Indledning

Skolen er en stor del af vores liv. Vi tilbringer mange timer der hver dag. Vi lærer fakta og færdigheder, men også, hvem vi er. Vores venner og lærere former vores syn på verden. Hver prøve og hvert møde sætter et spor.

Gode dage får os til at føle os stærke, mens hårde dage kan få os til at føle os svage. Vores sind er fyldt med alle disse øjeblikke. Det holder fast i smil og smerte. I denne artikel ser vi på, hvordan skolelivet kan påvirke den mentale sundhed. Vi deler enkle trin til at føle sig tryg og rask. Lad os begynde.

Vi lærer at læse, skrive og regne i skolen. Vi lærer også at leve sammen med andre, at sige fra og at lytte. Vi står over for stress fra prøver og projekter. Vi står over for nye venner og nye regler. Alle disse ting kan ændre, hvordan vi har det indeni.

God mental sundhed hjælper os med at lære og vokse. Den hjælper os med at få venner og håndtere svære tider. Hvis vi føler os triste eller bange, kan det være svært at lære. Derfor er mental sundhed i skolen lige så vigtig som karakterer.

Tegn på problemer hos studerende

Lærere og forældre kan være opmærksomme på tegn på, at et barn har det svært. Et barn kan virke stille og alene. Et barn kan pludselig opføre sig utilpas eller græde ved små ting. Et barn kan miste interessen for lege, det elsker. Et barn kan have svært ved at sove eller spise for meget eller for lidt. En ændring i karakterer kan også være et tegn. Disse tegn viser, at et barns sind kFan føles tungt. Når vi ser disse tegn, kan vi række ud med omsorg Et venligt ord eller en blid besked kan hjælpe et barn med at åbne sig op.

At skabe et trygt klasseværelse

Et trygt rum er et sted, hvor alle følelser er velkomne. Lærerne kan starte timen med et roligt minut, hvor eleverne lukker øjnene og trækker vejret. De kan dele noget godt, der skete i går, eller deres bekymringer, hvis de har lyst. Regler, der lærer respekt og venlighed, hjælper også. Når klassekammerater lytter uden at dømme, vokser tilliden. Et trygt klasseværelse kan få eleverne til at føle, at de hører til. Tilhørsforhold får sindet til at slappe af og hjertet til at smile.

Undervisning i enkle mestringsstrategier

Eleverne kan lære små trin, der hjælper, når de føler sig kede af det. Disse trin kan undervises i korte lektioner. Et trin er “fem-åndedrætspausen”, hvor eleverne holder en pause og tæller fem langsomme vejrtrækninger, ind og ud. Det hjælper sindet med at sætte farten ned.

Et andet trin er “jordingslisten”. Nævn fem ting, du ser, fire ting, du rører ved, tre ting, du hører, to ting, du lugter, og én ting, du smager. Det bringer tankerne tilbage til nuet.

Et tredje trin er “hjælpenettet”. Eleverne tegner et net og skriver navne på personer eller værktøjer, der kan fange dem, når de falder, som en ven, en lærer eller et yndlingsspil. Simple værktøjer som disse kan hjælpe eleverne med at føle, at de har måder at håndtere tingene på.

Lærernes og personalets rolle

Lærere bruger meget tid med eleverne. De kan lære at genkende, hvornår et barn føler sig tynget af det. Personalet kan deltage i træning i mental førstehjælp. De kan lære at tale med omsorg. De kan lære, hvornår de skal henvise et barn til en rådgiver.

Involvering af forældre og omsorgspersoner

Forældre kender deres barn bedst. Skoler kan dele nyhedsbreve, der lærer forældre enkle tegn på problemer og simple trin til støtte. Skoler kan også afholde korte workshops, hvor forældre lærer fem-åndedrætspausen og jordingslisten. Når hjem og skole bruger de samme enkle trin, oplever børn et ensartet netværk af omsorg. Forældre kan holde øje med søvn, mad og skærmtid derhjemme. God søvn og sund kost hjælper med at holde sindet stærkt.

Peer Support og Venskabsklubber

Venner kan fange os, når vi falder. Skoler kan oprette makkerordninger, hvor ældre elever hjælper yngre. De kan danne frokostklubber for børn, der føler sig alene, eller starte kunst- og musikkredse, hvor elever deler melodier og tegninger. Når jævnaldrende støtter hinanden, føles hele skolen som én stor familie. Jævnaldrende støtte lærer eleverne venlighed og giver dem en tryg måde at dele på.

Opbygning af modstandsdygtighed hos studerende

Modstandsdygtighed er vores evne til at komme sig. Skoler kan hjælpe elever med at se små sejre. Lærere kan spørge: “Hvad lærte du af den fejl?” Eleverne kan føre en “sejrsdagbog”, hvor de hver dag skriver én god ting, de gjorde, eller én lektie, de lærte. Med tiden bliver dagbogen et kort over styrker. Den viser eleverne, hvor langt de er kommet, og hvor stærke de kan være.

Mindfulness og afslapning i skolen

Mindfulness er at være fuldt opmærksom på én ting ad gangen. Skoler kan tilføje et kort “mindful minut” før prøver, hvor eleverne lukker øjnene og fokuserer på en langsom indånding og udånding. De kan bemærke, hvordan maven bevæger sig, og hvilke lyde der er i rummet. Denne praksis beroliger sindet. Skoler kan også spille blød musik i bibliotekstimer eller billedkunsttimer. Et roligt sind lærer bedre.

Fysisk aktivitet og mental sundhed

Vores krop og sind arbejder sammen for at holde os raske. Skoler kan tilføje “hjernepauser” med fem minutters strækøvelser eller gåture rundt i klassen. Idrætstimerne kan starte med en sjov dans i stedet for en øvelse. Selv ti minutters bevægelse kan løfte humøret og give sindet næring. Når eleverne bevæger sig, føler de sig mere vågne og fokuserede.

Ernæring og hjernekraft

En sund mellemmltid nærer sindet. Skoler kan tilbyde frugt, nødder og fuldkornskiks. De kan lære eleverne at medbringe vandflasker og begrænse sodavand. I sundhedstimerne kan de tale om, hvordan mad kan få os til at føle os rolige eller rystede. Når eleverne spiser godt, kan de lære godt.

Digital balance og skærmtid

Skærme kan lære os meget, men for meget skærmtid kan trætte sindet. Skoler kan indstille “skærmpauser”, hvor eleverne lukker deres enheder og snakker ansigt til ansigt. De kan planlægge lektioner, der blander praktiske opgaver med skærmopgaver. En pause fra blåt lys kan give eleverne hvile i øjne og sind.

Kreativ kunst og følelsesmæssig udtryk

Kunst, musik, drama og skrivning lader eleverne dele, hvad de føler indeni. Skoler kan have kunstvægge, hvor eleverne hænger tegninger og digte op. De kan afholde musikdage, hvor eleverne deler sange, der opmuntrer dem eller beroliger dem. Kreativ kunst giver eleverne en sikker måde at lade deres følelser flyde ud og blive set på.

Rådgivningstjenester og teleterapi

Nogle elever har brug for ekstra hjælp. Skoler kan have vejledere på stedet, som eleverne kan komme forbi eller booke en stille samtale med. Skoler kan også tilbyde teleterapi på dage, hvor en vejleder ikke er til stede. En online chat kan være lige så sikker og privat. Når hjælpen er let at få fat i, føler eleverne, at de ikke er alene.

Klassetimer kan indeholde korte foredrag om berømte personer, der har stået over for svære tider og alligevel fundet succes. Eleverne kan lære, at selv helte og ledere havde dage, hvor de følte sig fortabte. Dette viser dem, at det er normalt at føle sig nedtrykt og ikke betyder, at de fejler. Når lærere integrerer mental sundhed i undervisningen sammen med historie, naturvidenskab og kunst, lærer eleverne at behandle sindet med samme omhu, som de giver deres krop.

Støtte fra lokalsamfundet og udefra

Vi kan afholde et fællesskabsmarked på en solrig eftermiddag. Boder står langs legepladsen, hver drevet af en forskellig lokal gruppe. Ved én bod taler en sygeplejerske om søvnvaner. Ved en anden viser en frivillig kunstredskaber til stresslindring. En sportsklub tilbyder hurtige lege, der løfter stemningen.

Eleverne går fra stand til stand, samler tips og prøver små aktiviteter. De får et kort over messen, der viser hjemmesider og telefonnumre til ekstra hjælp. Ved dagens slutning tager de ikke kun sjove minder med hjem, men også konkrete trin til at passe på deres sind.

Vigtige punkter (nøglekonklusioner)

• Mental sundhed er lige så vigtig som karakterer i skolen.
• Tidlige tegn på problemer kan opdages med omhu og årvågne øjne.
• Enkle mestringstrin som fem-åndedrætspausen og jordforbindelseslisten gør underværker.
• Trygge rum, støtte fra andre og venlige ord skaber et stærkt netværk.
• Søvn, mad, bevægelse og kunst giver næring til sindet.
• At tale åbent bryder stigma og giver håb.

Opfordring til handling

Prøv en fem-åndedrætspause i din klasse lige nu. Start en sejrsdagbog og skriv én god ting hver dag. Organiser en frokostklub med støtte fra andre elever i denne uge. Tilføj et mindfulness-minut før din næste prøve. Hvis du føler, at dit barn sidder for fast i stress og skolearbejde og har brug for hjælp, så psykiater.dk er her for at hjælpe.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er mental sundhed i skolen?

Det er, hvordan eleverne føler sig indeni, mens de lærer. Det handler ikke kun om karakterer. Det handler også om deres hjerte og sind.

Hvordan kan lærere hjælpe?

Lærere kan se, når en elev føler sig ked af det eller ked af det. De kan lære små trin for at hjælpe. De kan gøre klassen til et trygt og venligt sted.

Hvad hvis en elev har brug for mere hjælp?

Skoler kan yde hjælp gennem en rådgiver. Eleverne kan tale personligt eller bruge online chat. Det skal være nemt at få hjælp. Du kan også læse psykiater.dk for flere detaljer.

Hvordan kan forældre være med?

Forældre kan lære små trin som dybe vejrtrækninger og jordforbindelseslisten. De kan bruge disse derhjemme til at hjælpe deres barn med at føle sig tryg.

Hvorfor inkludere kunst og leg?

Kunst og leg hjælper børn med at vise deres følelser. Nogle følelser er svære at udtrykke med ord. At tegne eller bevæge sig hjælper sindet med at føle sig roligt.