HJEM
Søvnløshed og søvnproblemer
Ifølge Sundhedsstyrelsen og Den Nationale Sundhedsprofil 2021 har 49,2 % af befolkningen oplevet søvnproblemer, og 54,5 % af kvinderne samt 43,5 % af mændene har været ramt i de seneste to uger. Så mange som 1 ud af 3 danskere oplever søvnproblemer på ugentlig basis. Det gør søvnbesvær og søvnløshed til et af de mest udbredte sundhedsproblemer i Danmark og i store dele af verden.
Søvnforstyrrelser skyldes ofte en eller flere underliggende faktorer, som kan bidrage til udviklingen af søvnløshed. Disse faktorer kan medføre vanskeligheder med at falde i søvn, Stress og søvnløshed kan også være karakteriseret ved hyppige eller meget tidlige opvågninger, hvilket kan medføre nedsat funktionsevne.
Der findes en række forskellige søvnforstyrrelser, flere end det er muligt at nævne her. Af denne grund vil vi generelt fokusere på søvnløshedens årsager og søvnforstyrrelser, men vi vil her give et kort overblik over nogle af de mest almindelige:
Hvad er søvnløshed og søvnproblemer?
Søvnløshed er en udbredt søvnforstyrrelse, der forhindrer dig i at falde i søvn, får dig til at vågne for tidligt eller til at vågne flere gange i løbet af natten. Du føler dig træt, selv efter en hel nats søvn. Denne tilstand kan have en negativ indvirkning ikke kun på dit energiniveau og humør, men også på dit helbred, din arbejdseffektivitet og din generelle livskvalitet. Selvom søvnbehovet varierer fra person til person, har en voksen i gennemsnit brug for mellem 7 og 9 timers søvn hver nat.
Mange mennesker kan opleve akut søvnløshed, der varer et par dage eller uger, ofte som følge af stress eller en traumatisk oplevelse. Nogle personer oplever dog kronisk søvnløshed, der varer en måned eller mere, hvilket enten kan være det primære problem eller et symptom på andre medicinske tilstande eller bivirkninger af medicin.
Søvnproblemer skyldes ofte de samme underliggende faktorer, som kan føre til vanskeligheder med at falde i søvn eller til hyppige og for tidlige opvågninger om morgenen, hvilket kan medføre nedsat funktionsevne.
Du behøver ikke at lide igennem søvnløse nætter. Små ændringer i dine daglige vaner kan ofte forbedre din søvn.
Årsager til søvnløshed
Søvnløshed kan være et primært problem eller sekundært i forhold til andre tilstande. Kronisk søvnløshed skyldes ofte stress, livsbegivenheder eller vaner, der forstyrrer søvnen. Behandling af den underliggende årsag kan ofte afhjælpe søvnløsheden, men i nogle tilfælde kan problemet vare i årevis.
Primære årsager til kronisk søvnløshed omfatter:
- Stress i forbindelse med større livsbegivenheder, såsom tab af eller skift i job, død i nære relationer, skilsmisse eller flytning
- Eksterne påvirkninger som støj, lys eller temperatur
- Ændringer i din søvnplan, f.eks. på grund af jetlag, et nyt vagtskema eller dårlige vaner, der er opstået, da du havde andre søvnproblemer
- Arvelighed; forskning har vist, at en disposition for stress og søvnløshed kan gå i arv
Sekundære årsager til søvnløshed omfatter:
- Psykiske problemer som depression og angst
- Medicin mod forkølelse, allergi, depression, forhøjet blodtryk og astma
- Smerter eller ubehag om natten
- Brug af koffein, tobak eller alkohol samt brug af ulovlige stoffer
- Hyperthyroidisme og andre endokrine problemer
- Andre søvnforstyrrelser, såsom søvnapnø eller restless legs syndrom
- Svangerskab
- Alzheimers sygdom og andre former for demens
- ADHD
- PMS og overgangsalderen
Typer af søvnløshed
De to hovedtyper af søvnløshed er akut søvnløshed og kronisk søvnløshed. Den primære forskel mellem dem er, at akut søvnløshed er en kortvarig tilstand, mens kronisk søvnløshed medfører søvnproblemer over flere måneder.
Forskere har forsøgt at kategorisere søvnløshed ud fra andre karakteristika, herunder om søvnløsheden skyldes en anden medicinsk tilstand. Nyere undersøgelser viser dog, at det er vigtigst at skelne mellem akut og kronisk stress og søvnløshed, når der skal træffes beslutninger om behandling.
Akut søvnløshed
Akut søvnløshed beskriver søvnproblemer, der varer et par dage eller uger, men ikke længere end tre måneder. Kortvarig søvnløshed kan ofte henføres til en ekstern årsag eller en livskrise, såsom skilsmisse, tab af en nær slægtning eller en alvorlig sygdom. Hvis den akutte søvnløshed fortsætter i mere end tre måneder, klassificeres den som kronisk.
Kronisk søvnløshed
Kronisk søvnløshed opstår, når en person oplever søvnproblemer og relaterede symptomer i dagtimerne – for eksempel døsighed og koncentrationsbesvær – mindst tre dage om ugen i mere end tre måneder. Det anslås, at omkring 10-15 % af befolkningen lider af kronisk søvnløshed.
Personer med kronisk søvnløshed bekymrer sig ofte over deres manglende evne til at sove og de dagtidssymptomer, der følger med. Symptomerne er typisk alvorlige nok til at påvirke arbejds- eller skolepræstationer samt sociale og familiære relationer.
Symptomer på søvnløshed
Både kortvarig og kronisk søvnløshed deler visse symptomer. Et aspekt af disse symptomer er relateret til nattesøvnen; en person skal opleve mindst ét af følgende søvnproblemer:
- Vanskeligheder med at falde i søvn
- Problemer med at sove hele natten
- Uønsket tidlig opvågning om morgenen
- Modvilje mod at gå i seng (for børn og teenagere)
- Søvnproblemer uden hjælp fra en omsorgsperson (for børn og teenagere)
Derudover skal personen have mindst ét af følgende symptomer i dagtimerne, som er relateret til søvnproblemer:
- Udmattelse
- Nedsat opmærksomhed eller hukommelse
- Problemer med arbejds-, skole- eller social præstation
- Irritabilitet eller humørforstyrrelser
- Søvnighed
- Adfærdsproblemer, såsom hyperaktivitet eller aggressivitet
- Nedsat motivation
- Øget risiko for ulykker eller fejl
- Bekymringer om eller utilfredshed med sin søvn
For en formel diagnose af stress og søvnløshed må disse symptomer ikke skyldes en anden søvnforstyrrelse, en generel manglende evne til at sove eller et forstyrrende søvnmiljø. Ved kronisk søvnløshed skal symptomerne forekomme mindst tre gange om ugen i mere end tre måneder. Ved kortvarig søvnløshed kan symptomerne forekomme sjældnere og være til stede i mindre end tre måneder.
De diagnostiske kriterier for søvnløshed definerer ikke præcist, hvad det vil sige at have problemer med at falde i søvn eller forblive i søvn. Generelle retningslinjer antyder dog, at søvnløshed kan være til stede, hvis en voksen bruger mere end 30 minutter på at falde i søvn eller er vågen i 30 minutter eller mere i løbet af natten. Hos børn anvendes typisk en ca. 20-minutters grænse for at vurdere søvnproblemer.
Søvnløshedsudfordringer
Søvn er lige så vigtigt for dit helbred som en sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet. Uanset årsagen til dit søvntab kan søvnløshed påvirke dig både mentalt og fysisk. Mennesker med søvnløshed rapporterer ofte en lavere livskvalitet sammenlignet med dem, der sover godt.
Udfordringer relateret til søvnløshed kan omfatte:
- Nedsat præstation på arbejdspladsen eller i skolen
- Længere reaktionstid under kørslen og øget risiko for ulykker
- Psykiske lidelser som depression, angstlidelser eller stofmisbrug
- Øget risiko og sværhedsgrad af langvarige sygdomme eller tilstande, såsom forhøjet blodtryk og hjertesygdomme
Risikofaktorer for søvnløshed og søvnproblemer
Søvnløshed kan forekomme i alle aldre, men visse faktorer øger risikoen:
- Rejser på tværs af tidszoner
- Arbejde på skift
- Aldring
- Brug af koffein, medicin, stoffer eller alkohol
- Familiehistorie med søvnløshed
- Livskriser
- Svangerskab
- Overgangsalderen
- Visse fysiske eller psykiske helbredstilstande
- At være kvinde
Søvnløshed diagnose
Afhængigt af din situation kan diagnosticeringen af søvnløshed og søgningen efter årsagen omfatte:
Fysisk undersøgelse. Hvis årsagen til din søvnløshed er ukendt, kan din læge foretage en fysisk undersøgelse for at se efter tegn på medicinske problemer, der kan være relateret til din søvn. Nogle gange kan der tages en blodprøve for at kontrollere for skjoldbruskkirtelproblemer eller andre tilstande, der kan være forbundet med dårlig søvn.
Gennemgang af søvnvaner. Ud over at stille dig søvnrelaterede spørgsmål, kan din læge bede dig udfylde et spørgeskema for at vurdere dine søvn-vågne mønstre og dit niveau af søvnighed i dagtimerne. Du kan også blive bedt om at føre en søvndagbog i et par uger.
Søvnundersøgelse. Hvis årsagen til din søvnløshed ikke er klar, eller hvis du har tegn på en anden søvnforstyrrelse, såsom søvnapnø eller restless legs syndrom, kan du blive bedt om at tilbringe en nat på et søvncenter eller observationsfacilitet, hvor udstyr overvåger og registrerer en række kropsaktiviteter, mens du sover – herunder hjernebølger, vejrtrækning, hjerteslag, øjenbevægelser og kropsbevægelser.
Forebyggelse af søvnløshed
Gode søvnvaner kan hjælpe med at forhindre søvnløshed og fremme en god nats søvn:
- Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, også i weekenden.
- Hold dig aktiv – regelmæssig aktivitet fremmer en god nats søvn.
- Tjek din medicin for at se, om den kan bidrage til søvnløshed.
- Undgå eller begræns lur i løbet af dagen.
- Undgå eller begræns koffein, alkohol og nikotin.
- Undgå store måltider og drikkevarer før sengetid.
- Sørg for, at dit soveværelse er behageligt og kun bruges til søvn og samleje.
- Skab et afslappende sengetidsritual, såsom at tage et varmt bad, læse eller lytte til rolig musik.
Søvnproblemer Behandling
Behandlingen af søvnløshed afhænger af, hvor længe en person har haft problemer med at sove, og hvilke specifikke faktorer der bidrager til søvntabet. For personer med akut søvnløshed er der ofte ikke behov for behandling, og fokus ligger i stedet på at forbedre søvnhygiejnen. Midlertidig brug af receptpligtige sovepiller kan overvejes, hvis søvnløsheden medfører betydelig bekymring eller angst.
For personer med søvnløshed, der varer ved i uger eller måneder, findes der flere behandlingsmetoder:
Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-I): Eksperter anser kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed som den bedste og mest effektive indledende behandling for kronisk søvnløshed. CBT-I hjælper med at håndtere den angst, der kan følge med søvnproblemer, og med at etablere bedre søvnvaner.
Sovemedicin: Hvis en person oplever betydelige symptomer på søvnløshed, eller hvis CBT-I ikke har ønsket effekt, kan medicinsk behandling være en mulighed. Sovemedicin kan hjælpe med at fremme søvnen, men den kan også medføre bivirkninger som døsighed eller forvirring i dagtimerne.
Andre behandlinger: Nogle mennesker med søvnløshed vælger at prøve alternative metoder, såsom melatonin, kosttilskud, yoga, hypnose eller aromaterapi. Der er dog i øjeblikket begrænset videnskabelig dokumentation, der understøtter disse metoder som behandling for søvnløshed.
Hvis søvnløsheden er forbundet med en anden tilstand, såsom søvnapnø eller depression, vil behandling af denne tilstand ofte også forbedre søvnen. Er søvnløsheden en bivirkning af en anden medicin, kan lægen justere medicinen eller doseringen for at forbedre søvnen. Juster ikke medicin uden først at konsultere en læge.
Det er vigtigt at søge hjælp til søvnløshed tidligt, da der kan opstå en ond cirkel, hvor søvnproblemer øger angsten om natten, hvilket igen forværrer søvnen. En rettidig behandling kan bryde denne cyklus og forhindre, at akut søvnløshed udvikler sig til kronisk søvnløshed.
Derudover kan opretholdelsen af sunde søvnvaner efter behandling hjælpe med at forebygge, at søvnløsheden vender tilbage.
Vores psykiatere , psykologer samt stofmisbrugs- og afhængighedsspecialister kan hjælpe – se psykiater.dk. Mennesker med søvnløshed og andre søvnforstyrrelser relateret til stofmisbrug og mental sundhed opnår bedring ved hjælp af dokumenterede, effektive behandlinger. Disse behandlinger omfatter en forbedring af søvnhygiejnen gennem flere tiltag, der tilpasses efter en nærmere undersøgelse.
Søvnløshed og graviditet
Søvnløshed er almindelig under graviditeten, især i første og tredje trimester. Du kan have problemer med at sove af flere årsager, herunder:
- Kropslige ændringer, såsom svingende hormoner, kvalme og et øget behov for at tisse
- Øget stress og angst over det stigende ansvar, du vil stå over for som nybagt forælder
- Smerter, som kramper og ubehag i ryggen
Den gode nyhed er, at graviditetsrelateret søvnløshed normalt forsvinder og ikke påvirker din babys udvikling. Alligevel er det vigtigt at få den rette mængde søvn for dit generelle velbefindende.
Hvad hjælper mod søvnløshed? Her er nogle livsstilsændringer, der kan hjælpe med søvnløshed under graviditeten:
- Få regelmæssig fysisk aktivitet
- Spis en afbalanceret kost
- Hold dig hydreret
- Oprethold en konsekvent søvnplan
- Øv afslapningsteknikker i løbet af dagen for at lindre angst og fremme ro
- Tag et varmt bad før sengetid
Spørg din læge, før du prøver nye træningsrutiner, medicin eller kosttilskud for at sikre, at de er sikre under graviditeten.
Søvnapnø
Søvnapnø er kendetegnet ved dårlig og uregelmæssig nattesøvn på grund af pauser i vejrtrækningen, ofte forårsaget af blokerede luftveje. Et almindeligt symptom er høj snorken kombineret med træthed i dagtimerne. I nogle tilfælde er personen ikke klar over, at vejrtrækningen er forstyrret, men mærker alligevel en vedvarende træthed i løbet af dagen.
Narkolepsi
Narkolepsi er kendetegnet ved en ukontrollerbar trang til at tage korte søvnpauser, ofte på meget ubelejlige tidspunkter og i situationer, såsom når du står stille i trafikken eller midt i en samtale.
Søvnløshed og aldring
Søvnløshed bliver mere almindelig med alderen. Når du bliver ældre, kan du opleve:
Ændringer i søvnmønstre. Søvnen bliver ofte mindre afslappende, når du bliver ældre, så støj eller andre ændringer i dine omgivelser vækker dig lettere. Dit indre ur skifter også, så du bliver træt tidligere om aftenen og vågner tidligere om morgenen – selvom ældre mennesker generelt stadig har brug for lige så meget søvn som yngre.
Ændringer i aktivitet. Du kan være mindre fysisk eller socialt aktiv. Manglende aktivitet kan forstyrre en god nats søvn, og jo mindre aktiv du er, desto større er risikoen for at tage en lur i dagtimerne, hvilket kan forstyrre nattesøvnen.
Ændringer i helbredet. Kroniske smerter fra tilstande som gigt eller rygproblemer, samt depression eller angst, kan påvirke søvnen. Også problemer, der øger behovet for at tisse om natten – som prostata- eller blæreproblemer – kan forstyrre søvnen. Søvnapnø og rastløse bensyndrom bliver desuden mere almindelige med alderen.
Forstyrrelser i søvnen. Søvnapnø og rastløse bensyndrom bliver mere almindelige med alderen. Desuden bruger ældre typisk flere receptpligtige lægemidler end yngre, hvilket øger risikoen for medicinrelateret søvnløshed.
Bipolar lidelse, depression og stofmisbrug – mangel på søvn er typiske symptomer
Selvom bipolar lidelse og depression ikke i sig selv er søvnforstyrrelser, oplever mange med disse psykiske sygdomme søvnmangel som følge af deres lidelser. Både mani og depression er kendt for at forårsage søvnløshed og forringe søvnkvaliteten. Narkomani kan også føre til alvorlige søvnproblemer og forstyrrede søvnrytmer. Bemærk, at søvnapnø og narkolepsi ikke er relateret til psykiatrien og derfor ikke kan behandles af vores psykiatere. Disse tilstande er dog inkluderet for at give indsigt i typiske underliggende søvnforstyrrelser, der kan føre til søvnmangel og sekundær søvnløshed/parasomni.
Myter og fakta
MYTE : 1
Søvnløshed er en sjælden lidelse.
FAKT:
Søvnløshed er en almindelig søvnforstyrrelse, der rammer et stort antal mennesker verden over. Det kan være kortsigtet eller langsigtet og kan have en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet.
MYTE : 2
Kun mennesker med stress eller angst lider af søvnløshed.
FAKT:
Mens stress og angst kan være medvirkende faktorer, kan søvnløshed skyldes en række andre faktorer, herunder medicinske tilstande, medicin, livsstilsfaktorer og endda genetik.
MYTE : 3
Søvnløshed rammer kun voksne.
FAKT:
Søvnløshed kan påvirke mennesker i alle aldre, herunder børn og teenagere. Risikoen for søvnløshed stiger dog med alderen.
MYTE : 4
Alle har brug for otte timers søvn hver nat.
FAKT:
Mængden af søvn, en person har brug for, kan variere afhængigt af alder, livsstil og individuelle behov. Mens de fleste voksne har brug for syv til ni timers søvn hver nat, kan nogle have brug for mere eller mindre.
MYTE : 5
Alkohol kan hjælpe dig med at sove bedre.
FAKT:
Selvom alkohol i starten kan få dig til at føle dig døsig og hjælpe dig med at falde i søvn, kan det forstyrre din søvn senere på natten og føre til dårligere søvnkvalitet generelt.
MYTE : 6
Sovepiller er en kur mod søvnløshed.
FAKT:
Sovepiller kan hjælpe mod akut søvnløshed, men de er ikke en langsigtet løsning. De kan være vanedannende og have bivirkninger, såsom døsighed i dagtimerne og nedsat koordination.
MYTE : 7
Søvnløshed er ikke en alvorlig tilstand.
FAKT:
Søvnløshed kan have en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet og kan føre til helbredsproblemer, herunder depression, angst og andre fysiske og psykiske lidelser.
MYTE : 8
Lure i løbet af dagen kan forværre søvnløshed.
FAKT:
At sove i løbet af dagen kan være nyttigt for nogle med søvnløshed, men det er vigtigt at holde det kort (20–30 minutter) og konsekvent for at undgå at forstyrre nattesøvnen.
MYTE : 9
At se tv eller bruge elektroniske enheder før sengetid kan hjælpe dig med at falde i søvn.
FAKT:
Det blå lys, der udsendes af elektroniske enheder, kan forstyrre din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn. Det er bedst at undgå skærme i mindst en time før sengetid.
Mest læste artikler
Tjek vores mest læste artikler om psykiatri, mental sundhed og velvære.
Gode råd til angst
Indledning Angst er en stærk følelse af bekymring. Den kan få dit hjerte til at slå hurtigt. Den kan få dine hænder til at ryste. Den kan fylde dit sind med “hvad nu hvis”-tanker. Angst kan komme i skolen, på
Livet med bipolar lidelse
Indledning Bipolar lidelse er en tilstand, der medfører store humørsvingninger. Disse udsving kan være meget høje eller meget lave. Når du føler dig meget høj, har du måske masser af energi og lyse idéer. Du har måske ikke brug for
Voksne med ADHD kæmper mere psykisk
Indledning Mange voksne med ADHD oplever ekstra stress hver dag. ADHD er en tilstand, der gør det svært at fokusere og sidde stille. Som voksen med ADHD kan du føle ekstra bekymring eller tristhed. Du kan opleve, at du ikke
