Indledning

Migræne er mere end en stærk hovedpine. De kan få lys til at gøre ondt og lyde til at føles for høje. De kan fordreje din verden og sinke din hjerne. Psykiske lidelser når ind i sind og hjerte. De kan medføre dyb tristhed, konstant bekymring eller pludselige humørsvingninger. Mange mennesker med migræne oplever også psykiske udfordringer.

Migrænesmerter kan føles tunge, og bekymringer om en psykisk lidelse kan lægge ekstra pres på hovedet. Når begge dele optræder samtidigt, kan livet føles dobbelt så svært. I denne guide bruger vi enkle ord til at forklare, hvordan migræne og psykiske lidelser hænger sammen. Vi deler også konkrete idéer, der kan hjælpe dig med at håndtere symptomer og fremme heling. Dette er en vigtig del af Forståelse af migræne og psykiske lidelser.

Hvad er migræne?

Migræne er en særlig form for hovedpine, der føles mere intens end almindelig smerte. Smerten pulserer ofte i den ene side af hovedet og kan føles som et trommeslag. Lys kan irritere øjnene, og lyd kan føles som en hammer. Nogle mennesker bliver kvalme og har brug for at ligge i et mørkt, stille rum. Andre oplever mærkelige lysglimt eller former, kaldet aura.

Hos nogle kommer auraen før smerten, hos andre efter. Migræne kan vare i timer eller dage og kan vende tilbage igen og igen. Når det sker ofte, kaldes det kroniske migræner. Migræne kan føre til, at man går glip af skole eller arbejde, og selv enkle opgaver kan blive svære under et anfald. Migræne er ofte arvelig.

Hvad er psykiske lidelser?

Psykisk lidelse involverer en tilstand i sindet, hvor det føles ude af balance i meget længere tid. Det er ikke en dårlig dag eller en trist time. Det varer i uger, måneder eller år. Nogle af de almindelige psykiske lidelser er depression og angst. Depression er ledsaget af tristhed, som man ikke kan slippe af med. Du mister måske interessen for ting, du elskede før.

Du kan også føle dig træt over det hele, selv efter hvile. Du kan have svært ved at sove eller endda sove for meget. Du spiser måske mindre, eller du spiser måske mere i form af snacks. Angst forårsager spænding og irritation. Du kan bekymre dig om små ting eller store ting. Dit hjerte kan hamre, hvilket kan føles som om dine håndflader bliver svedige. Du kan gentage frygt i dit sind som en ødelagt grammofonplade.

Hvordan de interagerer

Migræne og psykiske lidelser forekommer ofte samtidig. Hos mange med kronisk migræne oplever man også depression eller angst. Cirka halvdelen af migrænepatienter har en affektiv lidelse eller en angstlidelse. Forholdet går begge veje. Migrænesmerter kan få dig til at føle dig overvældet og bekymret for fremtidige anfald eller for at gå glip af arbejde eller tid med dine nærmeste.

Denne frygt kan udvikle sig til angst, og over tid kan det blive en lidelse. Alvorlig tristhed eller bekymring over en psykisk tilstand kan samtidig forværre migrænesmerter. Når du føler dig trist eller angstfuld, producerer kroppen stresshormoner, som kan påvirke blodkarrene i hjernen og udløse migræne.

Hjernekemikalier spiller også en rolle. Serotonin er vigtigt for både humør og smertehåndtering. Ved migræne og depression kan serotoninsignalerne blive svækket, hvilket gør det sværere for hjernen at håndtere smerte. Forkerte udsving i serotoninniveauet kan desuden give humørsvingninger. Den samme blanding af signaler kan forstærke både smerte og nedtrykthed. Ved angst aktiveres andre kemikalier, der skaber spændinger, hvilket kan ændre, hvordan hjernen opfatter smerte.

En lille hovedpine kan udvikle sig til en fuld migræne.

Stress binder migræne og psykiske lidelser tæt sammen. En slem hovedpine kan få dig til at gå glip af en begivenhed, trække dig tilbage fra andre og føle dig alene. Opgaver kan blive udsat, hvilket skaber bekymring over at sakke bagud, og det øger stressniveauet. Mere stress øger risikoen for nye migræneanfald, og flere anfald giver endnu mere stress. Dette kan skabe en ond cirkel, som kan løbe løbsk, medmindre du lærer at bryde mønsteret.

Almindelige samtidig forekommende tilstande

Mange psykiske lidelser optræder sammen med migræne. Depression er en af de mest almindelige. Gentagne smerteanfald kan tynge hjertet, få dig til at miste livsglæden og få verden til at fremstå grå. Angst er også almindeligt. Frygten for det næste anfald kan gøre dig nervøs, gøre det svært at slappe af og få dig til at undgå planer for at mindske risikoen for et nyt anfald.

Bipolar lidelse kan også påvirke migræne. Den høje energi i en manisk fase kan føre til dårlig søvn og øget stress, hvilket kan udløse migræne. Den lave energi i en depressiv fase kan forværre smerterne. PTSD kan forstærke både smerte og frygt. Når kroppen er i konstant alarmberedskab, forbliver musklerne spændte, især i nakke og hoved, hvilket kan udløse migræne. Flashbacks og mareridt kan forringe søvnen, hvilket øger risikoen for både humørsvingninger og nye migræneanfald.

Advarselstegn at bemærke

Det kan være svært at se både migræne og en psykisk lidelse på én gang. Du kan fokusere på den ene og overse den anden. Vær opmærksom på mønstre. Læg mærke til, om stærk tristhed følger efter en migræne. Bemærk:

• hvis bekymringen stiger lige før et anfald.
• hvis manglende søvn medfører smerte.
• hvis smerter medfører dårlig søvn.
• hvis panik og smerte løber ind i hinanden.
• hvis nervøse nætter efterfølges af migrænedage.
• hvis mørke humørsvingninger følger smertedage.

Når du ser disse par, ved du, at de to kan være forbundet i dit liv.

Før en enkel dagbog. Skriv hver dag, om du havde migræne, hvor stærk den var, og hvor længe den varede. Notér også humør, energi og søvnkvalitet, blot med få ord. Over uger vil du kunne se et mønster mellem smerte og humør. Du vil lære, hvad der udløser hver af dem, og hvordan de påvirker hinanden. Dette mønster kan hjælpe dig med at finde måder at lindre symptomerne på. Denne proces er en del af Forståelse af migræne og psykiske lidelser.

Daglige mestringstips

Håndtering af både migræne og mental sundhed udfordringer kan føles overvældende. Du behøver ikke ændre alt på én gang. Små skridt kan skabe store forbedringer over tid. Start med en enkel rutine: stå op og gå i seng på samme tid hver dag og spis måltider på faste tidspunkter. En stabil rutine kan berolige både sind og krop.

Tal med nogen, du stoler på. Del din smerte og dine bekymringer. Du vil måske opleve, at de lytter og hjælper dig med at føle dig mindre alene. Hvis du føler dig for trist eller bekymret, kan du kontakte en rådgiver eller terapeut. De kan lære dig metoder til at håndtere tristhed og frygt og give værktøjer til at bryde cyklussen af smerte og stress.

Begræns dine udløsere ved at bemærke, hvilke fødevarer, lys, lyde eller lugte der trigger migræne hos dig, og undgå dem når det er muligt. Sæt små mål for stresshåndtering og opdel opgaver i overskuelige trin. I stedet for at “gøre rent i hele huset” kan du starte med at “tørre bordet af”. Fejr hver lille sejr. Små sejre løfter humøret og giver sindet bevis på, at du kan få succes.

Hvornår skal man søge hjælp

Du behøver ikke stå alene med migræne og psykiske lidelser. Hvis hovedpine eller nedtrykthed forhindrer dig i at leve dit liv, er det vigtigt at søge hjælp. Tal med din læge eller en psykiater. De kan undersøge dit helbred og tilbyde enkle værktøjer samt sikre måder at lindre smerte og forbedre humøret på.

En terapeut kan hjælpe dig med at håndtere stress, tristhed og bekymring. Du kan også blive medlem af en støttegruppe og møde andre, der oplever det samme. Her kan du dele tips og finde håb i andres erfaringer. Hvis du nogensinde føler, at du kan skade dig selv, skal du straks søge hjælp. Du er ikke alene, du betyder noget, og hjælpen er her.

Vigtige konklusioner

• Migræne er mere end hovedpine.
• De kan forvandle lys og lyde til smerte.
• Psykiske lidelser går dybt ind i humør og sind.
• Mange mennesker oplever begge dele på én gang.
• Smerte og bekymring kan nære hinanden i en løkke, og små skridt kan bryde løkken.
• En stabil rutine, blid bevægelse og simpel afslapning kan hjælpe.
• Et par minutters rolig vejrtrækning eller en kort gåtur kan forandre din dag.
• Før en simpel dagbog over smerte og humør, så vil du se mønstre.
• Du vil lære, hvad der udløser hver enkelt.
• Du kan tale med venner, familie eller sundhedspersonale.
• Du kan finde værktøjer og håb.

Du er ikke alene. Heling kan begynde med et lille skridt i dag.

Start en enkel dagbog nu og notér hver dag styrken af din hovedpine og dit humør. Del dine observationer med en betroet ven eller sundhedsperson. Prøv en fem minutters gåtur i morgen, og brug regelmæssige måltider og stabil søvn til at opbygge en rutine. Del store opgaver op i små mål og fejr hver lille sejr.

Kontakt os i dag ved at booke en tid på psykiater.dk Du fortjener hjælp og lindring.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan behandling af migræne også forbedre mit humør?

Ja. Lindring af smerter kan mindske stress og forbedre dit humør. Når du føler mindre smerte, kan dit sind slappe bedre af.

Hvorfor er stress og migræne så tæt forbundet?

Stress får din krop til at pumpe stresshormoner. Disse hormoner kan klemme blodkarrene i din hjerne. Dette pres kan udløse migræne.

Hvordan kan jeg finde mine migræneudløsere?

Før en simpel dagbog. Notér mad, lys, lugte og stress, du oplever hver dag. Med tiden vil der opstå mønstre.

Vil det at tale med en terapeut hjælpe på mine hovedpiner?

Ja. En terapeut kan lære dig måder at håndtere stress og bekymring på. Mindre stress kan give færre hovedpiner. Kontakt os nu på psykiater.dk for flere detaljer.