tegn

Her er almindelige symptomer og tegn på skizofreni, man skal være opmærksom på:

• Se efter at høre eller se ting, som andre ikke gør.
• Led efter stærke falske overbevisninger.
• Se efter tale, der er blandet eller svær at følge.
• Kig efter problemer med at klare daglige opgaver.

Depressionssymptomer omfatter:

• Føler mig meget trist
• mister interessen for ting
• lav energi
• problemer med at sove eller spise.
• Folk kan føle sig håbløse eller ubrugelige.

Paranoid skizofreni

En type kaldes paranoid skizofreni. I denne form føler en person sig meget mistænksom. De tror måske, at andre planlægger at skade dem. De hører måske stemmer, der synes at advare eller drille. Paranoide tanker kan være skræmmende og kan gøre det svært at stole på folk. At få hjælp kan mindske denne frygt.

Hvad omfatter en diagnose?

Læger bruger forsigtig taleog tests for at afgøre, om man er skizofren eller deprimeret Antipsykotisk behandling virker normalt i tilfælde af skizofreni. Ved depression kan lægen anvende terapi og antidepressiv medicin. Det er ret nyttigt at diskutere begge dele med en terapeut. Nemme ting som ordentlig søvn, let motion og spisning er ofte nyttige.

At leve med disse tilstande

Mange mennesker lever et fuldt liv med omsorg. Behandling kan mindske symptomer og hjælpe folk med at arbejde og elske. En rutine hjælper. Små skridt hver dag kan tælle. Familie og venner kan lytte uden at bebrejde dem. Venlige ord og vedholdenhed hjælper med at skabe en stor forandring.

Hvad kan familie og venner gøre?

• Lyt uden at dømme.
• Tilbyd at hjælpe med små opgaver.
• Mind personen om at tage terapier.
• Hjælp dem med at arrangere lægebesøg.
• Lær advarselstegnene på kriser at kende.
• Hvis personen siger, at de vil skade sig selv, så tag det alvorligt og søg øjeblikkelig hjælp.

Myter og Fakta

• Myte: Mennesker med disse tilstande er voldelige.
• Fakta: De fleste er ikke voldelige. De er mere tilbøjelige til at blive såret end at skade andre.
• Myte: Det er bare dårligt humør.
• Fakta: Dette er reelle helbredsproblemer, der kræver behandling.
• Myte: Folk kan ikke blive bedre.
• Fakta: Mange bliver bedre med den rette pleje.

Hvordan terapi hjælper

I terapi taler du med en uddannet hjælper. De lytter og stiller venlige spørgsmål. De lærer dig måder at håndtere svære tanker på. De giver dig små opgaver at afprøve. Du og hjælperen sætter mål. Terapi tager tid. Mange mennesker får det bedre med regelmæssige besøg. Terapi hjælper en person med at navngive sine tanker og lære nye måder at håndtere dem på.

Kognitiv adfærdsterapi er en af dem. Den underviser i at tage små skridt til at ændre vanskelige tanker og adfærd. Familieterapi hjælper familier med at kommunikere og samarbejde. I tilfælde af skizofreni kan antipsykotisk behandling reducere falske overbevisninger og hallucinationer. I tilfælde af depression kan læger ordinere antidepressive teknikker og behandlinger. Nogle personer får både medicin og terapi. Sundhedsteamene beslutter, hvad der er rigtigt for den enkelte.

Selvpleje og daglige vaner

• God søvn hjælper hjernen.
• Prøv at sove på samme tidspunkt hver nat.
• Spis små, stabile måltider.
• Bevæg din krop lidt hver dag.
• Disse enkle handlinger kan hjælpe på humør og energi.
• Undgå alkohol og stoffer.
• Disse kan forværre symptomerne.
• Hold kontakten med venner.
• Små snak med en ven kan løfte dagen.
• Prøv at lave én lille opgave hver dag, som en kort gåtur eller et lille stykke arbejde derhjemme.

Støtte på arbejde og i skole

Fortæl det til en lærer eller chef, du har tillid til, hvis du føler dig i stand til det. Bed om små ændringer, såsom et roligere arbejdsområde eller mere tid til opgaver. Mange steder tilbyder støtte til mental sundhed. En lille ændring kan give en person mulighed for at fortsætte med at arbejde eller studere.

Brug rolige ord. Sig, at du er der for at lytte. Stil små, åbne spørgsmål som: “Hvordan har du sovet?” eller “Vil du have, at jeg sidder hos dig?” Giv tydelig hjælp, som at tilbyde at gå med dem til lægen eller at ringe til en hjælpelinje sammen. Hold dine ord enkle og rolige.

Støtte til børn og unge

Børn og teenagere kan have depression eller tidlige tegn på psykose. Tegn kan være at falde i karakter, være meget træt eller opføre sig meget mærkeligt. Voksne bør bemærke pludselige store ændringer i humør eller tankegang. Hvis et barn siger, at de hører stemmer, skal de hurtigt søge hjælp. Tidlig hjælp hjælper.

Støtte til ældre voksne

Ældre mennesker kan også have depression eller psykose. Symptomerne kan være hukommelsesproblemer eller at være meget stille. Gå ikke ud fra, at det bare er alderdom. En læge kan undersøge og hjælpe.

• Skriv disse på ét sted: navnene på to personer, der kan hjælpe, din læges nummer, det lokale nødnummer og tre enkle trin, du kan prøve, når du har det dårligt. Opbevar dette ark, hvor du kan finde det.

Håndtering af stigma

Nogle mennesker bebrejder eller udskammer personer med psykisk sygdom. Dette kaldes stigma. Stigma kan forhindre folk i at søge hjælp. Vi kan bekæmpe stigma ved at bruge venlige ord. Vi kan lære fakta at kende og dele dem. Vi kan stå sammen med mennesker, der har brug for omsorg.

Nogle gange ønsker en person måske ikke hjælp. Du kan stadig vise omsorg. Bliv ved med at række ud med små tilbud. Sig: Jeg kan gå med dig til klinikken eller Jeg venter, mens du ser lægen. Hvis personen er i fare, så ring efter akut hjælp.

Håb og bedring

Mange mennesker lærer at leve godt med disse tilstande. Rehabilitering kan betyde færre symptomer og flere dage, der føles godt. Rehabilitering ser forskelligt ud for hver person. Nogle mennesker vender tilbage til arbejdet. Nogle finder nye venner. Nogle lærer at passe bedre på sig selv. Små skridt bygger sig op over tid.

Enkle trin til at prøve

• Sov på et fast tidspunkt.
  
• Spis regelmæssige måltider.
  
• Bevæg din krop hver dag.
  
• Tal med en ven eller et familiemedlem.
  
• Skriv et lille mål hver morgen.
  
• Undgå alkohol og stoffer.
  
• Hav telefonnumre til hjælp ved hånden.
  

Hvornår skal man søge hjælp?

I tilfælde af en stor ændring i tankegang eller adfærd, søg straks hjælp. Enorm forvirring, frygt eller mangel på mad eller vand er nogle af de tegn, der skal håndteres hurtigt. Søg øjeblikkelig hjælp, hvis en person truer med at begå selvmord eller har planer om at skade andre mennesker.

Afsluttende tanker

Ring straks til dit lokale nødnummer, hvis du er i fare. Få en ven eller et familiemedlem til at overnatte hos dig, eller ring til et hjælpecenter. Når du hjælper nogen, så vær rolig, lyt og fjern ting, der kan skade ham eller hende. Disse tiltag kan hjælpe dig eller en af dine nærmeste med at forblive sikre, mens I får professionel behandling.

Når du er ked af det eller bange, er du ikke alene. Mange mennesker får hjælp og håb. Livet kan ændre sig med små skridt og langvarig støtte. Ring til en person eller ring til os på psykiater.dk så vi kan fortælle dig mere. Du fortjener omsorg, hjælp og venlighed. Du er ikke alene.

Vigtige punkter

• Skizofreni og depression er faktiske lidelser.
• Der er frygt og mistillid, som kan være forårsaget af paranoid skizofreni.
• Depressionssymptomer og skizofrenisymptomer kan ligne hinanden.
• Interventionerne er medicin og samtaleterapier.
• Tidlig hjælp og diagnose kan gøre tingene nemmere.

Føler du dig nede eller bange?

I tilfælde af en nødsituation, ring til nødtelefonen eller søg hjælp på psykiater.dk, hvis du er i direkte fare eller tror, ​​du kan komme til skade.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en tilstand i hjernen, der kan resultere i hallucinationer, vrangforestillinger og vanskeligheder med at tænke klart.

Hvad er symptomerne på depression?

Symptomerne på depression kan omfatte nedtrykthed, manglende interesse, lav energi, ændringer i søvn og appetit samt koncentrationsbesvær.

Er det muligt at have skizofreni såvel som depression?

Ja. Personen kan opleve begge dele og kræve begges opmærksomhed.

Hvordan får jeg hjælp?

Tal med din læge, et psykiatrisk team eller en ven. I tilfælde af en krise er der behov for akut hjælp med det samme, eller du kan bestille en tid hos vores psykiater for flere detaljer.