Håndtering af ADHD stigma

Mennesker, der lider af ADHD i Danmark, kæmper normalt med stigmatisering. De vanskeligheder, som mennesker med ADHD oplever, kaster lys over de udbredte stigmatiseringer og tilvejebringer effektive mestringsmekanismer til at overvinde sociale stereotyper. Andres historier og erfaringer er også med til at bekæmpe og motivere personen med ADHD.

Afhjælpning af misforståelser

Myter og misforståelser om ADHD

Vi ved nu meget mere om ADHD, end vi gjorde for nogle år siden, takket være de mange undersøgelser og forskningsprojekter om emnet. Der er dog stadig urbane legender og falske overbevisninger.

• Myte: At have gode karakterer betyder ikke at have ADHD.
• Fakta: Du kan antage, at en person med ADHD ikke prøver hårdt nok eller er for flittig, når de klarer sig godt på en test eller har en succesfuld karriere, men de kæmper for at finde deres nøgler, skolearbejde eller penge.
• Myte: Piger er ikke så påvirket af ADHD, som drenge er.
• Fakta: For årtier siden troede fagfolk, at drenge var de eneste med ADHD. Men lige nu ved vi, at det er falsk. Uden tvivl lider en sammenlignelig procentdel af piger og kvinder af ADHD. Alligevel har drenge stadig højere henvisningsrater til screening og diagnosticering af ADHD. For eksempel viste en omfattende 2018-undersøgelse udført af Trusted Source, at 5,6 % af pigerne og 12,9 % af drengene fik en ADHD-diagnose.
• Myte: ADHD rammer kun hvide børn og voksne.
• Fakta: Mennesker med ADHD findes i alle racer og etniske baggrunde. Desværre viser undersøgelser, at sorte og spansktalende børn med ADHD modtager utilstrækkelige diagnoser og behandlinger. Research fandt sammenlignelige racemæssige og etniske forskelle i diagnose og behandling, som blev offentliggjort i JAMA Network Open-publikationen. Sammenlignet med deres hvide kolleger havde børn, der identificerede sig som asiatiske, sorte eller latinamerikanske, en lavere sandsynlighed for at blive diagnosticeret med ADHD ud af 238.011 børn.
• Myte: Folk med ADHD skal bare prøve hårdere.
• Fakta: At fortælle folk med ADHD, at de skal prøve hårdere for at fokusere, sidde stille, være mere organiserede eller overvinde et andet symptom, er som at fortælle nogen med dårligt syn, at de skal se bedre. Det er selvfølgelig ikke muligt. Mennesker med dårligt syn har brug for støtte fra briller eller kontaktlinser (eller operation). På samme måde har mennesker med ADHD også brug for støtte.

Fortaler for ADHD-bevidsthed

Vi har en chance for at uddanne os selv, tilbyde hjælp og tale på vegne af voksne og familier, der er ramt af ADHD. Onlineplatformen Psykiater.dk har professionelle psykiatere. Vi støtter hvert medlem af ADHD-samfundet i at komme videre og trives i deres liv ved at øge viden og forståelse.

Ved at bidrage til bevidstheden om ADHD kan du:

• Reducere stigmatisering: Mennesker med ADHD står ofte over for uretfærdige antagelser og fordomme. Bevidstgørelse kan hjælpe med at udrydde stigmatisering og fremme medfølelse og forståelse.
• Fremme tidlig indsats: Passende behandlingsprogrammer og hurtige diagnoser er afgørende for mennesker med ADHD. Bevidstgørelse kan resultere i tidlig identifikation og støtte til børn, hvilket vil hjælpe dem til at få succes i livet.
• Hjælpe familier: Familier ramt af ADHD har ofte brug for vejledning og hjælp. Oplysningskampagner kan oplyse folk om ADHD og dens behandlingsmuligheder, samtidig med at de hjælper med at forbinde familier med lokale støttesystemer og ressourcer.

Personlige historier og oplevelser

John Hazelwoods historie

John blev diagnosticeret med ADHD ikke længe efter, at han blev færdig med college. Han kæmpede med testangst og modtog behandling. Den ene ting, der virkelig hjalp ham med at fokusere og bevare det, han læste, var musik. Han blev derefter interesseret i ADHD-medicin og diskuterede det med sin læge, som foreslog en evaluering.
Medstifter af Men’s ADHD Support Group, en organisation, der hjælper mænd med ADHD med at finde accept og kammeratskab, er John, en maskiningeniør i Oslo. John diskuterer mange emner, herunder musik. Han ønskede at overvinde stigmatiseringen forbundet med psykiske problemer og ADHD i det samfund.

Johnathans historie

ADHD forsvinder ikke. Dr. Johnathan, der har specialiseret sig i handicapfilosofien, fik den besked højt og tydeligt, da han ramte en mur i skolen. Johnathan var blevet diagnosticeret med ADHD i folkeskolen. Som barn havde han en kompleks rejse med ADHD-medicin og lærere, der ikke forstod hans adfærd, eller hvordan de kunne støtte ham.
Som ung voksen troede Johnathan, at han måske var “kommet over ADHD”, men så ramte han den mur. Derefter blev han revurderet for ADHD.

Konklusion

Det kræver en kultur af viden og empati at bekæmpe stigmatiseringen forbundet med ADHD. Ved at aflive myter og fremhæve de positive egenskaber hos mennesker med ADHD kan vi være med til at skabe et mere imødekommende og rummeligt samfund. For at fjerne stigmatisering og skabe en atmosfære, hvor mennesker med ADHD kan blomstre, er uddannelse og bevidsthed afgørende.

Stigma betydning er den negative opfattelse eller sociale mærkning, der pålægges en person eller gruppe på grund af en bestemt egenskab, såsom at have ADHD. Stigma betydning handler om de stereotype opfattelser, som kan føre til uretfærdig behandling og social udstødelse. Ved at fremme forståelse og nedbryde disse stereotyper kan vi mindske stigmatisering og støtte mennesker med ADHD i at leve et mere balanceret liv.