Spiseforstyrrelser i mental sundhed

Introduktion

Spiseforstyrrelser er alvorlige psykiske lidelser. De kan påvirke både spiseadfærd og kropsopfattelse. Ifølge forskning er slankekure og utilfredshed med kroppen nogle af de største risikofaktorer for denne lidelse. Familiehistorie, angstlidelser og rigid adfærd kan også være udløsende faktorer. Samtidig kan sociokulturelt pres være en risikofaktor. Det kan vise sig som kropsudskamning og vægtstigmatisering. Spiseforstyrrelser hænger ofte sammen med andre psykiske udfordringer. Personlighedsrelaterede problemer ses ofte ved anoreksi og bulimi. Overspisningslidelse er derimod ofte forbundet med angst og depression. Negativ kropsopfattelse kan øge lavt selvværd, social angst og depressive symptomer. Samlet set påvirker spiseforstyrrelser mental sundhed i høj grad. De kan også reducere livskvaliteten og gøre det sværere at fungere i hverdagen. Denne artikel forklarer typer og symptomer på spiseforstyrrelser. Du får også viden om behandling af spiseforstyrrelser.

Typer af spiseforstyrrelser

Følgende er de mest almindelige spiseforstyrrelser, som er anerkendt inden for mental sundhed.

1. Anorexia Nervosa

Anorexia nervosa indebærer en stærk begrænsning af madindtag. Der er også en intens frygt for at tage på i vægt. Personer med anorexia oplever ofte sig selv som overvægtige. Det kan ske, selv når de er farligt undervægtige. De kan undgå at spise, tælle kalorier meget nøje eller dyrke overdreven motion. En stor del af deres selvværd er knyttet til kropsform og vægt.

Almindelige tegn omfatter

1. Spise meget små portioner mad
2. Overdreven frygt for at tage på i vægt
3. Forvrænget kropsopfattelse, føle sig tyk selv når man er undervægtig
4. Tvangspræget vejning og spejltjek
5. Tilbagetrækning fra familiemåltider eller sociale situationer

2. Bulimia Nervosa

Bulimia indebærer perioder med overspisning og efterfølgende udrensning. En person kan spise store mængder mad på kort tid. Derefter forsøger personen at “rette op på” spisningen ved at kaste op, dyrke overdreven motion eller bruge afføringsmidler. I modsætning til anorexia kan personer med bulimia have en normal vægt. Det kan gøre lidelsen mindre synlig.

Almindelige tegn omfatter

1. Tilbagevendende episoder med at spise usædvanligt store mængder mad
2. Følelse af at miste kontrollen under spisning
3. Udrensning efter måltider
4. Skyldfølelse, skam og hemmeligholdelse omkring spisning
5. Ondt i halsen, beskadigede tænder eller maveproblemer på grund af opkastning
6. Bulimia er følelsesmæssigt udmattende og fysisk skadelig.

3. Overspisningsforstyrrelse

BED omfatter personer, der spiser store mængder mad uden kontrol. Men i modsætning til bulimia er der ingen udrensning. Ofte spiser en person med BED hurtigt, spiser uden at være sulten eller spiser, indtil personen føler sig ubehageligt mæt. Bagefter kan personen føle skam, skyld eller tristhed.

Almindelige tegn omfatter

1. Spise store mængder mad i private omgivelser
2. Følelsesmæssig spisning for at håndtere stress
3. Følelse af at miste kontrollen under spisningsepisoder
4. Stærke følelser af skam eller skyld efter overspisning

BED er almindelig og hænger ofte sammen med følelsesmæssige udfordringer. For eksempel ensomhed, stress eller lavt selvværd.

4. ARFID (undgående eller restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse)

Undgåelse af mad på grund af bekymring for at blive kvalt eller problemer med madens konsistens. Manglende interesse for at spise er også kendetegnende for ARFID. Bekymringer om kropsopfattelse er ikke årsagsfaktorer ved ARFID. ARFID er mere almindelig hos børn, men kan også påvirke voksne.

Almindelige tegn omfatter.

1. Begrænset udvalg af accepterede fødevarer
2. Frygt for at spise på grund af tidligere oplevelser med kvælning eller opkastning
3. Vægttab eller manglende vækst hos børn
4. Ernæringsbehov bliver ikke opfyldt

5. Pica

Pica er en lidelse, hvor man spiser ting, der ikke er mad, som for eksempel kridt, jord, papir, sæbe eller ler. Det kan være farligt, fordi disse ting ikke er beregnet til at blive spist. Derfor kan det føre til blokeringer, forgiftning eller infektioner.

6. Rumineringslidelse

Rumineringslidelse er gentagen opgylpning af mad efter et måltid. Personen kan tygge maden igen og enten synke den på ny eller spytte den ud. Det sker ikke med vilje og hænger ikke sammen med bekymringer om kropsopfattelse.

Årsager til spiseforstyrrelser

Der findes ikke én enkelt årsag til spiseforstyrrelser. De opstår som følge af en kombination af psykologiske, miljømæssige, sociale og biologiske faktorer. De vigtigste bidragende faktorer er listet nedenfor:

1. Psykologiske faktorer

Personer med spiseforstyrrelser har ofte forskellige følelsesmæssige eller kognitive udfordringer, herunder

1. Lavt selvværd
2. Perfektionisme
3. Høj følsomhed over for kritik
4. Svært ved at udtrykke følelser
5. Depression eller anxiety
6. Frygt for at miste kontrol

2. Socialt og kulturelt pres

Samfundet sender ofte stærke budskaber om kropsopfattelse. Tv, sociale medier, magasiner og skønhedsidealer. De fremhæver ofte en meget slank krop. Det kan skabe urealistiske forventninger, især hos teenagere.

1. Sammenligne sig selv med redigerede eller filtrerede billeder
2. Frygt for at blive dømt på grund af kropsform
3. Sociale medie trends og diætkultur
4. Pres fra jævnaldrende eller mobning på grund af udseende

3. Familiepåvirkninger

Familiemiljøet spiller en stor rolle. Mulige medvirkende faktorer omfatter

1. Stort fokus på slankekure eller kropsopfattelse i familien
2. Kritiske kommentarer om vægt
3. Meget konflikt eller stress i familien
4. Manglende følelsesmæssig støtte
5. Historie med psykisk sygdom i familien

4. Traumer og stress

Livsbelastninger som barndomstraumer, mobning eller tab af en nærtstående. Desuden relationsproblemer eller akademisk pres. Alle disse forhold kan udløse spiseforstyrrelser. Nogle mennesker bruger begrænsning af mad eller overspisning som en måde at få følelsesmæssig kontrol på. Når andre områder af livet føles overvældende.

5. Biologiske og genetiske faktorer

Selvom spiseforstyrrelser er psykologiske lidelser, kan sårbarheden øges gennem genetiske faktorer. Forskning har vist, at

1. Personer, der har familiemedlemmer med en spiseforstyrrelse, har en højere risiko
2. Adfærd kan være påvirket af hjernekemikalier, der er knyttet til sult, belønning og følelser
3. Men genetik alene forårsager ikke spiseforstyrrelser. Miljø og følelser spiller også en stor rolle

Psykoterapi ved spiseforstyrrelser

Den mest effektive og vigtigste behandling er psykoterapi. Det kaldes ofte samtaleterapi. Følgende er nogle af de mest undersøgte og hjælpsomme terapier

1. Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den mest anbefalede terapi ved spiseforstyrrelser. Den fokuserer på, hvordan personer kan identificere og ændre usunde tanker om mad, vægt og kropsopfattelse. Den hjælper også med at bryde cirklen af negative tanker, som for eksempel “Jeg er tyk” eller “Jeg må ikke spise”. Den kan reducere overspisning eller udrensningsadfærd. Samtidig hjælper den med at udvikle sundere mestringsstrategier og bedre følelsesregulering. Den lærer også praktiske færdigheder til hverdagen, så personen bedre kan styre sin adfærd. I stedet for at lade følelser styre handlinger.

2. Familiebaseret terapi

Den gør forældre og familiemedlemmer til aktive deltagere i behandlingen. I denne terapi lærer familien, hvordan de kan støtte sunde spisevaner. Skadelige mønstre i hjemmet bliver ændret. Forældre hjælper med at strukturere måltider og giver følelsesmæssig støtte. Denne terapi styrker hjemmemiljøet, hvilket anses som meget vigtigt for unge patienter.

3. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

DAT er hjælpsom, når spiseforstyrrelser hænger sammen med følelsesmæssig ustabilitet eller selvskadende adfærd. Den lærer mindfulness, følelsesregulering, distress tolerance og sunde interpersonelle færdigheder. Derudover lærer personer, hvordan de kan håndtere svære følelser.

 4. Interpersonel terapi

Den fokuserer på at forbedre relationer og kommunikationsmønstre. Mange oplever episoder med overspisning eller udrensning. Disse episoder udløses ofte af ensomhed, konflikter eller følelsen af afvisning. Terapien hjælper personer med at lære sundere måder at være sammen med andre på.

5. Ernæringsvejledning (ikke-medicinsk)

En kvalificeret ernæringsvejleder kan hjælpe med at forstå balanceret kost. Derudover kan personen hjælpe med at udvikle fleksible og realistiske måltidsplaner. Man kan også lære at genkende kroppens signaler om sult og mæthed igen. Det kan hjælpe med at opbygge et sundt forhold til mad. Dette er ikke medicinsk behandling. Det er en del af psykoterapi.

Nøglepunkter

1. Spiseforstyrrelser er et alvorligt problem inden for mental sundhed. De kan ændre spisevaner på en skadelig måde. De påvirker også kropsopfattelse, selvværd og humør i høj grad.
2. Risikofaktorer som slankekure, body dissatisfaction og body shaming. Desuden weight stigma, pres fra sociale medier og kritik fra familien. Alle disse faktorer kan udløse denne lidelse og påvirke forholdet til mad og krop.
3. Anorexia, Bulimia, Binge eating, pica, ARFID og Rumination er nogle af de mest almindelige typer af spiseforstyrrelser.
4. Forskellige former for psykoterapi og støttesystemer kan hjælpe med både forebyggelse og behandling af denne lidelse.

Konklusion

Spiseforstyrrelser er alvorlige, men behandlingsbare psykiske lidelser. De påvirker, hvordan en person tænker, føler og handler i forhold til mad og sin krop. Kendskab til anorexia, bulimia, binge eating disorder, ARFID, pica og rumination disorder kan hjælpe med at forstå, at disse lidelser handler om meget mere end slankekure eller overspisning. De er ofte forbundet med dybe følelsesmæssige udfordringer.

Årsagerne kan blandt andet være psykologisk pres og sociale påvirkninger. Desuden kan familiemiljø, traumer, stress og nogle gange biologiske faktorer spille en rolle. Flere evidensbaserede psykoterapier som KAT, FBT, DBT og IPT kan være hjælpsomme i behandlingen af spiseforstyrrelser.

Et stærkt støttesystem med familie, venner og fagpersoner spiller også en vigtig rolle i heling. Med viden, medfølelse og tidlig indsats kan personer med spiseforstyrrelser få kontrol over deres liv igen. Selvom spiseforstyrrelser ikke er et valg, er bedring absolut muligt med den rette hjælp og støtte. Du kan booke en tid hos en psykiater og få professionel hjælp til mental sundhed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er behandlingen af spiseforstyrrelser?

Behandlingen omfatter ernæringsvejledning, medicinsk behandling og samtaleterapi. Det kan være individuel terapi, gruppeterapi eller familieterapi.

Hvad er årsagerne til en spiseforstyrrelse?

At have en forælder eller søskende med en spiseforstyrrelse øger risikoen. Andre psykiske lidelser kan også spille en rolle. Personer med en historie med traumer, angst, depression, obsessiv-kompulsiv lidelse eller andre psykiske udfordringer har en højere risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.