HJEM
Hvad er kognitiv terapi?
Kognitiv adfærdsterapi er en kortvarig og målrettet psykoterapeutisk behandling med en praktisk tilgang til problemløsning. Målet er at ændre de tankemønstre og den adfærd, der bidrager til en persons udfordringer, for dermed at forbedre deres trivsel. Det anvendes til behandling af en bred vifte af problemer, herunder søvnforstyrrelser, relationelle udfordringer, alkoholmisbrug samt angst og depression. Kognitiv terapi virker ved at ændre tanker, overbevisninger og holdninger, der påvirker en persons adfærd og følelser, for at hjælpe med at håndtere følelsesmæssige problemer.
En fordel ved kognitiv adfærdsterapi er, at den ofte er kortvarig og typisk varer mellem fem og ti måneder for de fleste følelsesmæssige problemer. Klienter deltager i en session om ugen, og hver session varer ca. 45 minutter. I løbet af denne tid arbejder klient og terapeut sammen for at forstå, hvad problemerne er, og udvikle nye strategier til at håndtere dem. Kognitiv terapi introducerer patienter til et sæt principper, som de kan bruge, når de har brug for dem, og som vil vare hele livet.
Kognitiv adfærdsterapi kan betragtes som en kombination af psykoterapi og adfærdsterapi. Psykoterapi understreger vigtigheden af den personlige mening, vi tillægger tingene, og hvordan tankemønstre begynder i barndommen. Adfærdsterapi fokuserer på forholdet mellem vores problemer, vores adfærd og vores tanker. De fleste psykoterapeuter, der praktiserer kognitiv terapi, skræddersyer terapien til den enkelte patients specifikke behov og personlighed.
Historien om kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi blev opfundet af psykiateren Aaron Beck i 1960’erne. På det tidspunkt praktiserede han psykoanalyse og bemærkede, at hans patienter ofte havde en indre dialog under sessionerne, som om de talte til sig selv. Men de rapporterede kun en brøkdel af disse tanker til ham.
En klient kan for eksempel tænke under en terapisession: “Terapeuten har ikke sagt meget i dag. Mon han er irriteret på mig?” Disse tanker kan få personen til at føle sig lidt ængstelig eller måske irriteret. Klienten kan derefter tænke videre: “Han er nok træt, eller måske har jeg ikke talt om de vigtigste ting,” hvilket kan ændre, hvordan vedkommende har det.
Beck kaldte det oprindeligt kognitiv terapi på grund af vigtigheden af tænkning. Det er nu kendt som kognitiv adfærdsterapi (CBT), fordi terapien også anvender adfærdsmæssige teknikker. Balancen mellem de kognitive og adfærdsmæssige elementer varierer mellem de forskellige terapiformer, men falder alle ind under paraplybegrebet kognitiv adfærdsterapi. Siden da har en række kognitive terapier gennemgået vellykkede videnskabelige undersøgelser af forskellige teams og er blevet anvendt på en lang række problemer.
Vigtigheden af negative tanker
Kognitiv adfærdsterapi bygger på en model, hvor det ikke er begivenhederne i sig selv, der forstyrrer os, men den betydning, vi tillægger dem. Hvis vores tanker er alt for negative, kan det forhindre os i at se muligheder eller handle anderledes – fordi vi fastholder de samme gamle overbevisninger og ikke får mulighed for at lære noget nyt.
For eksempel kan en deprimeret kvinde tænke: “Jeg kan ikke holde ud at gå på arbejde i dag – intet vil gå rigtigt, og jeg vil få det forfærdeligt.” Som følge af disse tanker og troen på dem kan hun ende med at melde sig syg. Ved at handle på denne måde får hun ikke mulighed for at opdage, at hendes forudsigelser var forkerte. Hun kunne have fundet ud af, at der var ting, hun kunne gøre, som måske var helt acceptable.
I stedet bliver hun hjemme, grubler over at undgå arbejdet og tænker: “Jeg har svigtet alle. De bliver sure på mig. Hvorfor kan jeg ikke bare gøre, hvad alle andre gør? Jeg er så svag og ubrugelig.” Denne tankegang kan føre til en ond cirkel, hvor hun ender med at have det dårligere og får endnu sværere ved at gå på arbejde dagen efter. Den negative spiral kan påvirke mange forskellige aspekter af livet.
I den nye internationale standard for diagnosticering af psykiske og andre helbredstilstande, ICD-11, er videospilsafhængighed også inkluderet under begrebet “spilforstyrrelse”. Dette er en fordel for personer med videospilsafhængighed, da det giver psykiatere og afhængighedsspecialister bedre værktøjer til at diagnosticere og behandle lidelsen.
Hvor kommer disse negative tanker fra?
Beck foreslog, at disse tankemønstre blev etableret i barndommen og blev automatiske og relativt faste. Så et barn, der ikke fik meget kærlighed og omsorg fra sine forældre, men som fik ros for sit skolearbejde, tænker måske: “Jeg skal hele tiden klare mig. Hvis jeg ikke gør det, vil folk afvise mig.” En sådan tommelfingerregel (kendt som en dysfunktionel antagelse) kan gøre personen godt meget af tiden og hjælpe dem med at arbejde hårdt.
Men hvis der sker noget, som er uden for deres kontrol, og de oplever svigt, kan det dysfunktionelle tankemønster udløses. Personen kan så begynde at få automatiske tanker såsom “Jeg har fejlet fuldstændig. Ingen vil kunne lide mig. Jeg kan ikke møde dem.
Kognitiv adfærdsterapi hjælper personen med at forstå, at det er det, der sker. Det hjælper ham eller hende til at træde uden for sine automatiske tanker og afprøve dem. CBT vil opmuntre den tidligere nævnte deprimerede kvinde til at undersøge det virkelige liv for at se, hvad der sker med hende eller andre i lignende situationer. Så i lyset af et mere realistisk perspektiv kan hun tage chancen for at teste, hvad andre mennesker tænker ved at afsløre nogle af sine vanskeligheder for venner.
Det er klart, at negative ting kan ske. Men når vi er i en forstyrret sindstilstand, kan vi basere vores forudsigelser og fortolkninger på et forvrænget syn på situationen, hvilket får de vanskeligheder, vi står over for, til at virke meget værre. CBT hjælper folk med at rette op på disse fejlfortolkninger
Træning og eksponering
Kognitiv terapitræning mellem sessionerne er en vigtig del af processen. Indholdet af træningen varierer alt efter behov. For eksempel kan terapeuten i begyndelsen af behandlingen bede klienten om at føre en journal over begivenheder, der udløser følelser af angst eller depression, så de kan undersøge deres tanker om begivenheden. Senere i terapien kan en anden opgave bestå af øvelser til at håndtere problemstillinger af en bestemt karakter.
Vigtigheden af struktur
Struktur hjælper med at bruge terapitiden så effektivt som muligt. Det sikrer også, at vigtig information ikke går tabt, og at både behandler og klient tænker over nye opgaver, der naturligt følger af sessionen.
Terapeuten deltager aktivt i at strukturere sessionerne i starten. Efterhånden som klienten gør fremskridt og forstår de nyttige principper, overtager vedkommende gradvist mere ansvar for sessionernes indhold. På den måde føler klienten sig i stand til at fortsætte med at arbejde selvstændigt.
Gruppesessioner
Kognitiv adfærdsterapi er normalt en en-til-en terapi, men den egner sig også godt til at arbejde i grupper eller med familier, især i begyndelsen af behandlingen. Mange mennesker har stor gavn af at dele deres vanskeligheder med andre, der oplever lignende problemer, selvom det i starten kan virke skræmmende. Gruppen kan også være en kilde til værdifuld støtte og rådgivning, fordi den består af personer med personlig erfaring med problemet. Ved at se flere mennesker samtidigt kan terapeuten tilbyde hjælp til flere på én gang, så folk hurtigere får den nødvendige støtte.
Hvordan adskiller det sig fra andre terapier?
Kognitiv adfærdsterapi adskiller sig også fra andre terapier i den relation, som terapeuten etablerer. Nogle terapiformer tilskynder klienten til at blive afhængig af terapeuten som en del af behandlingsprocessen, hvilket kan føre til, at klienten ser terapeuten som alvidende og almægtig. Situationen er anderledes med CBT.
Kognitiv terapi favoriserer et mere ligeværdigt forhold, der er mere forretningsmæssigt, problemfokuseret og praktisk. Terapeuten vil ofte bede klienten om feedback og deres perspektiv på, hvad der sker i terapien. Aaron Beck opfandt begrebet ‘samarbejdsempiri’, som understreger vigtigheden af, at klient og terapeut arbejder sammen om at teste, hvordan ideerne bag CBT kan anvendes på klientens individuelle situation og udfordringer.
Hvem har gavn af at prøve kognitiv terapi?
Mennesker, der oplever specifikke problemer, er ofte de mest velegnede til CBT, fordi terapien virker ved at have et klart fokus og mål. Det kan være mindre egnet til en person, der føler sig vagt ulykkelig eller uopfyldt uden at have konkrete symptomer eller et specifikt område i deres liv, de ønsker at arbejde med.
CBT er sandsynligvis mere nyttig for dem, der kan relatere til ideerne om en problemløsningstilgang og behovet for praktiske selvopgaver. Mange foretrækker CBT, hvis de ønsker en mere praktisk behandling, hvor indsigt ikke er det primære mål.
CBT kan være en effektiv terapi for følgende problemer:
- Angstkontrol
- Angst og panikanfald
- Problemer hos børn og unge
- Kronisk træthedssyndrom
- Kroniske smerter
- Depression
- Narkotika- eller alkoholproblemer
- Spiseproblemer
- Generelle helbredsproblemer
- Vaner, såsom ansigtstics
- Humørsvingninger
- Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
- Fobier
- Posttraumatisk stresslidelse
- Relationsvanskeligheder
- Søvnproblemer
Der er en stigende interesse for at kombinere CBT med medicin til personer, der oplever hallucinationer, vrangforestillinger eller langvarige psykiske udfordringer. Problemer, der er mere alvorligt invaliderende og langvarige, kan være sværere at løse gennem kortvarig terapi, men mange kan lære principper, der forbedrer livskvaliteten og øger chancerne for at komme videre i livet. Der findes også en bred vifte af selvhjælpslitteratur, som giver information om behandling af specifikke problemer og ideer til, hvad man kan gøre alene eller sammen med venner og familie.
Vores speciallæger i psykiatri, baseret i København, har omfattende erfaring med forskellige former for psykoterapi, herunder kognitiv terapi, og har modtaget positiv feedback fra vores patienter. Kontakt os og bestil tid til en nærmere vurdering og samtale. Der er en ny og hastigt voksende interesse for at bruge CBT (sammen med medicin) hos mennesker, der lider af hallucinationer og vrangforestillinger, samt hos dem med langvarige problemer med andre udfordringer.
Mest læste artikler
Tjek vores mest læste artikler om psykiatri, mental sundhed og velvære.
Gode råd til angst
Indledning Angst er en stærk følelse af bekymring. Den kan få dit hjerte til at slå hurtigt. Den kan få dine hænder til at ryste. Den kan fylde dit sind med “hvad nu hvis”-tanker. Angst kan komme i skolen, på
Livet med bipolar lidelse
Indledning Bipolar lidelse er en tilstand, der medfører store humørsvingninger. Disse udsving kan være meget høje eller meget lave. Når du føler dig meget høj, har du måske masser af energi og lyse idéer. Du har måske ikke brug for
Voksne med ADHD kæmper mere psykisk
Indledning Mange voksne med ADHD oplever ekstra stress hver dag. ADHD er en tilstand, der gør det svært at fokusere og sidde stille. Som voksen med ADHD kan du føle ekstra bekymring eller tristhed. Du kan opleve, at du ikke
