Bekymring eller angst?

Har du nogensinde følt dig bekymret, fordi du glemte at låse bilen eller lod strygejernet være tændt i timevis? Eller følt uro, fordi du ikke kunne blive færdig med dit arbejde til tiden? Har du nogensinde været nervøs for at miste dit job? Vi oplever alle bekymring indimellem. Angst og bekymring er helt normale følelser, men deres intensitet kan variere fra mild til kronisk.

På trods af at folk tror, ​​at disse to er ens, er angst og bekymring forskellige fra hinanden. Forskelle skyldes primært deres indflydelse på ens mentale og fysiske velvære. Desuden er den væsentlige forskel, at bekymring er kortvarig og går af sig selv. I modsætning til dette er angst en mental tilstand, der også påvirker din krop og mentale sundhed.

Denne artikel har til formål at forklare forskellene mellem angst og bekymring. Desuden vil du lære de praktiske måder at kende, der hjælper dig med at håndtere din bekymring og angst.

Bekymring vs. Angst

Varighed

En af de væsentlige forskelle mellem angst og bekymring er varigheden. Almindelig bekymring er midlertidig, mens angst kan vare i uger eller endda måneder. Bekymring bliver ofte mindre med tiden, men angst har en tendens til at blive værre, jo længere den står på.

Forskellen i varighed kan også mærkes i den måde, du føler dig på. Når du er bekymret, føler du dig måske anspændt i starten, men når din opmærksomhed skifter, forsvinder bekymringen igen. Ved angst er der derimod konstant og overdreven bekymring, og du har svært ved at flytte dit fokus væk fra det.

Årsag og virkning

Bekymring har som regel en logisk grund. Når du bekymrer dig, handler det om noget, der faktisk kan ske. For eksempel kan du være bekymret for en kommende eksamen. Du har forberedt dig, men du tænker stadig på, om du klarer dig godt eller ej. Denne form for bekymring kan være gavnlig, fordi den motiverer dig til at handle og være forberedt.

I modsætning hertil giver angst ingen mening. Det får individer til at have ulogisk og overdreven frygt. Personer med angst tror ofte, at noget forfærdeligt vil ske, selvom der ikke er nogen beviser for det. På grund af det faktum, at angst ikke er baseret på fakta, har de syge ofte svært ved at håndtere angstsymptomerne. For at klare det har de en tendens til at undgå den angstudløsende situation. For eksempel nægter de at gå til sociale sammenkomster eller køre i lift.

Intensitet

Bekymring kan ofte knyttes direkte til den situation, man står i. Når man bekymrer sig, er man typisk fokuseret på ét bestemt problem. Det er normalt, at tankerne føles intense, mens man tænker på det.

Angst derimod får en til at fokusere på negative resultater, selv når der næsten ingen risiko er. Det kan føre til undgåelsesadfærd, hvor man holder sig væk fra situationer, der i virkeligheden ikke er farlige. Angst er mere alvorlig og skaber en uforholdsmæssig frygt.

Indvirkning på livet

Bekymring kan give både fysiske og mentale spændinger. Du kan mærke, at det er sværere at trække vejret, eller at du får svedige håndflader og hjertebanken. Disse symptomer er dog midlertidige og forsvinder af sig selv. Bekymring påvirker som regel ikke evnen til at klare daglige opgaver.

Angst har derimod en større indvirkning på det psykiske helbred. Personer med angst kan opleve panikanfald eller svimmelhed. De kan føle sig utilpasse i sociale situationer og holder sig ofte væk fra aktiviteter, de tidligere har nydt, af frygt for at blive dømt.

Intervention

Bekymring er en naturlig del af livet og kræver normalt ikke behandling. Overdreven bekymring kan dog skabe stress, fordi man bruger for meget tid på at tænke på ting, man ikke kan kontrollere. Det påvirker dog sjældent ens evne til at fungere i hverdagen.

Angst derimod er en psykisk lidelse, som kræver professionel hjælp. Hvis du oplever angst, bør du søge professionel støtte. En fagperson kan lave undersøgelser for at udelukke andre sygdomme. Der findes også flere terapiformer, som er effektive til behandling af angstlidelser.

Tips til at håndtere angst og bekymring 

1. Planlæg en bekymringsperiode for dig selv. Det skal være på samme tid dagligt, dvs. fra 18:00 til 18:30. Det burde være til tider, at angstfølelser ikke tager overhånd om natten. I løbet af din planlagte tid, tillad dig selv at bekymre dig om alt, hvad der er i dit sind. Den resterende dag skal dog være fritid.
2. Noter dine bekymringer. Hvis der dukker nogle ængstelige tanker op i dit sind gennem hele dja, skriv det ned og fortsæt derefter din dag. Husk, at du får tid til at tænke over det senere. Derfor behøver du ikke tænke over det nu.
3. Udfordr dine ængstelige tanker ved at stille spørgsmål til dig selv. Sådanne spørgsmål involverer: Er denne tanke gavnlig? Er der nogen beviser for gyldigheden af ​​denne tanke? Er der en anden praktisk måde at se situationen på?
4. Deltag i enhver fysisk aktivitet. Motion er en naturlig behandling for angst, da det frigiver endorfiner. Endorfiner er hjernekemikalier, der reducerer stress og øger energien. Desuden forbedrer det også en persons velvære. Ved at fokusere på de fornemmelser, du føler, mens du bevæger dig, kan du bryde strømmen af ​​ængstelige tanker, der kører i dit sind.
5. Øv muskelafspændingsøvelser. Dette vil hjælpe med at afbryde kæden af ​​bekymrende tanker, når dit fokus skifter mod din krop fra sindet. Ved at spænde og afspænde kroppens muskler én efter én, kan man frigøre spændinger fra kroppen. Dit sind vil også slappe af, når kroppen slapper af.
6. Ikke at dele dine bekymringer med andre gør dem mere overvældende. At udtrykke dine bekymringer hjælper dig med at forstå dine følelser og giver dig mulighed for at se det større billede. I tilfælde af urimelig frygt giver verbalisering dig mulighed for at afsløre dem som unødvendige tanker. Hvis du har ægte bekymring, kan deling med andre hjælpe dig med at få de løsninger, som du ikke selv kan tænke på.
7. Bekymring er ofte relateret til fremtiden, hvor du tænker på de begivenheder, der kan ske i fremtiden. Det kan også være forbundet med tidligere begivenheder, hvor du gentænker, hvad du har lavet.
8. Mindfulness er den praksis, der bringer dit fokus til nutiden i stedet for fortiden og fremtiden. Det involverer at reflektere over dine problemer og derefter give dem lov til at give slip. Mindfulness genkender problemet i tanker og hjælper dig med at forbinde dig med følelser.

Nøgle takeaways 

• Angst og bekymring er almindeligt blandt individer. Men folk forveksler ofte disse to forhold. Bekymring og angst er ulige fra hinanden.
• Der er flere forskelle mellem angst og bekymring. Angst varer i uger og endda måneder, mens bekymring er kortvarig.
• Angst har brug for behandling og er så intens. Mens bekymringen går af sig selv og kræver ingen behandling.
• Bekymring påvirker ikke ens funktion. Angst har dog en negativ indvirkning på ens mentale og fysiske velbefindende.
• Du kan håndtere din angst og bekymring på forskellige måder. Du kan dele dine følelser med en, du stoler på. Desuden kan du træne mindfulness og planlægge din bekymringstid.

Afsluttende tanker

Bekymring og angst er to sider af samme mønt. Begge udspringer af frygt, men viser sig på forskellige måder. Den væsentligste forskel er, at bekymring kan være nyttig til at løse problemer, mens angst er en psykisk sygdom, der kræver professionel hjælp.

Hvis du oplever almindelig bekymring, er der som regel ingen grund til bekymring. Men hvis den begynder at påvirke din hverdag, bør du søge hjælp. Vedvarende bekymring kan udvikle sig til angst, og derfor er det vigtigt at få professionel vejledning. Book din tid på psykiater.dk og få professionel støtte til mental sundhed.

Ofte stillede spørgsmål

Kan bekymring forvandles til angst?

Ja, konstant bekymring kan blive til angst. Vedvarende og overdreven bekymring er også et symptom på angstlidelse. Angst forringer dagligdagens funktion og har en negativ effekt på mentalt velvære.

Hvordan kan jeg stoppe med at bekymre mig?

Du kan mindske bekymringer ved at planlægge en fast tid på dagen til at tænke over dem. I den tid kan du skrive dine følelser ned i en journal. Du kan også udfordre dine bekymrende tanker ved at stille spørgsmål til dem. Derudover kan det hjælpe at dele dine følelser med en, du stoler på.

Trænger angst til behandling?

Angst er en psykisk lidelse, og den har brug for ordentlig behandling. Forskellige terapier er tilgængelige til behandling af angst blandt individer. Du kan også bestille tid hos vores psykiater og få hjælp til mental sundhed.

Hvornår bliver det vigtigt at tage professionel hjælp?

Når dine følelser af angst eller bekymring bliver intense, begynder de at påvirke dit mentale og fysiske helbred. I dette øjeblik er det vigtigt at tage professionel hjælp.

Hvor mange typer angst findes der?

Der er flere typer af angstlidelser, hvor angst er knyttet til en bestemt genstand eller situation. For eksempel ved social angst er der angst relateret til det sociale samvær. Desuden bliver børn i separationsangst angste, når de bliver adskilt fra deres omsorgsgiver.