HJEM
Oversigt
Betegnelsen for ADHD er ADHD. Det kan gøre det svært at være opmærksom og fastholde fokus. Personer med ADHD bliver let afbrudt, ofte af aktiviteter eller andre distraktioner. Deres hjernekemi adskiller sig fra personer uden ADHD.
I de senere år er andelen af personer med en ADHD-diagnose steget. Piger i slutningen af teenageårene og unge kvinder har oplevet en markant stigning. Det ses også oftere hos drenge i alle aldre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i samme periode også har været en generel stigning i andre psykiske lidelser.
ADHD er en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Både miljømæssige og genetiske faktorer kan spille en rolle. De symptomer, der tidligere er blevet observeret og beskrevet, danner grundlag for diagnosen. Personer med ADHD bearbejder information på forskellige måder. De kan opleve udfordringer som uro i tankerne, hyperaktivitet, impulsivitet, uopmærksomhed, nedsat hukommelse og søvnproblemer. Et øget fokus på diagnosen kan være med til at forklare den stigende opmærksomhed på symptomer.
Stigning i ADHD-diagnoser
Pigers øgede opmærksomhed på ADHD kan være en medvirkende årsag til stigningen blandt unge kvinder og piger. Det ses også oftere hos drenge i alle aldre. Det hænger blandt andet sammen med, at drenge med ADHD ofte viser mere tydelig hyperaktivitet. Denne adfærd kan være støjende og forstyrrende og derfor lettere at opdage. Hos piger viser ADHD sig ofte anderledes. Det kan i højere grad handle om indre uro, følelsesmæssige udfordringer og opmærksomhedsproblemer frem for tydelig fysisk hyperaktivitet.
Børn og unge kan udvise symptomer på ADHD, og mange har oplevet øget stress under pandemien. Lukning af skoler og begrænsning af fritidsaktiviteter har haft stor betydning. Der har også været færre muligheder for social kontakt.
Disse unge kan tidligere have fungeret godt i hverdagen med faste rammer, klare regler og tydelige rutiner. For mange blev det dog for udfordrende, da disse strukturer forsvandt. Det har ført til bekymringer om social isolation, vanskeligheder med selvledelse i undervisningen og øget brug af sociale medier.
Statistik og prævalens af ADHD
Forekomsten af ADHD i Danmark varierer over tid. Øget viden og avancerede diagnostiske kriterier er årsagerne til dette. 4,5 % af børnene har tegn på ADHD. Derudover har 3 til 4 % af dem vedvarende symptomer på ADHD, når de er voksne.
Antallet af piger, der får diagnosen ADHD mellem 12 og 24 år, er steget i de senere år. Drenge har set en stigning i brugen af ADHD-medicin.
Hvor mange mennesker i Danmark har en ADHD-diagnose?
Det nøjagtige antal personer med en ADHD-diagnose i Danmark er ikke klart. Forekomsten er dog steget betydeligt. Da mange mennesker først får diagnosen i ungdomsårene eller senere. Andelen af personer med en ADHD-diagnose stiger med alderen:
- 2-3 % procent af skolebørn
- 1-3 % procent af voksne
- 4-5 % procent af unge
Antallet af ADHD-medicin er steget til over 133.000 i 2024.
Hvorfor stiger denne forekomst af ADHD?
Forekomsten af ADHD-diagnoser er steget på det seneste på grund af en række faktorer. Her er nogle af dem.
Diagnostiske kriterier
Den måde, terapeuter arbejder og tænker på, har stor betydning for det diagnostiske resultat. Forekomsten varierer fra område til område på grund af forskelle i de diagnostiske kriterier. Det viser, at nogle områder har meget specifikke standarder for diagnosticering. Som følge heraf kan forekomsten være lavere. I andre lande anvendes en bredere forståelse af tilstanden.
Øget viden og færdigheder
Øget opmærksomhed er en af de vigtigste årsager til stigningen i ADHD-diagnoser. I de seneste ti år er der gjort en stor indsats for at øge kendskabet til ADHD. Især i skoler, på arbejdspladser og i sundhedsvæsenet. Lærere, forældre og sundhedspersonale er blevet bedre til at genkende symptomer og adfærd forbundet med ADHD. Det har ført til tidligere opsporing og flere diagnoser.
Miljømæssige og sociale faktorer
Det moderne samfund er præget af højt tempo og avanceret teknologi. Det kan være en medvirkende faktor til det stigende antal ADHD-diagnoser. Sociale medier, mobiltelefoner og mange samtidige informationskilder kan forværre opmærksomhedsproblemer. Det gælder især for personer, som i forvejen er sårbare over for ADHD.
Det er i stigende grad anerkendt, at både miljømæssige og genetiske faktorer kan have betydning for ADHD. Det kan for eksempel være brug af stoffer under graviditeten, utilstrækkelig ernæring eller belastende oplevelser i barndommen.
Adgang til sundhedspleje og bedre diagnostiske teknikker
Forbedringer i diagnostiske værktøjer og lettere adgang til medicinsk behandling har også bidraget til en stigning i ADHD-diagnoser. Adgangen til psykisk sundhedspleje er god i det densk sundhedssystem. Det kan være en forklaring på, at Denmark har en højere diagnosticeringsrate end lande med færre ressourcer. Mangel på ressourcer kan ofte føre til fejldiagnosticering eller manglende diagnosticering af en tilstand.
Mindsket stigma inden for mental sundhed
ADHD er meget mindre stigmatiseret end det altid har været i mange lande. Specialister føler sig mindre usikre på diagnosen. Mennesker, der får det, oplever mindre stigmatisering.
Årsager til ADHD
De præcise årsager til ADHD er ukendte. Forskere har dog fundet mange årsager, der kan bidrage til tilstanden. Det omfatter genetik, miljømæssige faktorer og lave dopaminniveauer i hjernen.
Arv og genetiske faktorer
Blandt årsagerne til ADHD er genetik og arv. Undersøgelser viser, at ADHD kan være arveligt. Hvis en eller begge forældre har ADHD, er barnet mere tilbøjelig til at få lidelsen. En højere risiko for ADHD er forbundet med mange forskellige genvariationer.
Indvirkningen på miljøet
ADHD er mere tilbøjelig til at udvikle sig, hvis der opstår komplikationer under graviditet og fødsel. Forskning har vist, at børn, der er født for tidligt, har en øget risiko for at udvikle tegn på ADHD sammenlignet med børn, der er født til tiden. Under graviditeten er alkohol– eller stofmisbrug også forbundet med en forhøjet risiko for ADHD.
Neurologiske faktorer og hjernekemi
Børn med ADHD ser ud til at have nedsat aktivitet i de hjerneområder, som er ansvarlige for planlægning, opmærksomhed og motorisk kontrol. Det tyder også på, at både børn og voksne med ADHD har lavere niveauer af dopamin i hjernen. Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i mange funktioner i hjernen.
Dopamin er blandt andet med til at formidle signaler mellem bestemte områder i hjernen. Det påvirker energiniveau, regulerer opmærksomhed og hjælper med at styre handlinger. Disse kemiske systemer kan fungere anderledes ved ADHD. Hos nogle personer med ADHD produceres dopamin i lavere mængder.
Samtidig forekommende situationer
Samtidig forekommende lidelser som angst eller depression er almindelige hos personer med ADHD. Disse tilstande hænger ofte sammen med ADHD-symptomerne. De kan udvikle sig som en reaktion på de udfordringer, der følger med at leve med ADHD.
Behandlingsstrategier for ADHD
Behandling af ADHD-symptomer omfatter medicin og psykoedukation. Man kan lære mestringsmekanismer ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi KAT og andre terapimetoder.
Det kan styrke psykologiske færdigheder og hjælpe med at regulere impulsivitet. Brugen af stimulanser i behandlingen af ADHD er stigende i Denmark.
En balance mellem terapi og ændringer i livsstil er vigtig i nutidens behandlingstilgange. Udvikling af faste rutiner, brug af strategier til organisering, anvendelse af påmindelser og tilpasninger i arbejds- eller skolemiljøet kan alle bidrage til øget trivsel hos personer med ADHD.
Bed om støtte
Det kan påvirke alle, uanset alder, køn eller baggrund. ADHD påvirker hjernens kemi og kan gøre, at man føler sig overvældet og har svært ved at koncentrere sig. Hyperaktiv ADHD kan føre til udfordrende situationer i hverdagen.
ADHD er en lidelse, som kan håndteres. Hvis du kæmper med ADHD, kan vi hjælpe dig. psykiater.dk tilbyder en række forskellige psykiske sundhedsydelser og ressourcer. Vi tilbyder både individuel og gruppeterapi. Vi er tilgængelige for at lytte, hjælpe og samarbejde med dig. Book en aftale og tag et skridt mod mental sundhed.
Vigtige punkter
- I de senere år er andelen af personer med en ADHD-diagnose steget.
- Det bliver mere almindeligt hos drenge i alle aldre. Det skyldes, at drenge med ADHD har vist en stor grad af hyperaktivitet.
- Antallet af piger, der får diagnosen ADHD mellem 12 og 24 år, er steget i de senere år.
- Øget bevidsthed er en af primærårsagerne til en stor stigning i ADHD-diagnoser.
- Det bliver mere og mere accepteret. Miljømæssige og genetiske faktorer kan have indflydelse på ADHD.
- Samtidig forekommende lidelser som angst eller depression er almindelige hos personer med ADHD.
- Det er muligt at håndtere ADHD. Hvis dine symptomer er alvorlige, bør du kontakte en læge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket køn har en højere sandsynlighed for at have ADHD?
Når det kommer til ADHD, er drenge to til tre gange mere tilbøjelige end piger.
Hvad er ADHD?
ADHD er en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Betegnelsen for ADHD er ADHD. De modtager information på forskellige måder.
Hvordan kan psykoterapi gavne mennesker med ADHD?
De ulogiske tankeprocesser, der fører til maladaptiv adfærd, kan arbejdes med gennem psykoterapi. Det kan også understøttes af mindfulness. Hvis du oplever, at dine symptomer bliver værre, bør du kontakte en psykiater hos psykiater.dk med det samme.
