Kognitiv terapi for spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er en gruppe af psykiske sygdomme, der handler om unormale spisemønstre og et forstyrret forhold til mad. De opstår ofte sammen med andre psykiske lidelser som depression eller angst. De tre mest almindelige typer af spiseforstyrrelser er overspisning, bulimi og anoreksi.

Anoreksi er kendetegnet ved, at man spiser meget lidt, hvilket fører til lav kropsvægt. Bulimi indebærer episoder med overspisning, efterfulgt af forsøg på at kompensere, for eksempel ved at kaste op. Overspisning er en lidelse, hvor man gentagne gange spiser store mængder mad, ofte uden at kunne kontrollere det. I modsætning til mange andre psykiske sygdomme har spiseforstyrrelser også alvorlige fysiske konsekvenser, og det gør behandling nødvendig.

Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret behandlingsform til spiseforstyrrelser. Terapien fokuserer på to hovedområder: de uhensigtsmæssige spisevaner og de tanker, der ligger bag de forstyrrede mønstre. Denne artikel har til formål at forklare, hvordan kognitiv adfærdsterapi bruges til at behandle spiseforstyrrelser. Du vil også få indblik i specifikke CBT-teknikker, der kan hjælpe personer med spiseforstyrrelser til at få et sundere forhold til mad.

Den underliggende psykologi bag spiseforstyrrelser

Nedsat selvværd hænger tæt sammen med spiseforstyrrelser. Derudover spiller følelsen af kontrol også en vigtig rolle. Lavt selvværd er en fælles faktor i alle former for spiseforstyrrelser. Det betyder, at personer med spiseforstyrrelser ofte ikke er tilfredse med deres udseende og ønsker at ændre sig selv. Mange føler skam over deres krop og ser den som noget, der skal forbedres. Disse følelser kan føre til usunde spisemønstre, hvor man enten spiser for lidt eller for meget for at ændre sin vægt.

Følelsen af kontrol er en anden central faktor, der kan bidrage til udviklingen af spiseforstyrrelser. Når mennesker oplever, at de mangler kontrol i livet, forsøger de nogle gange at genvinde den ved at styre deres madindtag. Det bliver en måde at føle, at man har kontrol over noget. Følelsen af kontrol hænger også sammen med følelser. Personer med spiseforstyrrelser kan have svært ved at håndtere deres følelser og forsøger derfor at undertrykke dem ved at kontrollere deres spiseadfærd.

Kognitiv adfærdsterapis virkemåde for spiseforstyrrelser

CBT fokuserer på forbindelsen mellem tanker, følelser og handlinger. Spiseforstyrrelser opstår på grund af vanskeligheder med følelsesmæssig håndtering. Intens fysisk aktivitet eller overspisning kan distrahere ens sind. Derudover giver det også individer en følelse af kontrol. Det er faktisk de usunde måder at håndtere ting på, som folk tilpasser sig for at håndtere følelser. Men at praktisere sådan adfærd i lang tid fører til psykiske sygdomme.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) fokuserer på de adfærdsmæssige og kognitive aspekter af spiseforstyrrelser. Det lærer individerne at udfordre falske kostvaner. For eksempel forårsager det at spise en bestemt fødevare vægtøgning. Disse tanker udfordres af adfærdseksperimenter. Derudover bliver klienterne også bedt om at føre dagbog over deres spisevaner. De bliver også bedt om at skrive de tilhørende følelser og tanker ned. Det giver dem mulighed for at blive bevidste om deres udløsende følelser og tanker.

KAT ændrer også problematiske spisevaner. Det gøres ved at lære klienterne forskellige teknikker. De bliver bedt om at udsætte deres cravings, indtil de lærer at kontrollere dem. Desuden bliver de bedt om at deltage i andre aktiviteter for at aflede deres tanker. KAT for spiseforstyrrelser involverer også måltidsplanlægning. Det hjælper individer med at opretholde deres sunde spisevaner.

Forbedret kognitiv adfærdsterapi (KAT-E)

KAT-E er en videreudviklet form for kognitiv adfærdsterapi, der er særligt udviklet til behandling af spiseforstyrrelser. Hovedformålet med terapien er at identificere de faktorer, der ligger bag den forstyrrede spisning. KAT-E tilpasses den enkeltes behov og har som mål at reducere symptomerne på spiseforstyrrelser. Det kan blandt andet være perfektionisme, negativt kropsbillede eller usunde spisevaner. Samtidig fokuserer terapien på at udvikle et mere naturligt og balanceret forhold til mad.

Terapien begynder med en indledende fase, hvor der gennemføres et interview for at få et klart klinisk billede af sygdommen. Derefter starter selve behandlingen. KAT-E består typisk af sessioner på 50 minutter fordelt over cirka 20 uger. Ved længerevarende spiseforstyrrelser kan behandlingen vare op til 40 uger.

Terapeutens hovedopgave er at hjælpe klienten med at forstå, hvordan tanker og følelser påvirker spiseadfærden. Sammen opstiller de realistiske mål for forløbet. Klienten bliver også bedt om at føre en dagbog over tanker, følelser og spisemønstre mellem sessionerne. KAT-E er opdelt i fire faser, som hver fokuserer på forskellige aspekter af behandlingen:

1. I den første fase psykoedukerer terapeuten klienten om en sygdom. Derudover udvikler de en fælles forståelse af, hvordan og hvorfor dette spiseproblem opstår. 
2. Den anden fase er kort. Den omfatter udarbejdelsen af behandlingsplanen. 
3. Den tredje fase er den vigtigste. Den involverer håndtering af Problemer vedrørende selvbillede eller kropsvægt osv. Fase fire fokuserer på fremtiden. 
4. Den fokuserer på at opretholde sunde vaner. Derudover inkluderer den også arbejdet med at forebygge tilbagefald.

Selvhjælpsstrategier til spiseforstyrrelser

• Accepter det problem, du har. Knyt ikke din selvtillid til din vægt og dit udseende. Invester i at opbygge et positivt selvbillede.
• At håndtere spiseforstyrrelser involverer håndtering af underliggende følelser. Vis medfølelse med din krop og dine følelser.
• Opbyg en social cirkel, der hjælper dig med at håndtere sygdom. Folk, der kan hjælpe dig, inkluderer dine forældre, venner eller kære osv.
• Lær de strategier, der kan være nyttige til håndtering af lidelser. Hvis din kedsomhed f.eks. får dig til at spise for meget, så bliv involveret i aktiviteter, der kan distrahere dine tanker.
• Sammenlign dig ikke med andre.
• Accepter, at det nogle gange er afgørende at søge professionel hjælp. Der er ingen skam i det.

Anorexia Nervosa (ICD-10)

Det er en af de spiseforstyrrelser, der involverer intenst vægttab. Det forekommer hos begge køn, dvs. mænd og kvinder. Ved anoreksi har folk en intens frygt for at blive fede eller overvægtige. Personer med anoreksi oplever alvorlig underernæring. Dette forårsager yderligere fysiske komplikationer.

Anoreksi forårsager også metaboliske problemer hos individer. Symptomer på anoreksi inkluderer lavt fødeindtag. Derudover involverer folk sig i intense fysiske aktiviteter for at opretholde en lav vægt. Anoreksi har negative virkninger på den fysiske sundhed. Derfor er overvejelse og behandling afgørende.

Vigtige konklusioner

• Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, der centrerer sig omkring mad. De omfatter de tanker og følelser, der er forbundet med spisemønstre. Anoreksi og bulimi er to almindelige spiseforstyrrelser.
• KAT håndterer spiseforstyrrelser på to måder. For det første fokuserer den på de tanker, der fører til usund adfærd. For det andet arbejder den på unormale spisemønstre.
• KAT-E er den avancerede form for KAT, der bruges til behandling af spiseforstyrrelser. Den har fire faser. Klienter får undervisning i sygdommen og behandlingsmulighederne. Yderligere arbejder terapeuter og klienter med problemer omkring kropsopfattelse og vægt.
• Spiseforstyrrelser har en negativ indvirkning på den fysiske sundhed. Det er afgørende at få professionel hjælp. Derfor bør man overveje at søge professionel vejledning i forbindelse med spiseforstyrrelser.

Afsluttende tanker

Spiseforstyrrelser er den gruppe af psykiske sygdomme, der involverer problematiske spisemønstre. I modsætning til andre psykiske lidelser har spiseforstyrrelser en negativ indvirkning på den fysiske sundhed. Det fører til ændringer i kropsvægt, der yderligere forårsager mange problemer. Anoreksi og bulimi er de to største spiseforstyrrelser. De krævede øjeblikkelig behandling, da de yderligere bidrog til de fysiske komplikationer.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en velkendt og dokumenteret behandling for spiseforstyrrelser. Den arbejder på de tanker, der driver de problematiske spisevaner. Derudover er den også nyttig til at udvikle sunde vaner. Derfor er det afgørende at søge professionel hjælp til håndtering af spiseforstyrrelser. Du kan også booke en session på psykiater.dk og få professionel service.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er den gruppe af psykiske lidelser, der involverer unormale spisemønstre. To almindelige typer spiseforstyrrelser omfatter anoreksi og bulimi. Derudover findes der også overspisning.

Hvordan er CBT nyttig til behandling af spiseforstyrrelser?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) beskæftiger sig med både de kognitive og adfærdsmæssige komponenter ved spiseforstyrrelser. Den fokuserer på de underliggende tanker, der bidrager til sygdom. Derudover ændrer den også problematiske adfærdsmønstre i forbindelse med spise.

Hvad er CBT-E?

CBT-E er den avancerede form for CBT. Den er udviklet til at håndtere symptomerne på spiseforstyrrelser. CBT-E identificerer de motiverende faktorer bag spiseordenen. Derudover arbejder den med klientens vægt og selvbillede.

Er det afgørende at behandle spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er afgørende at behandle, da de påvirker en persons fysiske velvære. Der findes mange terapier sammen med selvhjælpstips, der er gavnlige i håndteringen af sygdom. Du kan bestille en tid hos vores psykiater og få professionel hjælp til spiseforstyrrelser.