Indledning
Nogle mennesker bruger meget tid på dagdrømme. Deres tanker kan gå til historier og scener. Dette kaldes maladaptiv dagdrømning. Det er mere end en dagdrøm. Det kan tage timer. Det kan gøre det svært at fokusere i klassen eller på arbejdet. Nogle gange skjuler det, hvad der virkelig foregår. Derfor lærer mange mennesker ikke, at de har ADHD, før meget senere i livet. Denne artikel vil forklare, hvordan maladaptiv dagdrømning kan maskere ADHD Vi deler enkle trin til at få hjælp. Alle ord er lette. Alle idéer er klare. Lad os begynde.
Maladaptiv dagdrømmeri er, når dagdrømmene bliver for store. En person kan forestille sig et eventyr eller en ven i en historie. Disse dagdrømme kan vare i timevis. De kan føles virkelige og spændende. Men de kan også komme i vejen for at være opmærksom i timerne, lave pligter eller tale med rigtige mennesker. Dagdrømmeri kan føles godt i starten, men når det bliver svært at stoppe, kan det skabe problemer i dagligdagen.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er mere end at være glemsom eller rastløs. Mennesker med ADHD føler ofte, at de har brug for at bevæge sig hurtigt. De kan haste igennem opgaver og miste tidsfornemmelsen. De kan dagdrømme, når de har brug for at fokusere. Nogle kan være urolige eller tale hurtigt, mens andre kan være stille, men have svært ved at tænke i en linje. ADHD kan gøre det svært at blive i klassen, afslutte en opgave eller forblive rolig.
Hvordan dagdrømmeri maskerer ADHD
Nogle gange skjuler dagdrømme tegn på ADHD. Når et barn dagdrømmer i klassen, kan lærerne sige, at de bare er drømmende eller stille. De ved måske ikke, at det skyldes ADHD. En person kan lære måder at skjule sine dagdrømme på. De kan studere hårdt om natten før en prøve eller være oppe sent for at indhente pligter. Disse måder kan skjule ADHD så godt, at ingen bemærker det før voksenalderen. Så kan dagdrømmene føles normale, men livet føles stadig hårdt.
Tegn at holde øje med
Her er enkle tegn på, at dagdrømning kan skjule ADHD:
- Du tilbringer timevis i en dagdrøm, når du skal studere eller arbejde.
- Du glemmer, hvad du hører i klassen eller til et møde.
- Du føler dig rastløs, selv når du sidder stille.
- Du mister tid og har svært ved at afslutte opgaver.
- Du prøver hårdt på at overholde deadlines, men føler dig stadig forsinket.
Hvis du ser mange tegn, er det værd at spørge en læge eller rådgiver.
Hvorfor diagnosen kommer sent
Mange mennesker lærer, at de har ADHD kun i voksenalderen. Dette kan ske, fordi deres dagdrømmeri skjuler tegn. Familie og lærere syntes måske, at de var stille eller anderledes. De klarede sig godt i nogle ting, men indeni følte de, at de ikke kunne følge med. Efter lange lektieaftener eller ekstra jobs brændte de ud. Til sidst bad de om hjælp, og så lærte de om ADHD.
Dagdrømmeri føles trygt
Mange siger, at det føles godt at dagdrømme. Det føles som en pause fra verden. Du kan være en helt. Du kan flyve, synge eller vinde en præmie. I dit sind er du tryg og stærk. Når livet føles hårdt eller kedeligt, føles dagdrømme varme og lyse. Derfor ser mange ikke et problem i starten. De siger: “Det hjælper mig med at føle mig rolig.”
Men dagdrømme, der tager for lang tid eller kommer for ofte, kan begynde at gøre ondt. De kan stjæle tid. De kan holde dig væk fra venner. De kan forhindre dig i at gøre det, du ønsker i det virkelige liv. Du kan gå glip af chancer for at vokse og lære. Verden i dit hoved føles måske bedre end verden omkring dig, men den holder dig også fastlåst.
Problemer i skolen eller på arbejdet
Maladaptiv dagdrømning kan forårsage problemer i klassen. Du stirrer måske på væggen uden at høre læreren. Du misser måske lektier eller skynder dig igennem en prøve. Andre siger måske: “Du prøver ikke hårdt” eller “Du er doven.” Men det handler ikke om anstrengelse. Din hjerne vil flygte. Den vil have en historie.
På arbejdet kan du gå glip af en opgave. Du kan komme for sent eller glemme, hvad nogen sagde. Det kan tage længere tid at afslutte dit job. Du kan blive ked af det på dig selv. Du kan sige: “Hvorfor kan jeg ikke holde fokus ligesom andre?” Dette fører til stress. Og stress gør dagdrømme mere fristende. Det bliver en løkke. Men der er håb. Med de rigtige værktøjer kan du bryde løkken.
Følelser af skam og skyld
Når folk har svært ved at fokusere, bebrejder de ofte sig selv. De føler skyld og skam. De tænker: “Jeg burde kunne gøre det her. Hvorfor kan jeg ikke?” Skammen vokser, når andre ikke forstår.
De siger måske: “Vær bare opmærksom.” Men hvis du har ADHD eeller kæmper med maladaptiv dagdrømning, er det ikke så nemt. Din hjerne fungerer på en anden måde, og det er okay. Du er ikke doven. Du er ikke i stykker. Du har bare brug for omsorg, små skridt og støtte. Med det kan du udrette store ting.
Triggernes rolle
En trigger er noget, der starter en dagdrøm. Det kan være en lyd, en sang eller et sted. Nogle mennesker begynder at dagdrømme, når de keder sig. Andre dagdrømmer, når de føler sig bange eller triste.
Hvis en lærer for eksempel hæver stemmen, kan en elev falde i tanker. Hvis en person føler sig alene, kan de starte en historie i hovedet, hvor de føler sig elsket og set. At kende dine triggere kan hjælpe dig med at fange dig selv. Når du ved, hvad der starter drømmen, kan du lave en plan.
At lave en plan
Du behøver ikke at stoppe alle dagdrømme. Men du kan skabe plads til både det virkelige liv og drømmelivet. En god plan er enkel og klar. Du kan sige:
- “Jeg vil dagdrømme i ti minutter, når jeg er færdig med mit arbejde.”
- “Jeg vil skrive mine historier i en dagbog.”
- “Jeg vil bemærke, når jeg glider hen og stille og roligt vender tilbage.”
Disse små trin hjælper dig med at føle, at du har kontrol over dine tanker. De hjælper dig med at bevare dine drømme som en kilde til underholdning og ikke en flugt til livet.
Få støtte fra andre
Du er ikke alene. Tal med en person, du kan stole på. Det kan være en forælder, en ven eller en hjælper i skolen. Kommentarer som: “Jeg tror, jeg er en dagdrømmer. Det er en hindring for tingene.”
Hvis du føler dig bange eller usikker, er det okay. Det er modigt at sige fra. Det er muligt at have en hjælper, der kan lytte. De kan fortælle personen: Du er ikke ensom. Så lad os finde de rigtige skridt.” Visse hjælpende venner vil anbefale en rådgiver eller psykologisk assistent. Det er en god opfølgning.
Hjælp til børn eller teenagere
Vær opmærksom som forælder eller lærer. Et barn, der konstant virker fortabt, kan have vanskeligheder. Der er ofte mere i det, når de ikke kan fuldføre opgaver, virker stille eller hurtigt bliver vrede.
Du skal spørge stille og med oprigtig bekymring, for eksempel: “Du kan fortælle mig, at du nogle gange er et andet sted. Vil du gerne tale om det?” Få barnet til at føle, at det er okay at dele. Døm ikke. Forhaste dig ikke. Bare lyt, og fortæl dem derefter, hvordan du kan hjælpe.
Enkle værktøjer at prøve
Følgende er nogle af de hjælpemidler, der kan anvendes til at forebygge maladaptiv dagdrømning og ADHD:
- Fem-åndedrætspausen– Når du tester dig selv og distraherer og mister overblikket over dine tanker, så hold en pause og tag fem dybe vejrtrækninger.
- Jordforbindelseslisten– Sig fem ting du ser, fire ting du rører ved, tre ting du hører, to ting du lugter, en ting du smager.
- Brug en timer– Indstil en timer til korte opgaver. Arbejd i 10 minutter, og hvil derefter.
- Skriv eller tegn– Forvandl dagdrømme til kunst. Tegn det, du så. Skriv en lille historie.
- Bevægelsepauser– Gå en kort gåtur. Stræk armene. Bevæg din krop for at vække din hjerne.
Disse værktøjer er enkle. Du behøver ikke fancy apps eller store bøger. Prøv bare en eller to om dagen. Med tiden vil de hjælpe dig med at føle dig mere stabil og i kontrol.
En ny måde at se dig selv på
Du har måske tænkt: “Jeg er bare doven,” eller “Jeg kan ikke fokusere som andre.” Men nu ved du, at din hjerne fungerer på en anden måde. Du dagdrømmer dybt. Du har måske også ADHD Det er ikke dårligt. Det betyder bare, at du har brug for værktøjer og tid til at lære, hvordan din hjerne fungerer.
Du er ikke svag. Du er ikke i stykker. Du er klog og kreativ. Du kan stadig nå dine mål. Med støtte kan du finde balancen mellem drømmeverdenen og det virkelige liv. Du kan opbygge nye vaner. Du kan være stolt af, hvor langt du er kommet. Du kan også hjælpe andre ved at dele din historie.
Skridt at tage
Du kan følge nogle enkle trin for at finde hjælp:
- Skriv dine dagdrømmetider ned.
Læg mærke til hvornår og hvor længe du dagdrømmer. Læg mærke til hvad der får dig til at begynde at dagdrømme. - Kig efter tegn på ADHD.
Se om du ofte glemmer opgaver eller føler dig rastløs. Kig efter problemer med at afslutte arbejdet eller tale hurtigt. - Tal med nogen.
Del det, du bemærker, med en ven, forælder eller lærer. De har måske også set det. - Se en professionel.
En læge eller rådgiver kan undersøge for ADHD. De kan stille dig spørgsmål eller give dig en test. - Prøv simple værktøjer.
Brug en timer til at holde fokus. Opdel arbejdet i små trin. Tag korte pauser mellem trinene. - Lær mestringsstrategier.
Prøv fem-åndedrætspausen, når du mærker dine tanker drive afsted. Lav jordforbindelseslisten for at forblive til stede.
Livet efter diagnosen
Når ADHD opdages, kan tingene blive bedre. Du lærer, hvorfor det var svært. Du lærer strategier, der hjælper. Du lærer, at dagdrømmeri er en del af dit sind, men at du kan styre det. Du føler dig mindre skamfuld og mere fri. Du føler dig stærk og klar.
Vigtige punkter (nøglekonklusioner)
- Maladaptiv dagdrømning kan skjule ADHD-tegn.
- Mange får først diagnosen som voksne.
- Skriv dagdrømmemønstre og ADHD-tegn ned.
- Bed om hjælp fra en person, du stoler på.
- En læge eller rådgiver kan vejlede dig.
- Små værktøjer og trin kan gøre hverdagen lettere.
Opfordring til handling
- Prøv fem-åndedrætspausen næste gang du får øje på en stor dagdrøm.
- Skriv én gang ned, du følte dig rastløs i dag.
- Del én bekymring om fokus med en ven eller coach.
- Begynd at bruge en simpel timer til arbejde eller studier.
- Tal med en rådgiver, hvis dagdrømmeri eller ADHD-tegn føles tunge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er maladaptiv dagdrømning?
Det er dagdrømning, der varer for længe. Nogle mennesker føler sig fortabte i disse dagdrømme. Det kan forsinke opgaver.
Kan dagdrømmeri skjule ADHD?
Ja. Du eller andre tror måske, at du bare drømmer. Men ADHD kan være årsagen.
Hvorfor lærer mange voksne sent?
Tegnene er skjulte. De lærer måder at håndtere det på i starten. Først senere indser de, hvorfor det var svært.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for hjælp?
Hvis du dagdrømmer, når du har brug for at fokusere, glemmer ting, føler dig rastløs eller ikke kan afslutte opgaver, kan du bede om hjælp. Kontakt os nu på psykiater.dk for flere detaljer.
Hvilke skridt kan hjælpe nu?
Skriv dine dagdrømme ned. Brug timere. Tal med nogen. Prøv fem-åndedrætspausen. Spørg derefter en professionel.